Lovforslaget var stort set identisk med det forslag, der første gang blev fremsat allerede i folketingsåret 1965-66 (se årbog 1965-66, side 437) og senere blev genfremsat henholdsvis 12/10 1966 (årbog 1966-67, side 453), 7/12 1966 (årbog 1966-67, side 498) samt 4/10 1967 (se side 428).

Om lovens nærmere indhold henvises til omtalen af lovforslaget i folketingsårbogen 1965-66 sammenholdt med de vigtigste under behandlingen i folketinget foretagne ændringer, der omtales nedenfor.

Som ved de fire tidligere 1. behandlinger blev lovforslaget modtaget med overvejende velvilje af de forskellige partiers ordførere. Betydningen af forslagets snarlige gennemførelse af hensyn til den samlede kommunalreform blev understreget fra flere sider.

Lovforslaget henvistes til behandling i et udvalg, i hvis betænkning indenrigsministeren stillede i alt 58 ændringsforslag, hvoraf dog en del var af sproglig eller af redaktionel karakter. Af ændringsforslagene i øvrigt skal følgende omtales:

Medens amtmanden efter lovforslaget skulle deltage i amtsrådets forhandlinger (uden stemmeret), har man i lovens § 9, stk. 3, overladt det til amtmandens egen afgørelse, om han vil deltage i amtsrådets møder. Endvidere er bestemmelsen i lovforslagets § 20, stk. 5, om amtmandens ret til at overvære forhandlingerne i amtsrådets økonomiudvalg og i amtsrådets stående udvalg udgået, således at det er overladt til det enkelte amtsrådsudvalg selv at afgøre, om man vil tillade amtmanden at overvære møder i udvalget.

I lovens § 15 har man foreskrevet en almindelig ordning om, at stedfortræderen skal indtræde, når et medlem af kommunalbestyrelsen er forhindret i at varetage sit hverv i mindst 2 måneder, og at den fornødne indkaldelse skal ske ved kommunalbestyrelsens foranstaltning. Endvidere har man accepteret enhver lovlig forfaldsgrund som grundlag for stedfortræderindkaldelse, d. v. s. ikke blot sygdom eller udførelse af offentligt hverv. Når et udvalgsmedlem har forfald i mindst 2 måneder, kan den gruppe, der har indvalgt ham, på tilsvarende måde bestemme, at et andet medlem indtræder i udvalget, så længe hindringen varer, jfr. lovens § 28, stk. 2.

For så vidt angår reglerne om ydelse af diæter, kunne der efter lovforslaget forekomme tilfælde, hvor et medlem ved deltagelse i møder på indtil 4 timer ikke ville få dækning for tabt arbejdsfortjeneste gennem det fastsatte diætbeløb. Ved en tilføjelse til reglen i § 16, stk. 4, har man sikret, at der i alle tilfælde ydes erstatning for tabet, dog således at det beløb, der højst kan udbetales, svarer til diætbeløbet for møder, der varer mere end 4 timer.

I § 29 blev der under behandlingen i folketinget tilføjet en bestemmelse, hvorefter ingen, der er ansat i kommunens tjeneste, kan være medlem af udvalg, hvorunder spørgsmål vedrørende hans tjenesteforhold hører.

Som en konsekvens af kildeskattelovgivningen blev tidsfristen for økonomiudvalgets udarbejdelse af årsbudget ændret fra 1. februar til 1. september, ligesom tidsfristen for kommunalbestyrelsens 2. behandling af budgettet blev ændret fra senest 31. marts til senest 1. oktober. Tidsfristen for økonomiudvalgets aflæggelse af kommunens årsregnskab blev forlænget med 1 måned til inden udgangen af oktober måned.

I § 37, stk. 2, er der pålagt økonomiudvalget en pligt til, i det omfang det er fornødent for en forsvarlig bedømmelse af kommunens økonomi, at sørge for, at forslag til kommunens årsbudget ledsages af investerings- og finansieringsplaner.

Ved en ændring af § 47 er det bestemt, at Frederiksberg i lighed med Københavns kommune forbliver under indenrigsministeriets tilsyn, medens tilsynet med de øvrige primærkommuner varetages af tilsynsrådene.

Åremålet for kommunalbestyrelsens adgang til uden tilsynsmyndighedens samtykke at yde garanti for de i § 57, stk. 2, omhandlede lån, der optages af kommunens grundejere til dækning af udgifterne ved indlæggelse af gas m. v., forlængedes fra 15 til 20 år.

Endvidere blev der i loven tilvejebragt hjemmel for indførelse af en magistratsordning ikke alene i Århus, men også i Ålborg og på Frederiksberg, jfr. § 64.

Endelig skal det nævnes, at der under behandlingen i folketinget blev optaget to nye bestemmelser i loven, dels en regel svarende til bestemmelserne om brandkommissioner og sundhedskommissioner i den gældende købstadkommunallov, dels en regel om havne stort set svarende til indholdet af de gældende bestemmelser i købstadkommunalloven.

Loven træder i kraft den 1. april 1970. Loven eller dele heraf kan dog efter indenrigsministerens bestemmelse sættes i kraft for visse kommuner inden dette tidspunkt.

