Loven er i første række en følge af kommunalreformen og den hermed sammenhængende omlægning af byrdefordelingen mellem staten og kommunerne og har i vid udstrækning karakter af en tilpasning af den gældende sygehuslov til disse reformer.
Ifølge § 20 i lov nr. 225 af 3. juni 1967 om revision af den kommunale inddeling overtager de nye amtskommuner umiddelbart ved deres etablering bl. a. de opgaver og udgifter, som ved lov er pålagt de eksisterende amtskommuner, og de tilsvarende opgaver og udgifter i købstæderne. Dette indebærer, at de opgaver, der efter den gældende sygehuslov er pålagt købstadkommunerne og de eksisterende amtskommuner, med virkning fra 1. april 1970 overtages af de nye amtskommuner, hvilket nødvendiggør en tilpasning af en række af den gældende lovs bestemmelser.
Som led i omlægningen af byrdefordelingen mellem staten og kommunerne indeholder loven en nedsættelse af statens årlige tilskud til kommunens udgifter til drift af sygehuse fra 65 til 35 pct. af kommunernes nettoudgifter til sygehusvæsen.
Endvidere inddrager loven kommunernes udgifter til drift af undersøgelsesambulatorier for lungesygdomme under de tilskudsberettigende sygehusudgifter. Bestemmelsen herom er en følge af ophævelsen af „tuberkulosestøtteloven", jfr. nærmest følgende sag.
Herudover indeholder loven enkelte nye bestemmelser, f. eks. om nedsættelse af amtskommunale sygehusudvalg (§ 2) og om sygehusplanlægning (§ 4).
Lovforslagets § 4 undergik under behandlingen i folketinget en del ændringer og fik i sin endelige affattelse følgende ordlyd:
„§ 4. Indenrigsministeriet udfærdiger efter forhandling med sygehusrådet vejledende retningslinjer for planlægning af sygehusvæsenets fremtidige udbygning.
Stk. 2. Det påhviler hver kommune at udarbejde en plan for løsningen af kommunens sygehusopgaver og at revidere planen i det omfang, udviklingen gør det påkrævet. Planen og revisioner af denne skal godkendes af indenrigsministeren efter indstilling fra sygehusrådet.
Stk. 3. Væsentlige ændringer i en kommunes sygehusvæsen, der ikke er forudsat i en i henhold til stk. 2 godkendt plan, herunder udbygning af sygehusvirksomhed ved oprettelse af nye specialafdelinger, skal godkendes af indenrigsministeren efter indstilling fra sygehusrådet."
Ved ændringerne blev det bl. a. præciseret, at sygehusrådet får en væsentlig indflydelse på de planlægningsfunktioner, bestemmelsen omfatter. Endvidere blev paragraffens stk. 3 gjort mindre detaljeret, idet ordene „nedlæggelse og væsentlig indskrænkning af sygehusvirksomhed samt" og ordene „eller iværksættelse af specielle undersøgelser og behandlinger, som stiller særlige krav til udstyr og erfaring" udgik af bestemmelsen.
Loven træder i kraft den 1. april 1970. Ved lovens ikrafttræden ophæves lov nr. 153 af 31. maj 1961 om sygehusvæsenet, som ændret ved lov nr. 195 af 14. juni 1962.
Lovforslaget blev ved 1. behandling og i det udvalg, hvortil det henvistes, behandlet sammen med en lang række lovforslag, der blev fremsat af regeringen som led i byrdefordelingsreformen. Der henvises herom nærmere til omtalen under lov om generelle tilskud til kommunerne, se side 321. Her skal alene anføres, at 1. behandlingen gav anledning til en række kritiske bemærkninger, specielt for så vidt angik de betydelige beføjelser, der efter lovforslaget var tillagt indenrigsministeriet og sundhedsstyrelsen.
Under udvalgsarbejdet blev der herefter foretaget en del ændringer i lovforslaget, hvoraf ændringen af § 4 er omtalt foran. Herudover skal følgende ændringer omtales her:
De i lovforslagets § 7 indeholdte betalingsprincipper, hvorefter der blev fastslået en pligt for kommunerne til at afholde udgifterne ved den nødvendige sygehusbehandling af kommunens borgere, når denne finder sted på fremmede sygehuse, udgik af lovforslaget som værende overflødige.
Efter lovforslagets § 8 var der pålagt kommunerne og de private personer eller institutioner, der driver sygehuse, pligt til at afgive beretning om virksomheden på sygehusene efter nærmere af sundhedsstyrelsen fastsatte regler. Denne formulering blev ændret således, at der — i overensstemmelse med gældende retstilstand — alene skal afgives beretning om den lægelige virksomhed.
Endvidere blev sygehusrådets medlemstal udvidet, idet det under hensyn til, at det kommunale sygehusvæsen i stadig stigende omfang inddrages i såvel uddannelsen af læger som undervisningen af lægestuderende, samt til, at planlægningen af sygehusvæsenets fremtidige udbygning også vil omfatte rigshospitalets forhold, blev vedtaget, at også undervisningsministeren udpeger 1 medlem. Endvidere blev det bestemt, at også Frederiksberg kommune udpeger 1 medlem, således at alle sygehusejende kommuner herved vil være repræsenteret i sygehusrådet.
Med henblik på at bringe sygehusrådets funktionsperiode i overensstemmelse med den kommunale valgperiode blev funktionsperioden ændret fra 6 til 4 år.
Som følge af byrdefordelingsreformen vil amtskommunerne i begyndelsen af regnskabsåret 1970-71 få et likviditetsmæssigt underskud. Dette problem er søgt løst gennem en fremrykning af udbetalingen af det foreløbige sygehustilskud for 1970-71, der ellers skulle have været udbetalt med 1/4 i begyndelsen af hvert kvartal. Efter loven fremrykkes udbetalingen, således at der i april måned 1970 udbetales 2 1/4 kvartals rate, i juli måned 1970 3/4 kvartals rate, i oktober måned 1970 1/2 kvartals rate og i januar måned 1971 1/2 kvartals rate.
Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 88 stemmer mod 47 (S, VS og SA); 1 medlem (Færøerne) tilkendegav, at han hverken stemte for eller imod.