L 70 Lov om statsstøtte til musikkonservatorierne i Esbjerg, Odense og Ålborg.

Af: Minister for kulturelle anliggender K. Helveg Petersen (RV)
Samling: 1967-68 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 208 af 31-05-1968
Loven viderefører den statsstøtte, der hidtil er blevet givet i henhold til lov nr. 55 af 4. marts 1964 om statsstøtte til musikkonservatorier. Loven indeholder en bestemmelse om revision i folketingsåret 1970-71.

Lovforslaget var en genfremsættelse af et i 1. samling fremsat lovforslag (se side 434).

Ved 1. behandling fik lovforslaget tilslutning fra alle sider. Det nedsatte udvalg indstillede forslaget til vedtagelse med et af ministeren stillet ændringsforslag angående ikrafttrædelsesdatoen. Ved 3. behandling blev forslaget enstemmigt vedtaget med 147 stemmer.
Partiernes ordførere
Bodil Koch (S), Adam Møller (KF), Merete Bjørn Hanssen (V), Erik Hansen (RV), Gunhild Due (SF) og Svend Erik Kjær Rasmussen (VS)