Loven, hvorved der foretages ændringer i lov om kommunale valg, jfr. lovbekendtgørelse nr. 455 af 21. december 1965, er en følge af den nye lov om kommunernes styrelse (lov nr. 223 af 31. maj 1968), idet den i første række indfører ensartede regler for de nuværende købstadkommuner og sognekommuner med hensyn til de kommunale valgs afholdelse.

Afstemningstiden er i loven fastsat til at skulle finde sted uden afbrydelse i tiden fra kl. 9 til kl. 21. Under lovforslagets behandling i folketinget blev denne regel imidlertid suppleret med en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen i kommuner med under 6.000 indbyggere kan bestemme, at afstemningen kan afbrydes mellem kl. 13 og kl. 15, ligesom den kan bestemme, at afstemningen afsluttes kl. 20.

Loven fastsætter, at alle spørgsmål om oprettelse og nedlæggelse af afstemningsområder afgøres af kommunalbestyrelsen, uden at disse spørgsmål kan indbringes for en højere myndighed. I henhold til lovforslaget skulle indenrigsministeren være rekursmyndighed.

Loven ophæver de i den kommunale valglov indeholdte regler om valg af kommunale revisorer, idet denne form for revision er bortfaldet ved loven om kommunernes styrelse.

Om de ændringer, der ikke er en følge af den nye styrelseslovgivning, skal følgende anføres:

I grundlovens § 32 indeholdes en bestemmelse om, at folketingsmandaterne i intet tilfælde bortfalder, før nyvalg har fundet sted. Man har med denne bestemmelse villet sikre sig imod, at der opstår en folketingsløs periode, og i lighed hermed er i nærværende lov indsat bestemmelser, hvorefter ej heller de kommunale mandater bortfalder, før nyvalg har fundet sted. Der skabes derved sikkerhed for, at også de kommunale råd kan fortsætte deres virksomhed, dersom nyvalg til rådene ikke vil kunne afholdes på grund af særlige omstændigheder.

For at sikre en mere ensartet bedømmelse af straffes betydning for personers valgbarhed til kommunale råd henlagdes disse spørgsmål ved den seneste ændring af valgloven til et valgbarhedsnævn, der fik til opgave at træffe afgørelse med hensyn til fortabelse af valgbarhed på grund af straf for valgte kandidater og medlemmer af kommunale råd. Da kriteriet „valgbar til et kommunalt råd" imidlertid anvendes i andre relationer, har der vist sig behov for også at indbringe valgbarhedsspørgsmål for andre persongrupper for nævnet, og nævnets kompetence er derfor udvidet, således at nævnet bliver kompetent til at træffe afgørelse i spørgsmål om fortabelse af valgbarhed på grund af straf ikke alene for de egentlige kommunalbestyrelsesmedlemmer, men også for personer, der beklæder andre offentlige hverv, der er betinget af valgbarhed til et kommunalt råd.

Loven træder i kraft den 1. april 1970, for enkelte bestemmelsers vedkommende dog allerede 1. marts 1970.

Efter lovforslagets 1. behandling henvistes det til behandling i et udvalg. Udvalgsarbejdet resulterede i, at indenrigsministeren stillede 4 ændringsforslag, hvoraf de vigtigste er omtalt i det foregående. Udvalget indstillede lovforslaget til vedtagelse med disse ændringer.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 159 stemmer.