Fra den af udvalget afgivne betænkning skal følgende anføres:

„Udvalget har drøftet de af Danske Dagblades Fællesrepræsentation og Dansk Journalistforbund fremsatte ønsker om, at der i loven fastsættes regler, der i højere grad sikrer offentlighed omkring det kommunale arbejde. Udvalget er enig i værdien af den størst mulige offentlighed omkring varetagelsen af de kommunale anliggender, men må dog i denne forbindelse pege på, at der over for ønsket om offentlighed kan gøre sig en række modstående hensyn gældende som f. eks. hensynet til den enkelte borgers berettigede krav om, at hans rent personlige forhold ikke i forbindelse med sagsbehandlingen gøres til genstand for offentlig drøftelse, samt hensynet til kommunalbestyrelsens forhandlingsposition ved køb og salg af fast ejendom og andre retshandler.

Afvejejserne af disse hensyn må ifølge sagens natur ofte bero på et skøn, og udvalget har derfor ikke fundet det rigtigt i selve loven at angive bestemte kategorier af sager, der kan eller skal behandles for lukkede døre, men har ment at burde overlade til de enkelte kommunalbestyrelser at træffe afgørelse i så henseende. Udvalget ønsker imidlertid at understrege, at det af lovforslagets § 10 klart fremgår, at dørlukning må opfattes som undtagelsen fra et almindeligt princip om offentlighed omkring kommunalbestyrelsernes virksomhed.

Udvalget har med indenrigsministeren blandt andet drøftet spørgsmålet om anvendelsesområdet for lovforslagets § 59, stk. 1, 2. punktum, hvorefter indenrigsministeren kan bestemme, at visse ejendomsdispositioner kan finde sted uden tilsynsmyndighedens samtykke. Indenrigsministeren har over for udvalget udtalt, at der er grund til at forvente, at f. eks. enkeltstående ejendomsdispositioner op til en vis grænse, ekspropriationserhvervelser og overtagelser ved tvangsauktion vil blive undtaget fra kravet om samtykke. Endvidere kan der blive tale om at undtage erhvervelser til bestemte formål, f. eks. vejformål.

Indenrigsministeren har endvidere peget på, at indenrigsministeriet efter den gældende ordning har tilrettelagt sin tilsynspraksis således, at der i meget vidt omfang anvendes generelle samtykker, således at f. eks. indhentelse af samtykke til de enkelte parcelsalg i forbindelse med en udstykning er ufornødent. Tilsynsrådenes praksis vil kunne tilrettelægges efter samme retningslinjer.

Udvalget ønsker allerede nu at påpege, at en række uafklarede problemer kan opstå i forbindelse med kommunalreformens gennemførelse og derfor nødvendiggøre en revision af loven inden dens ikrafttræden."

Et flertal (udvalget med undtagelse af socialistisk folkepartis medlem) indstillede lovforslaget til vedtagelse med de af indenrigsministeren stillede ændringsforslag, hvorom henvises til det ovenfor anførte.

Et mindretal (socialistisk folkepartis medlem af udvalget) stillede følgende 3 ændringsforslag, at maksimumstallet for kommunalbestyrelsens medlemstal forhøjes fra 25 til 29, at der ubetinget pålægges økonomiudvalget en pligt til at udarbejde fornødne investerings- og finansieringsplaner i forbindelse med udarbejdelsen af årsbudgettet, samt at der åbnes mulighed for oprettelse af magistratsordning i alle kommuner med over 100.000 indbyggere. Sidstnævnte forslag indebar endvidere, at alle kommuner med over 30.000 indbyggere kan yde fast vederlag til 1 eller 2 kommunalbestyrelsesmedlemmer ud over borgmesteren for at sikre et større indslag af folkevalgte til at deltage i ledelsen af den daglige forvaltning i de større kommuner. Mindretallet indstillede herefter lovforslaget til vedtagelse med disse ændringsforslag samt de af indenrigsministeren stillede ændringsforslag bortset fra forslagene om udarbejdelse af investerings- og finansieringsplaner og om oprettelse af magistratsordninger, hvorom mindretallet som nævnt stillede videregående ændringsforslag.

Et andet mindretal (det radikale venstres medlemmer af udvalget) udtalte, „at man gerne havde set, at kommunalbestyrelsens medlemstal, der fastsættes i styrelsesvedtægten, havde et højere maksimumstal end 25, samt at økonomiudvalgets medlemstal kunne fastsættes til 2, 4 eller 6 af kommunalbestyrelsens øvrige medlemmer. Mindretallet håber imidlertid, at de væsentlige ændringer, der må forventes foretaget i styrelsesloven, inden den træder i kraft, også vil omfatte disse forhold."

Ved 2. behandling gav lovforslaget anledning til en længere debat, hvorunder partiernes ordførere bl. a. i et vist omfang på ny benyttede lejligheden til at fremhæve deres kommunalpolitiske synspunkter. Herom må i det hele henvises til folketingets forhandlinger. Som afslutning på debatten vedtoges de af indenrigsministeren stillede ændringsforslag, medens mindretallets ændringsforslag forkastedes.

I den efter 2. behandling afgivne tillægsbetænkning indstillede udvalget lovforslaget til vedtagelse i den form, hvori det forelå efter afstemningen ved anden behandling.

Efter at Sigsgaard (VS) ved 3. behandling havde erklæret, at han kunne stemme for lovforslaget, omend uden større begejstring, fordi han ikke fandt de i loven indeholdte fremskridt tilstrækkelige, vedtoges lovforslaget enstemmigt med 147 stemmer.