Loven må ses i sammenhæng med den foran (side 366) omtalte lov om ændring af lov om højere forberedelseseksamen, hvori der er skabt hjemmel for at etablere kommunale kursus til højere forberedelseseksamen.

Ved en ændring af lovens § 1 bringes de omhandlede kursus ind under de statstilskudsregler, der gælder for kommunale gymnasieskolers driftsudgifter, således at elevtilskuddet til disse kommunale kursus beregnes på grundlag af udgiften pr. elev ved de tilsvarende kursus ved statsskolerne og statsseminarierne. Det er fundet rimeligt at bortse fra udgiften pr. elev ved det ene selvstændige statskursus til højere forberedelseseksamen, idet dette kursus er præget af særlige forhold.

Det er en betingelse for statstilskud, at elever fra andre kommuner, hvor der ikke findes offentlige kursus til højere forberedelseseksamen, får adgang på lige fod med kursuskommunens egne elever i det omfang, pladsforholdene tillader det.

Som en naturlig følge af denne bestemmelse pålægges der hjemstedskommunen en pligt til betaling for undervisningen i den fremmede kommune. Dette svarer til, hvad der gælder for kommunale gymnasieskoler.

Også på enkelte andre punkter er der skabt ligestilling for kursuseleverne med de forhold, der gælder for gymnasieelever.

Lovforslaget fremsattes i folketingsårets 1. samling, men nåede ikke at komme til behandling inden folketingsvalget.

Det genfremsattes og behandledes i indeværende samling sammen med de to foran omtalte forslag: forslag til lov om ændring af lov om højere forberedelseseksamen og forslag til lov om ændring af lov om gymnasieskoler.

Det grundlæggende princip i de ved lovforslaget foreslåede regler var, som det fremgår af bemærkningerne, i lighed med begrundelsen for ordningen ved de offentlige gymnasieskoler i videst muligt omfang at ligestille kommunerne økonomisk uden hensyn til, om den undervisningsinstitution, der ligger i kommunen, er statslig eller kommunal.

Loven påregnes ikke at ville medføre udgifter for staten.

Der vil derimod blive pålagt kommunerne en udgift, idet de bliver forpligtet til at afholde 10 pct. af driftsudgifterne i forbindelse med undervisningen til højere forberedelseseksamen. Den kommunale udgift er ifølge lovforslagets bemærkninger anslået til 1.400.000 kr. for skoleåret 1968-69.

Lovforslaget fik ved behandlingen i folketinget tilslutning fra alle ordføreres side.

Bernhard Baunsgaard (RV) fremkom ved anden behandling med en række kritiske bemærkninger angående de tilskudsforhold, man var kommet frem til for HF-klasserne. Undervisningsministeren ville være opmærksom på disse problemer ved den kommende revision af reglerne for tilskud til de private skoleformer.

Lovforslaget vedtoges enstemmigt ved 3. behandling.