Forslaget til folketingsbeslutning gik ud på, at folketinget skulle meddele sit samtykke til Danmarks ratifikation af Den internationale Sukkeroverenskomst af 1968.

Som det bl. a. fremgår af bemærkningerne er det overenskomstens væsentligste formål at øge den internationale handel med sukker især med henblik på at forøge eksporterende udviklingslandes indtægter, at opretholde en stabil sukkerpris og tilvejebringe tilstrækkelige forsyninger af sukker til dækning af importerende landes behov til rimelige priser, at øge sukkerforbruget og i særdeleshed at fremme foranstaltninger, som tager sigte på et udvidet forbrug i lande, hvor forbruget pr. indbygger er lavt, at skabe bedre balance mellem verdens produktion og forbrug af sukker og at tilsikre sukker fra udviklingslandene en tilstrækkelig andel i de industrialiserede landes markeder samt en udvidet adgang til disse markeder.

Udenrigsministeren betonede i sin fremsættelse regeringens positive holdning til Danmarks deltagelse i internationale råvarearrangementer til fordel for udviklingslandene.

Det hedder i fremsættelsen bl. a.:

„.... Sukkeroverenskomsten af 1968 er et første resultat af vedtagelserne på De Forenede Nationers konference for handel og udvikling (UNCTAD) i New Delhi i februar-marts 1968. Efter lange forhandlinger i foråret og efteråret 1968 opnåedes blandt de deltagende 70 lande den 24. oktober enighed om en ny sukkeroverenskomst. Sukkeroverenskomsten af 1968 er således den første råvareaftale inden for landbrugssektoren, som er blevet tilvejebragt under UNCTADs auspicier. ... "

„.... Jeg vil gerne fremhæve, at USA ikke deltog i sukkerkonferencen i Geneve i efteråret 1968, men at overenskomsten indeholder bestemmelser, som skulle gøre det muligt for USA at tiltræde denne på et senere tidspunkt. Selve det forhold, at USA ikke er deltager i overenskomsten, spiller imidlertid ingen større rolle for dennes stabiliserende virkninger, idet hele USAs importbehov for sukker dækkes under særordninger, der, som jeg tidligere nævnte, falder uden for overenskomsten. Af større betydning er det, at fællesmarkedslandene, der har deltaget i konferencen, har erklæret ikke at kunne tiltræde overenskomsten som følge af den landbrugsordning, der i dag eksisterer i fællesmarkedet, og som medfører en betydelig større overskudsproduktion af sukker, end overenskomsten rummer mulighed for at kunne tillade eksporteret til det frie marked. Af de nordiske lande har hidtil alene Danmark og Sverige undertegnet overenskomsten.

Den nye sukkerorganisation har efter opfordring fra UNCTADs generalsekretær nedsat et særligt udvalg med henblik på at tilskynde forskellige betydende lande til at tiltræde overenskomsten. I den kommende tid vil dette udvalg holde konsultationer med regeringerne bl. a. i Finland, Norge, Schweiz og Marokko samt med fællesmarkedskommissionen med henblik på at undersøge mulighederne for disse landes tiltrædelse af overenskomsten. Resultaterne af disse konsultationer forventes at blive forelagt sukkerorganisationen i begyndelsen af juni måned "

Forslaget fik ved 1. behandlingen i folketinget en velvillig modtagelse fra alle ordførere. Flere gav dog udtryk for tvivl om overenskomstens reelle værdi og en vis kritik af nogle af dens bestemmelser.

Endvidere kritiseredes forslagets sene fremkomst, idet der efter visse ordføreres mening ikke ville blive mulighed for en forsvarlig behandling.

Udenrigsministeren oplyste, at regeringen havde taget skridt til at få sukkerrådets godkendelse af, at ratificeringen for Danmarks vedkommende blev udskudt til den 31. december 1969. Hvis der ikke var mulighed for at tilendebringe arbejdet forsvarligt i denne folketingssamling, ville der være mulighed for at genoptage arbejdet i næste samling.

Det udvalg, hvortil forslaget henvistes, afgav ikke betænkning.