Folketingsbeslutningen — der på adskillige punkter ændredes under folketingets behandling — har i sin endelige form følgende ordlyd:

"Folketinget opfordrer regeringen til fortsat

at tage aktive skridt — så vidt muligt på nordisk basis — med henblik på i samarbejde med alle interesserede lande at fremme afspændingen i Europa og virke for tilvejebringelse af en samlet europæisk sikkerhedsordning og med disse formål for øje at undersøge, hvilke konkrete spørgsmål der er bedst egnede til frugtbare forhandlinger og snarlig løsning,

at bidrage til at styrke FNs stilling og muligheder for at påvirke den internationale situation til fredens bevarelse og til at støtte de nye staters bestræbelser for at opnå politisk ligeberettigelse og et grundlag for en selvstændig økonomi,

at tage afstand fra Portugals kolonipolitik — herunder undertrykkelse af befolkningen i portugisisk Afrika — på linje med Danmarks stillingtagen til dette spørgsmål i FN,

at virke for, at parterne i Nigeria accepterer våbenhvile og genoptager forhandlingerne,

at våbenleverancer til området standses

samt

at hjælpeforsyninger til den nødlidende befolkning bringes frem så hurtigt og effektivt som muligt,

at tage afstand fra ethvert skridt, der kan styrke det nuværende regime i Grækenland, og i de regionale organisationer, hvor Danmark er medlem, at virke for sikring af demokrati og fundamentale menneskerettigheder."

I sin oprindelige form havde forslaget følgende ordlyd:

„Folketinget opfordrer regeringen til

at tage aktive skridt — så vidt muligt på nordisk basis — til at fremme afspændingen i Europa som nærmere omtalt i bemærkningerne til dette forslag til beslutning,

at bidrage til at styrke FNs stilling og muligheder for at påvirke den internationale situation til fredens bevarelse og til at støtte de nye staters bestræbelser for at opnå politisk ligeberettigelse og et grundlag for en selvstændig økonomi,

at vende sig mod Portugals kolonipolitik, herunder krigsførelsen mod befolkningen i portugisisk Afrika og de våben, der her anvendes, og at tage disse problemer op i NATO,

at rejse Nigeria-Biafraspørgsmålet i FNs sikkerhedsråd med henblik på våbenleverancernes ophør og krigshandlingernes standsning,

at søge NATO-landes våbenleverancer til Grækenland og Portugal standset, ved at sagen rejses i NATO-rådet."

Forslaget var ledsaget af følgende bemærkninger:

„Det er socialdemokratiets opfattelse, at det specielt i den situation, der er opstået i Europa efter besættelsen af Czekoslovakiet, er vigtigt, at afspændingspolitikken ikke går i stå, og at de vestlige lande så hurtigt og klart som muligt markerer dette.

For Danmarks vedkommende kan det bl. a. gøres ved, at Danmark i NATO på linje med og i fortsættelse af de bestræbelser, der blev udfoldet af den socialdemokratiske regering over for NATO, søger gennemført en generel ophævelse af kontrolrådspasordningen for borgere fra Østtyskland, ligesom man på erhvervsmæssigt grundlag bør søge oprettet et privat dansk handelskammer i Østtyskland.

Af endnu større afspændingsmæssig betydning vil det være, at der tages dansk initiativ til et uformelt forberedende møde mellem en række europæiske lande med henblik på senere at holde en europæisk sikkerhedskonference.

Afspændingsinitiativer på europæisk grund vil afkræfte de sovjetiske påskud for Czekoslovakiets besættelse.

Vedrørende motiverne i øvrigt kan henvises til J. O. Krags udtalelser under udenrigsdebatten den 31. oktober 1968, Folketingstidende, forhandlinger sp. 1293-1295."

Om den ret omfattende debat, forslaget gav anledning til under behandlingen i folketinget, må i det hele henvises til folketingets forhandlinger.

Udenrigsministeren betonede ved 1. behandling, at der var flere punkter i forslaget, som regeringen kunne tiltræde. Det indeholdt imidlertid også visse punkter, som regeringen ikke var enig i, og regeringen kunne derfor ikke acceptere forslaget som helhed i den form, hvori det var forelagt.

Sin endelige form fik forslaget efter et ændringsforslag, som i udvalgets betænkning stilledes af et flertal (Poul Schlüter, Haunstrup Clemmensen, Erik Kragh, H. C. Toft, Per Møller, Henry Christensen, Per Federspiel, Stinus, Svend Haugaard og Else-Merete Ross), og som var tiltrådt af udenrigsministeren.

Betænkningen indeholdt endvidere et ændringsforslag om en ny affattelse af forslaget, stillet af et mindretal (J. O. Krag, Kjeld Olesen, Per Hækkerup, Frode Jakobsen, Niels Matthiasen og Søgaard). Dette forslag afveg på visse punkter fra det oprindeligt fremsatte.

Endelig stillede et mindretal (Gert Petersen) i betænkningen forslag til ændring af visse punkter i det socialdemokratiske ændringsforslag, som han i øvrigt kunne tiltræde.

Uden for betænkningen stillede henholdsvis Sigsgaard (VS) og Kai Moltke (u. p.) underændringsforslag til det socialdemokratiske ændringsforslag.

Ved 2. (sidste) behandling forkastedes såvel ændringsforslagene uden for betænkningen som det, der var stillet af socialdemokratiets medlemmer i udvalgets betænkning. Det af regeringspartiernes medlemmer i udvalgets betænkning stillede ændringsforslag vedtoges, og forslaget vedtoges derefter i den således ændrede form med 91 stemmer (KF, V og RV) mod 60 (S, SF, VS og SA).