Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende indhold:

,,Folketinget opfordrer regeringen til snarest at fremsætte lovforslag om

1) at nedsætte merværdiafgiften fra 12½ pct. til 11 1/9 pct.,

2) at nedsætte cigaretafgiften med 100 øre pr. 20 stk.s pakke,

3) at nedsætte afgiften på øl med 10 øre pr. almindelig pilsner,

4) at ophæve restaurationsskatten,

5) at ophæve afgifterne på kosmetik og toiletartikler,

6) at ophæve afgiften på konsum-is,

7) at ophæve lov om forbrugsbegrænsende foranstaltninger, hvorefter radioer, fjernsynsmodtagere og pladespillere belægges med engros-afgift.

8) at ophæve loven om forskellige forbrugsafgifter, der beskatter bl. a. papir og pap, glødelamper og sikringer, mineralvand, tændstikker, cigar- og cigarettændere, kaffesurrogater, spillekort og grammofonplader,

9) at omlægge omsætningsafgiften på motorkøretøjer (registreringsafgiften) til en løbende afgift og afhjælpe et eventuelt overgangstab herved ved at reformere kreditordningerne for samtlige afgifter."

I bemærkningerne til forslaget siges det, at der krævedes en forholdsvis betydelig forøgelse af væksten i den samlede efterspørgsel, for at man igen kunne nærme sig fuld beskæftigelse. Forslaget tilsigtede en nedsættelse af forbrugsbeskatningen og dermed en forøgelse af efterspørgslen.

Ved 1. behandling udtalte finansministeren, at regeringen ikke kunne tilsige forslaget en velvillig behandling. Også regeringen ville gerne se skattetrykket lettet, men man anså det for vigtigst at bevare stabiliteten i økonomien og ville fraråde en lovgivning, der ville føre til en inflationstynget økonomi med de risici for betalingsbalance, prisudvikling og beskæftigelse, som dette ville medføre. Punkterne 1-8 ville under forudsætning af uændret forbrug medføre et provenutab i forhold til forslaget til finanslov for 1969-70 på omkring 1.725 mill. kr. Med hensyn til forslaget vedrørende registreringsafgiften for motorkøretøjer bemærkede ministeren, at den løbende afgift, der skulle erstatte den hidtidige registreringsafgift, ikke kunne omfatte personbiler, hvoraf der var betalt registreringsafgift før den foreslåede afgiftsomlægning. I det første år ville det dreje sig om et indtægtstab på 1.100 mill. kr. Sammenlagt ville forslaget i værste fald medføre et indtægtstab for staten på 2.800 mill. kr.

Egon Jensen (S) var velvillig over for forslaget. Under forudsætning af at den dårlige udvikling i beskæftigelsen fortsatte, var der behov for en stimulans. Om nedsættelsen af momsen skulle være til 10 pct. eller, som forslaget - 11 1/9 pct. — var noget man kunne diskutere. Forslaget om afskaffelse af restaurationsafgiften kunne man støtte. Derimod ikke den foreslåede omlægning af motorafgifterne, men hvis man kunne finde en ordning, hvorved man fordelte en del af afgiften for biler, der købes efter en bestemt dato, over nogle år, så ville man være positiv. Man ønskede en kulegravning af hele afgiftsområdet.

Regeringspartiernes ordførere afviste forslaget under henvisning til, at tiden ikke var inde til økonomiske lettelser.

Sigsgaard (VS) var velvillig over for forslaget. Momsprocenten ville han dog gerne have længere ned, i hvert fald til 10 pct. Han var ikke tilhænger af at sætte cigaretafgiften ned. Under henvisning til de sundhedsmæssige forhold burde man gøre pibetobak og måske også cerutter billigere, så noget af forbruget kunne blive flyttet over på disse varer. Den foreslåede omlægning af motorafgifterne ville medføre en voldsom forøgelse i bilsalget, hvilket af trafikmæssige og valutamæssige hensyn var uheldigt. Det var også uheldigt, at mennesker ville blive lokket til at købe biler, som de ikke havde råd til at holde.

Uden for ordførernes række talte Kai Moltke (u. p.). Denne gik ind for, at man, hvis man skulle slække på finanspolitikken, skulle nedsætte momsprocenten til 10 pct.

Ordføreren for forslagsstillerne (Aksel Larsen) fremhævede to årsager til forslaget. Dels at regeringens hidtidige politik havde forstærket afmatningen og medført, at det var gået galt med beskæftigelsen, dels ønsket om at regeringen i samarbejde med folketinget tog fat på en kulegravning af hele forbrugsafgiftssystemet.

Forslaget blev henvist til et særligt udvalg, der ikke afgav beretning eller betænkning.