Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

„Folketinget opfordrer regeringen til gennem en ændring af tilskudsreglerne snarest muligt og senest den 1. august 1969 at afskaffe studieafgifterne ved de private lærerseminarier og seminarierne for børnehave- og fritidshjemspædagoger."

Af bemærkningerne til forslaget anføres:

„.... I 1966 stillede den daværende undervisningsminister de studerende ved de private lærerseminarier i udsigt, at studieafgiften skulle bortfalde over en kortere periode og senest den 1. august 1969, når den nye læreruddannelseslov træder i kraft, hvilket også fremgår af folketingsudvalgets betænkning af 18. maj 1966 over forslaget til den nævnte lov (Tillæg B. sp. 1965-66, sp. 1046-1047).

Endvidere er det også ved flere lejligheder stillet de studerende ved seminarierne for børnehave- og fritidshjemspædagoger i udsigt, at studieafgiften for disse skulle bortfalde med virkning senest fra samme dato.

Forslagsstillerne foreslår derfor, at undervisningsafgifterne ved de omhandlede seminarier bortfalder snarest muligt og senest den 1. august 1969."

Undervisningsministeren gav ved forslagets 1. behandling en orientering om problemet om afskaffelse af studieafgifterne ved de private seminarier, som efter hans opfattelse var stort og kompliceret. Det var taget op i ministeriet under den forrige regering, og ministeren fandt i nogen grad, at forslaget tilsigtede at spille sorteper videre. Regeringen forventede nu at kunne fremsætte forslag til en ny lov om tilskud til de private skoler og lærerseminarierne i løbet af kort tid. For så vidt var dette forslag overflødigt, som folketinget ville komme til at beskæftige sig med disse problemer i forbindelse med regeringens kommende forslag.

Ministeren understregede i øvrigt, at det måtte være en forudsætning for 100 pct.s underskudsdækning af institutionernes udgifter, at disse havde status som selvejende institutioner, og at dette igen betød, at ministeriet måtte have indsigt med deres budgetter.

Regeringspartiernes ordførere (KF, V og RV) gav ved 1. behandling tilsagn om en velvillig udvalgsbehandling ud fra en erkendelse af det problem, der lå i, at undervisningen ved statsseminarierne var afgiftsfri, medens der måtte betales afgift ved de private seminarier, når der på grund af pladsmangel ikke var valgfrihed mellem disse.

Morten Lange (SF) gav tilslutning til forslaget, som han fandt rimeligt og nødvendigt. Han fremsatte i den forbindelse nogle kritiske bemærkninger om det bestående seminariesystem. Da seminariet havde status som led i hele den offentlige uddannelse, var det komplet urimeligt, at staten ikke havde taget det fulde ansvar for den del af sektoren.

Kai Moltke (u. p.) kunne tilsige sin fulde støtte til forslaget.

Kjær Rasmussen (VS) fandt, at spørgsmålet længe nok havde været til behandling i regering og folketing, at der havde været talt længe nok, og at man nu måtte skride til aktion.

Han fremsatte derfor følgende forslag til motiveret dagsorden:

Folketinget opfordrer regeringen til gennem en ændring af tilskudsreglerne snarest muligt og senest den 1. august 1969 at afskaffe studieafgifterne ved de private lærerseminarier og seminarierne for børnehave- og fritidspædagoger,

og går dernæst over til næste sag på dagsordenen."

Dagsordensforslaget blev afvist såvel af undervisningsministeren som af de øvrige ordførere og Kai Moltke med den væsentligste begrundelse, at dets vedtagelse ville afskære muligheden for at få spørgsmålet sagligt gennemarbejdet i et udvalg. Ved afstemningen forkastedes det herefter med 100 stemmer mod 2 (VS); 1 medlem tilkendegav, at han hverken stemte for eller imod.

Ved 2. behandling af det af undervisningsministeren fremsatte forslag til lov om statsstøtte til visse private seminarier, se side 542, tog forslagsstillerne nærværende forslag til folketingsbeslutning tilbage (F. sp. 7354).