Mundtlig fremsættelse 29-11-1968 F sp. 2016.
Loven stadfæstet 29-03-1969. Lovtidende B nr. 8.
Finanslovforslaget udviste ved fremsættelsen samlede indtægter til et beløb af 28.280 mill. kr. og udgifter til et beløb af 27.874 mill. kr., hvilket gav et budgetteret overskud i 1969-70 på statens drifts-, anlægs- og udlånsbudget på godt 406 mill. kr. Inklusive nettoudgiften på kapitalbudgettet på godt 200 mill. kr. kunne der herefter ventes et kasseoverskud på 181 mill. kr. De tilsvarende tal i den vedtagne finanslov blev: indtægter: 28.280 mill. kr., udgifter: 28.043 mill. kr., overskud: 408 mill. kr. og kasseoverskud: 182 mill. kr.
Finansministeren gav i sin fremsættelse en redegørelse for den almindelige danske økonomiske situation og et resumé af den seneste statsfinansielle udvikling. Herom må henvises til tidenden.
Af fremsættelsen skal i øvrigt anføres følgende:
„...Blandt andet med henblik på at opnå en større fasthed i budgetlægningen og dermed muliggøre en begrænsning af udgiftsstigningen har regeringen indledt en ny budgetteringsmetode, for hvilken der nærmere er redegjort i indledningen til budgetoverslagene.
Hovedindholdet heraf er, at der, inden de enkelte ministerier og styrelser udarbejder deres bidrag til finanslovforslaget og budgetoverslagene for de følgende finansår, fastlægges rammer, som ikke må overskrides. Dette lader sig naturligvis kun gøre for de områder af udgiftsbudgettet, der ikke er bundet af lovgivningen eller er undergivet en tilsvarende fast binding. Budgetteringsrammerne fastlægges i det pris- og lønniveau, finanslovforslaget skal udarbejdes i, i år altså i april 1968-priser og -lønninger. Dette gælder såvel rammerne for finanslovforslaget som for buclgetoverslagelle, således at den budgetmæssige bevægelsesmulighed fra det ene finansår til det andet kan aflæses direkte ved sammenligning af de respektive rammer. For at fremme mulighederne for — og tilskynde til — en mere langsigtet planlægning har man samtidig udvidet budgetoverslagsperioden med ét finansår.
De i år udarbejdede budgetter til finanslovforslag og budgetoverslag omfatter således fire finansår: fra og med 1969-70 til og med 1972-73..."
„...Samtidig med den ny budgetrammeordning, der skal sikre en forhåndskontrol med udviklingen i statens udgifter, er der i år indført en ændret kontrol med statsstyrelsernes forbrug af personale. Fremgangsmåden er herefter den, at der i de personaleoversigter, der anføres i finanslovforslagets anmærkninger for hver enkelt styrelse, er fastsat et maksimumstal for heltidsansatte i alle de personalekategorier, der findes i styrelsen. Det vil sige, at der principielt ved finansloven fastsættes samme begrænsning for hele det heltidsansatte personale i staten, som hidtil har været gældende for de små 40 pet., der er ansat i tjenestemandsstilling. Denne udvidede stillingskontrol har nødvendiggjort en ændret udformning af personaleoversigterne samt en ensartet afgrænsning af det personale, der betragtes som heltidsansatte. Som heltidsansatte medregnes herefter ansatte med en daglig arbejdstid på mindst halvdelen af den fastlagte arbejdstid for vedkommende stillingskategori. De nævnte ændringer skaber en mere præcis afgrænsning af, hvor mange nye stillinger de enkelte styrelser kan og må besætte, og imødekommer dermed et ønske fra finansudvalget om et klarere indhold i personaleoversigterne.
Endelig skal jeg nævne, at der er foretaget en ændret opstilling af finanslovforslaget, således at de bevillinger, der tidligere var opført på de særlige paragraffer for anlægsudgifter, det vil sige §§ 26, 27 og 28 samt § 30.I.A. og I.C., nu er overført til de respektive ministeriers paragraffer. Tilsvarende er bevillingsforslag for fondene, der hidtil var opført på § 25, henført til ministerparagrafferne. Hermed er nu samtlige bevillingsforslag, der vedrører en ministers forretningsområde, samlet på vedkommendes ministerparagraf. Finanslovforslaget svarer herefter i sin hovedopbygning til budgetoverslagene. Budgetterne for de egentlige statsvirksomheder er dog stadig adskilt fra de øvrige budgetposter på § 2.
