Forslag til lov om fritidsundervisning m. v. fremsattes første gang i 2. samling af folketingsåret 1966-67. Det genfremsattes i uændret skikkelse i dette folketingsårs 1. samling. Også ved fremsættelsen i nærværende samling svarede forslaget ganske til de tidligere fremsatte forslag, som det ikke var lykkedes at færdigbehandle i de nævnte samlinger.

Lovforslagets indhold er i hovedtræk refereret i årbog 1966-67, side 513, hvortil der derfor henvises herom.

Det underkastedes under behandlingen i folketinget en række ændringer, hvoraf en stor del dog var af redaktionel karakter. I det følgende vil alene realitetsændringer, som i særlig grad gav anledning til drøftelser, blive omtalt.

Ved en ændret affattelse af bestemmelsen i § 2 om undervisningen i ungdomsskolen er der åbnet mulighed for en mere smidig tilrettelæggelse af faget ungdomsorientering, der dog stadig — som oprindeligt foreslået — er obligatorisk. Som følge af denne ændring er § 11 nu affattet således, at der ikke, som foreslået i lovforslaget, skal ydes højere timeløn for undervisning i ungdomsorientering end for anden undervisning i ungdomsskolen.

Ved den endelige affattelse af § 28 er der åbnet mulighed for, at interessegrupper for børn og unge også kan arbejde i de tidlige aftentimer, hvorved man har tænkt på tiden indtil kl. 20.

Medens det i lovforslaget var fastsat, at der skulle ydes løn til instruktører ved interessegrupper for børn og unge og til ledere og medarbejdere ved godkendte ungdomsklubber, er §§ 29 og 32 nu affattet således, at dette ikke er en betingelse. Ændringerne skyldes et ønske fra børne- og ungdomskorpsenes samråd, der har ønsket mulighed for at drive virksomhed på de pågældende områder med ulønnet personale.

Ved § 31 angående godkendelse af en ungdomsklub er der tilsikret klubbens aktive medlemmer mindst én plads i bestyrelsen. Det er dog ved formuleringen tilsikret, at bestyrelsens flertal udgøres af myndige personer.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at det var hensigten at udelukke gymnastik og idræt fra godkendelse som fag i aftenskolen. De nævnte fag måtte tillige udelukkes som emner i fritidsgrupperne. Selv om der ikke er tale om en formel ændring af lovens tekst, bør det formentlig allerede her anføres, hvad udvalget med henblik på den kommende bekendtgørelse har udtalt i sin betænkning:

„Med hensyn til arten af de aktiviteter, der skal kunne finde sted i interessegrupper for voksne (§§ 56-58), ønsker udvalget at understrege, at man finder, at den omstændighed, at faget gymnastik ikke agtes godkendt i aftenskolen, ikke bør medføre en lignende begrænsning i kredsen af emner for disse grupper. Man vil finde det rigtigt, at også gymnastik kan tages op i interessegruppens form, også under hensyn til, at deltagerne selv kan bidrage til instruktørlønnen."

I øvrigt er betegnelsen „fritidsgrupper for voksne" ændret til „interessegrupper for voksne".

Ved en række ændringsforslag, der fremsattes med de kommunale organisationers tilslutning, er de administrative bestemmelser ændret således, at de gældende bestemmelser med hensyn til opbygningen af de organer, der administrerer fritidsundervisningen, opretholdes. Baggrunden herfor er de administrative omlægninger, der må forventes med gennemførelsen af kommunalreformen, og som må få konsekvenser for alle bestemmelser, der bygger på den nuværende kommune- og amtsinddeling.

Ved tilføjelse af et nyt stykke til § 105 er der åbnet mulighed for statstilskud til opførelse af svømmebassiner, der stilles til rådighed for ungdomsskolen eller fritidsvirksomhed for børn og unge. Det er en forudsætning for ydelse af tilskud, at der ikke på anden måde til opførelsen ydes lån eller tilskud af statslige midler, herunder tipsmidler. Tilskuddet kan højst udgøre 50.000 kr. Denne ændring må ses på baggrund af det i 1. samling af Svend Haugaard m. fl. fremsatte forslag til lov om tilskud til opførelse af svømmebassiner, som ikke gennemførtes, se side 476.

Endelig bemærkes, at lovens ikrafttrædelsesdato er ændret til den 1. august 1969 (§ 113).

Lovforslaget gav ved 1. behandling ikke anledning til større debat, idet der fra alle sider var meget stor interesse for dets gennemførelse og de fleste af ordførerne kunne henvise til deres udtalelser ved tidligere behandlinger.

I den af udvalget afgivne betænkning stilledes en række ændringsforslag, som for en dels vedkommende er omtalt i det foregående.

Om de i udvalgets betænkning i øvrigt omtalte spørgsmål skal anføres følgende:

Nogle spørgsmål om kommunale tilskud til lokaler og udendørsanlæg og om statsrefusion, jfr. lovens § 34, stk. 5, og § 36, stk. 3, foreslår udvalget løst i forbindelse med gennemførelsen af kommunalreformen og de kommende drøftelser om byrdefordelingen mellem stat og kommuner.

Om spørgsmålet om sikring af en leders kvalifikationer, jfr. lovens § 38, nr. 1, siges det i betænkningen:

„Til sikring af de fornødne kvalifikationer skal en leder senest ét år efter at være tiltrådt som leder have gennemgået en administrativ-pædagogisk grunduddannelse som nedenfor anført. Undtaget fra dette krav er ledere, som ved lovens ikrafttræden har fungeret i mindst ét år.

