Lovforslaget var med undtagelse af visse formelle ændringer og en ændring i bestemmelsen om ydelse af rentetilskud identisk med det forslag, landbrugsministeren fremsatte den 15. december 1967, men som ikke nåede at komme til behandling i folketinget inden udskrivningen af folketingsvalget. Om lovens indhold henvises derfor til omtalen på side 452, idet der her alene skal nævnes de punkter, hvor loven adskiller sig fra det oprindelige lovforslag.

For det første, som ovenfor nævnt, ændringen i bestemmelsen om ydelse af rentetilskud, idet den oprindeligt foreslåede indtægtsgrænse på 40.000 kr. var bortfaldet ved lovforslagets genfremsættelse.

Dernæst blev der under behandlingen i folketinget foretaget en ændring af tidspunktet for rentetilskuddets bortfald, således at tilskuddet først bortfalder, når låntageren modtager betaling for det solgte træ, og ikke allerede ved salget.

Endelig indeholder loven følgende nye paragraf, der som ændringsforslag i tillægsbetænkningen blev stillet af landbrugsministeren og tiltrådt af udvalget:

„§ 4. Landbrugsministeren kan, hvor særlige forhold måtte tale derfor, tillade, at lån i henhold til § 1, litra b, ydes til investeringer med henblik på udvidelse af den træindustrielle virksomhed, hvortil skovejeren leverer sit stormfældede træ, såfremt sådan udvidelse i særlig grad vil være hensigtsmæssig til industriel bearbejdning af dette træ og i øvrigt fremtidig vil kunne virke fremmende på udnyttelsen og bearbejdelsen af træ.

Stk. 2. I disse tilfælde skal lånet have en løbetid på højst 8 år. Lånet må højst være afdragsfrit i 3 år fra udbetalingen af lånet eller dettes 1. rate, hvorefter det skal afdrages i løbet af højst 5 år med lige store halvårlige afdrag. Den 31. december 1970 betales rente for den forløbne tid, og der ydes rentetilskud i henhold til § 3. Renten for tiden efter dette tidspunkt betales sammen med afdrag på lånet."

Det fremgår af bemærkningerne til ændringsforslaget, at det er skovejerne, der skal stå som låntagere, og at lånene skal sikres ved pant i skovejernes ejendomme eller ved anden bankmæssigt betryggende sikkerhed efter reglerne i lovforslagets § 2, stk. 2.

Lovforslaget fik i folketinget en overvejende velvillig modtagelse fra de forskellige partiers ordførere bortset fra ordføreren for venstresocialisterne, der ikke kunne tilsige sit partis medvirken til forslagets gennemførelse. Der var i øvrigt blandt ordførerne enighed om, at det var store samfundsmæssige værdier, der stod på spil, og at det derfor var af afgørende betydning at få lovforslaget gennemført så hurtigt som muligt.

Lovforslaget henvistes til behandling i et udvalg, i hvis betænkninger landbrugsministeren med udvalgets tilslutning stillede de to foran omtalte ændringsforslag. Efter at disse forslag var vedtaget ved henholdsvis 2. og 3. behandling, vedtoges det således ændrede lovforslag enstemmigt med 131 stemmer, medens 2 medlemmer (VS) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.