L 50 Lov om ændring af lov om banker.

Af: Minister for handel, håndværk industri og søfart Knud Thomsen (KF)
Samling: 1967-68 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 60 af 13-03-1968
Ved loven er lov om banker, jfr. lovbekendtgørelse nr. 169 af 15. juni 1956, som ændret ved § 72 i lov nr. 213 af 4. juni 1965, sat i kraft for Grønland med virkning fra den 1. april 1968.

Samtidig er foretaget den udvidelse af bankloven, at direktører, vicedirektører og underdirektører samt filialbestyrere i bankfilialer med en balance over 5 mill. kr. uanset bestemmelsen i banklovens § 9, stk. 5, af handelsministeren kan opnå tilladelse til at deltage i ledelsen af banker og sparekasser i Grønland.

Lovforslaget var identisk med det tilsvarende i 1. samling fremsatte lovforslag, hvorfor der med hensyn til forslagets begrundelse henvises til omtalen nedenfor side 421.

Det gav ikke anledning til særlige bemærkninger fra ordførernes side. Det gennemførtes uden udvalgsbehandling og vedtoges enstemmigt ved 3. behandling med 130 stemmer.
Partiernes ordførere
Mogens Camre (S), Svend Aage Fanger (KF), Jens Frandsen (V), Svend Haugaard (RV), Holger Vivike (SF) og Kai Moltke (VS)