Uanset skolens størrelse skal lederen have gennemgået et lederteknisk grundkursus på mindst 8 timer. Kursuset skal indeholde en gennemgang af bestemmelserne om fritidsundervisning for voksne med særligt henblik på lederens funktioner, og herudover — for ledere, der ikke har en pædagogisk uddannelse — en orientering i pædagogisk planlægning af fritidsundervisning for voksne.

Har skolen mere end 100 timer årligt, skal lederen yderligere have gennemgået et kursus af mindst 36 timers varighed. Kursuset skal indeholde en udvidet gennemgang af fritidslovens administration, af regnskabsføring og budgetlægning, udformning af programmer og tilbud samt orientering om det samlede uddannelsessystem, således at lederen får mulighed for at vejlede deltagere i valg af kursus og anden uddannelse.

Tilbyder skolen forberedelseskursus eller specialundervisning, skal lederen inden for den samlede uddannelse have modtaget mindst 12 timers undervisning om de særlige forhold inden for hver af disse undervisningsformer.

De her omtalte kursus oprettes og støttes i henhold til reglerne i § 100.

Udvalget ønsker i øvrigt at understrege, at ledere regelmæssigt bør følge kursus af betydning for ledervirksomheden."

Udvalget omtaler lovforslagets bestemmelser om fritidsgrupper (interessegrupper) for voksne, hvorved den mere hobbyprægede virksomhed er blevet udskilt fra bestemmelserne om aftenskolen. På denne baggrund finder udvalget det rimeligt at stramme kravene til aftenskolen, så det i højere grad påses, at denne tager sigte på en egentlig fremadskridende undervisning i overensstemmelse med en lagt undervisningsplan.

Foranlediget af en henvendelse fra Skole og Samfund har udvalget drøftet muligheden for samlet deltagelse af forældre og børn i fritidsvirksomhed efter lovforslagets bestemmelser. Udvalget peger på, at lovforslagets bestemmelser vil kunne administreres således, at børn undtagelsesvis vil kunne optages i aftenskolen, hvorimod udvalget vil finde det betænkeligt at åbne adgang for voksnes deltagelse i interessegrupper for børn og unge.

Der er i loven stillet krav om, at undervisningen skal være gennemført med mindst et vist antal deltagere i gennemsnit pr. time. Efter udvalgets opfattelse bør der ved tilmeldte deltagere forstås dels de forud for de i lovens § 75 anførte frister indmeldte, dels de senere tilkomne, der deltager i undervisningen fra den anden undervisningsgang. Ministeren har over for udvalget givet tilsagn om at fastslå dette i gennemførelsesbekendtgørelsen.

I denne forbindelse understreger udvalget det ønskelige i en effektivisering af kontrollen med overholdelse af deltagerantallet.

Af betænkningen skal endelig citeres følgende:

„— — — Udvalget har indgående drøftet spørgsmålet om initiativtagerne til tilrettelæggelse af fritidsvirksomhed for børn og unge og fritidsundervisningen for voksne og en koordination af denne virksomhed. Udvalget kan tilslutte sig den opfattelse, som har fundet udtryk i aftenskoleudvalgets betænkning, at der ikke er grundlag for at indskrænke igangværende kommunal aftenskolevirksomhed eller at formene kommunerne adgang til at etablere undervisnings- og oplysningsvirksomhed i henhold til loven.

Det må med tilfredshed erkendes, at der allerede nu ved forhandlinger mellem de interesserede udfoldes bestræbelser for at sammenarbejde den her omhandlede virksomhed. Udvalget har på denne baggrund ikke fundet anledning til at stille forslag om en pligtmæssig forudgående koordinering a.f tilbuddene, men understreger det ønskelige i, at koordineringsbestræbelserne videreføres. Hvad angår forberedelseskursus og specialundervisning, er man specielt opmærksom på det ønskelige i en forudgående koordinering dels under hensyn til de gunstigere igangsætningsbetingelser, dels under hensyn til den særlige betydning, der ligger i, at netop disse kursus oprettes i det omfang, der er et tilstrækkeligt antal deltagere.

I øvrigt går udvalget ud fra, at tilskudsberettigede tilbudsgivere har pligt til at deltage i det i § 73, stk. 4, (lovens § 75, stk. 4), omtalte fælles møde.

— — — Udvalget har drøftet spørgsmålet om brevskolernes forhold og finder det ønskeligt, at en mere rationel tilskudsordning søges udarbejdet med henblik på gennemførelse ved en kommende revision af loven.

I den af Danmarks radios arbejdsgruppe for voksenundervisning den 10. december 1967 afgivne 2. betænkning siges det i 12. afsnit, punkt 13: „I den kommende lov om fritidsundervisning for voksne søges etableret fornøden hjemmel til gennemførelse af tilskudsberettigede lokale støtteforanstaltninger i tilknytning til radio- og TV-undervisning." Ministeren vil ved udformningen af bekendtgørelsen tage hensyn hertil. — — -"

Uden for betænkningen stilledes til 2. behandling ændringsforslag af Sigsgaard m. fl. (VS). Disse tilsigtede dels at give de unge selv en væsentlig indflydelse på ledelsen af ungdomsklubber, dels at tilvejebringe ligestilling af privat og kommunal virksomhed såvel økonomisk som på det initiativmæssige område.

Ved 2. behandling vedtoges de i betænkningen stillede ændringsforslag, medens de af VS stillede forkastedes.

I den af udvalget afgivne tillægsbetænkning stilledes yderligere enkelte ændringsforslag, hovedsagelig af redaktionel karakter.

Med disse yderligere ændringer vedtoges lovforslaget ved 3. behandling enstemmigt med 153 stemmer; 4 medlemmer (VS) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.