Loven har følgende ordlyd:

„I lov om menighedsråd, jfr. lovbekendtgørelse nr. 309 af 1. september 1966, affattes § 33 således:

„§ 33. Når et præsteembede bliver ledigt, skal det af kirkeministeriet opslås med angivelse af, hvorledes det er aflønnet. Opslag skal foretages snarest muligt, men kan dog efter forud indhentet erklæring fra og forhandling med vedkommende menighedsråd udsættes, hvis særlige grunde taler derfor. Ansøgningsfristen skal som regel være 3 uger. Forslag om revision af denne bestemmelse fremsættes for folketinget i folketingsåret 1972-73.""

Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte kirkeministeren bl. a. følgende:

„Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er formålet med dette at give kirkeministeriet bemyndigelse til i visse tilfælde at undlade opslag af præsteembeder „snarest muligt", efter at de er blevet ledige.

Ønsket herom er begrundet i to hensyn:

For det første til den omlægning af pastorater, som ministeriet i samarbejde med kirkelige instanser søger gennemført i disse år. Den nugældende inddeling af pastorater — altså af de områder, de enkelte præster har fået overdraget at betjene — er af meget gammel dato, og den er helt skæv i forhold til den samfundsudvikling, der har fundet sted i nyere tid. Resultatet er, at nogle præster må betjene uoverkommeligt store pastorater, medens andre kun har nogle få hundrede mennesker at betjene.

Vi har her i landet ca. 1.700 præster til at betjene knap 5 millioner mennesker, hvoraf ca. 2 pct. i øvrigt står uden for folkekirken. Det vil sige, at der gennemsnitligt er en præst for hver 3.000 mennesker. Jeg finder det meget ønskeligt, at der bliver gjort noget effektivt for, at arbejdet bliver mere rimeligt fordelt mellem disse 1.700 præster. En stor del af landets pastorater er af en sådan størrelse, at det ikke kan give en præst en rimelig arbejdsdag.

Det andet hensyn er den truende præstemangel. Præsteembeder må i dag jævnligt opslås gang på gang, fordi der ikke er ansøgere, og der er grund til at tro, at det i de kommende år bliver endnu vanskeligere at få embederne besat. Derfor har jeg tænkt mig, at man kunne lade en del embeder stå ubesat uden opslag indtil videre og lade dem betjene af andre præster. Dette vil dels give tid til forhandling med de implicerede menighedsråd om ændring af pastoratets størrelse, dels tid til at gennemprøve forsøgsvise ordninger med embedernes betjening af nabopræster.

Med dette forudsætter, at ministeriet ikke har pligt til i alle tilfælde at opslå embeder „snarest muligt", efter at de er blevet ledige.

Hvad den før omtalte sogneomlægning angår, vil jeg gerne gøre opmærksom på, at man ikke på det kirkelige område har ment det rigtigt at gå så rigoristisk til værks, som man gør det på det kommunale område med henblik på ordning af kommunerne i storkommuner. Man har ikke udarbejdet samlede planer for hele landet eller enkelte stifter. Noget sådant er prøvet før, og det blev en fiasko. I stedet lemper man sig frem, når der er ledighed i embederne, og med den fornødne gode vilje kan det nu og da lykkes at få en rationalisering gennemført. I nogle tilfælde, hvor det ikke har været muligt at få de stedlige menighedsråds tilslutning til en omlægning, har man — som en forsøgsordning — benyttet den fremgangsmåde indtil videre at lade præsteembedet vakancebetjene ved en nabopræst, således at man kunne få et erfaringsmæssigt grundlag til brug ved den endelige afgørelse af, om embedet burde opretholdes eller sammenlægges med et andet."

Lovforslaget fik i folketinget tilslutning fra samtlige partiers ordførere bortset fra Kjær Rasmussen (VS), som af principielle grunde ikke kunne medvirke ved behandlingen af lovforslaget.

Lovforslaget henvistes til behandling i et udvalg, i hvis betænkning forslaget enstemmigt indstilledes til vedtagelse med et af kirkeministeren stillet ændringsforslag, hvorved det i loven fastslås, at udsættelse af opslag kræver en forud indhentet erklæring fra vedkommende menighedsråd, ligesom det fastslås, at bestemmelsen vil være at underkaste revision i folketingsåret 1972-73.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget som ændret ved 2. behandling enstemmigt med 122 stemmer, mens 4 medlemmer (VS) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.