Det samlede rammebelagte område inden for udgiftsbudgettet blev ved indkaldelsen af bidrag til finanslovforslaget for 1969-70 fastsat til ca. 15 milliarder kr. fordelt på 65 enkeltrammer. I forhold til de tilsvarende budgetposter på finanslov 1968-69 indebærer bud- getteringsrammerne mulighed for en reel aktivitetsstigning på 5,9 pet. i 1969-70. Budgetteringsrammerne for de følgende tre budgetoverslagsår indebærer yderligere en reel stigning på henholdsvis 4, knap 3 og 2,7 pet. Samtlige de fastsatte budgetteringsrammer er optrykt som bilag til budgetoverslagspublikationen "
Ved 1. behandling talte partiernes finanspolitiske ordførere. Endvidere talte Kai Moltke (u. p.) fra socialistisk arbejdsgruppe, Rosing (Grønl.), Johan Nielsen (S), Risgaard Knudsen (S), Erling Dinesen (S) og Per Hækkerup (S). Herefter havde finansministeren, statsministeren, økonomiministeren samt fiskeriministeren og ministeren for Grønland ordet.
I finansudvalgets betænkning hedder det:
„Udvalget har gennemgået finanslovforslagets enkelte paragraffer og har herunder stillet en række spørgsmål til ministrene, hvis skriftlige besvarelser er ordnet efter paragrafrækkefølgen og anført i det til betænkningen hørende bilag.
Der er endvidere holdt samråd med følgende ministre: udenrigsministeren, finansministeren, ministeren for Grønland, de fungerende ministre for kulturelle anliggender og for teknisk samarbejde med udviklingslandene, indenrigsministeren, justitsministeren, forsvarsministeren, landbrugsministeren, ministeren for offentlige arbejder, socialmillisteren, undervisningsministeren og kirkeministeren, og de under samrådene behandlede emner er ligeledes ordnet efter paragrafrækkefølgen og anført i bilaget.
De af ministrene under udvalgsbehandlingen foreslåede ændringer vil sammen med eventuelle af udvalgets medlemmer stillede ændringsforslag ligesom i tidligere folketingsår blive stillet som ændringsforslag til lovforslaget ved dets 3. behandling.
Et mindretal (socialistisk folkepartis medlem af udvalget, Poul Dam) erklærer, at hans parti ved lovforslagets 2. behandling vil stemme imod følgende bevillingsforslag: § 10.2.01.61.07. Danmarks bidrag til Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO), § 10. 2.01.63.02. Danmarks bidrag til Det Atlantiske Institut, § 13.3. Udskrivningsvæsenet, § 22. Forsvarsministeriet (hovedafsnittene 1. Centralstyrelsen m. v., og 2. Værnene, og under hovedafsnit 4. hovedkontiene 4.61. Ammunitionsarsenalet, 4.62. Den militære klædefabrik, 4.63. Orlogsværftet, 4.64. Forsvarets materielintendantur, og 4.65. Forsvarets civilundervisning, samt hovedafsnittene 5. Anlægs- og udlånsbevillinger, værnene, 6. Internationale anlægsprogrammer m. v., og 7. Anlægs- og udlånsbevillinger, virksomheder m. v. Endelig vil mindretallet hverken stemme for eller imod § 13.4. Civilforsvaret."
2. behandling af finanslovforslaget blev kort, og det blev derefter påny henvist til finansudvalget, der afgav en tillægsbetænkning med i alt 232 ændringsforslag, hvoraf 226 kom fra ministrene og 6 blev stillet af et mindretal.
Et flertal (det konservative folkepartis medlemmer, Jørgen Jensen, Clara Munck, Niels Ravn og Stetter, venstres medlemmer, Damsgaard, Foged og Jens Peter Jensen (Sorø amt), samt det; radikale venstres medlemmer, Erik Hansen (Ålborg amt), Grethe Philip og Lindegård Rasmussen) indstillede herefter finanslovforslaget til vedtagelse med en række af ministrene stillede ændringsforslag.
Et mindretal (socialdemokratiets medlemmer af udvalget, Gorr- sen, Grünbaum, Lysholt Hansen, Evald Kristensen, Poul Nilsson og Søgaard) stillede en række ændringsforslag.
Et andet mindretal (socialistisk folkepartis medlem af udvalget, Poul Dam) stillede sammen med det forannævnte mindretal (socialdemokratiets medlemmer af udvalget) enkelte ændringsforslag.
Uden for betænkningen var der stillet 17 ændringsforslag af finansministeren og 4 af Sigsgaard og Kjær Rasmussen. Af de æn- dringsforslag, der var stillet uden for betænkllingell, blev kun de I1f finansministeren stillede vedtaget, mens de andre blev forkastet.
Under debatten ved 3. behandling stillede Kjeld Olesen (S) følgende forslag til motiveret dagsorden:
„Idet folketinget pålægger regeringen straks at give meddelelse om den bebudede nedsættelse af tjenestetiden til 12 måneder til ikrafttræden i overensstemmelse med den af værnskommandoerne anviste fremgangsmåde, således at nedsættelsen påbegyndes fra juli 1969 og gælder fuldt ud fra januar 1970,
fortsætter tinget behandlingen af forslag til finanslov for 1969-70." Dagsordensforslaget indgik herefter i forhandlingerne. Ved afstemningen forkastedes dagsordensforslaget med 86 stemmer mod 55.; 11 medlemmer tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod. Finansloven vedtoges med 149 stemmer mod 3 (VS og SA).