Ved loven er følgende bestemmelser blevet indføjet i § 4, litra h, i lukkeloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 253 af 22. juni 1966:

„Såfremt et benzinsalgssted efter anmeldelse til politiet af den, for hvis regning og risiko benzinsalgsstedet drives, holdes åbent for forsyning af motorkøretøjer med benzin, olie, petroleum o. lign. på hverdage mindst fra Id. 7 til kl. 19 (på lørdage til kl. 15) og på folkekirkens helligdage mindst fra kl. 8 til kl. 13, må der fra salgsstedet eller i dertil knyttet salgslokale — også i den almindelige butikslukketid — forhandles de i en af handelsministeren herom udfærdiget bekendtgørelse angivne reservedele og tilbehørsgenstande til motorkøretøjer på betingelse af, at der ikke — ej heller i den almindelige åbningstid — fra benzinsalgsstedet, dets salgslokale eller dets automater forhandles andre varer end de i bekendtgørelsen angivne. Foranstående bestemmelser er ikke til hinder for, at sådanne benzinsalgssteder står i forbindelse med virksomhedens eventuelle værksteder og lagre af andre reservedele og tilbehørsgenstande. Det er tilladt fra sådanne benzinsalgssteder at sælge drikkevarer fra automat."

Om de overvejelser, der havde ført til lovforslaget, sagde handelsministeren ved fremsættelsen følgende:

„Som bekendt opstod der forrige år en del røre om benzinservicestationernes lukketider. Anledningen var, at politiet var blevet gjort opmærksom på, at mange servicestationer overtrådte lukkeloven ved efter butikkernes lukketider at sælge varer som f. eks. kaffe, legetøj, isenkram varer og sportsartikler. Ved de undersøgelser, som politiet foretog, blev det konstateret, at der i et vist omfang blev solgt varer, som ikke på nogen måde kan opfattes som tilbehør til motorkøretøjer, ligesom der fra servicestationerne i strid med lukkeloven efter den almindelige butikslukketids indtræden solgtes visse reservedele og automobiltilbehør.

Da det må erkendes, at der er et praktisk behov, også af trafiksikkerhedsmæssige grunde, for, at der i den almindelige lukketid skal kunne købes visse reservedele og tilbehørsgenstande til motorkøretøjer, har spørgsmålet om eventuel ændring af lukkeloven på dette punkt været taget op til forhandling med olieselskaberne samt de interesserede organisationer. På grundlag af disse forhandlinger er lovforslaget udarbejdet.

Man har ment, at der ikke i almindelighed bør gives servicestationer adgang til salg af reservedele og tilbehørsgenstande i den almindelige butikslukketid, men at sådant salg må finde sted fra benzinsalgssteder, der forpligter sig til i et nærmere angivet omfang at holde åbent også i den almindelige butikslukketid. Dette er en ordning, der svarer til den, der ved lov nr. 208 af 8. juni 1966 blev indført for kiosker, der må sælge aviser, tidsskrifter, billigbøger og andre kioskvarer. Kioskerne fik tilladelse til at sælge tobak samt chokolade- og sukkervarer i originalpakning, såfremt de forpligter sig til at holde åbent på hverdage mindst fra kl. 8 til kl. 22 og på helligdage fra kl. 8 til kl. 12.

Man har overvejet i den almindelige lukketid at give adgang til salg af reservedele og tilbehør i almindelighed, men flere af organisationerne er gået stærkt imod en sådan bestemmelse, idet det frygtes, at en så vid adgang til salg vil kunne medføre en uønskelig strukturændring inden for automobilbranchen. Man er derimod nået til enighed om, at vareområdet bør fastsættes ved en bekendtgørelse, og udkast hertil er optaget som bilag til lovforslaget. Når det foreslås, at der skal kunne sælges drikkevarer fra automat, skyldes det, at det kan være ønskeligt, at de motorkørende på benzinsalgsstederne kan købe varme og kolde drikke såsom kaffe, chokolade og læskedrikke. Det vil sikkert mange motorkørende, der kører over længere afstande, sætte pris på. Det følger af beværterloven, at der ikke må sælges stærke drikke fra automat.

Såfremt lovforslaget gennemføres, vil benzinsalgssteders forhold til lukkeloven herefter være:

Hvis benzinsalgsstedet holdes åbent mindst i det tidsrum, som er fastsat i lovforslaget, må der sælges reservedele og tilbehør, som er nævnt i bekendtgørelsen, i hele den tid, hvor benzinsalgsstedet har åbent, altså også efter almindelig butikslukketids indtræden, ligesom publikum har adgang til salgslokalet. Fra salgslokalet må ikke — heller ikke i den almindelige butiksåbningstid — forhandles andre varer.

Hvis benzinsalgsstedet vel har åbent i den almindelige butikslukketid, men ikke i et så langt tidsrum som fastsat i lovforslaget, må der i den almindelige butikslukketid ikke sælges reservedele eller tilbehør. Publikum har ikke adgang til salgslokalet i den almindelige butikslukketid, såfremt der i den almindelige åbningstid forhandles reservedele eller tilbehør eller andre varer.

Hvis benzinsalgsstedet lukkes ved almindelig butikslukketids indtræden, vil der kunne forhandles varer af enhver art."

Ved 1. behandlingen kunne så godt som alle ordførerne give ubetinget tilslutning til lovforslagets gennemførelse. Hanne Reintoft (VS) fandt det dog umiddelbart vanskeligt at give tilslutning og ønskede en nøjere begrundelse for forslagets berettigelse, så begrundelsen kunne svare til forslagets reelle indhold.

Efter 1. behandlingen henvistes det til et udvalg, som i sin betænkning bl. a. anførte følgende:

„I udvalget har været udtrykt nogen frygt for, at de i lovforslaget fastsatte minimumsåbningstider, som betinger adgangen til at handle med det udvidede vareområde, i praksis kan udvikle sig til at blive faktiske maksimumsåbningstider i et omfang, der i modstrid med forbrugernes interesser kan vanskeliggøre de motorkørendes forsyning med benzin. Heroverfor har handelsministeren givet udvalget tilsagn om at følge udviklingen efter lovens vedtagelse og ikrafttræden nøje, således at forhandlinger, hvis der måtte blive anledning dertil, hurtigt kan indledes til afbødning af sådanne uønskede virkninger.

Blandt andet foranlediget af henvendelsen fra De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger har udvalget drøftet mulighederne for andre mindre revisioner af lukkeloven end de i lovforslaget indeholdte. Man har imidlertid fundet det betænkeligt at gennemføre andre ændringer i forbindelse med dette lovforslag, og der er i stedet opnået enighed om, at spørgsmålet om adgang til begrænset salg af sportsrekvisitter i idrætshaller og ved idrætsanlæg må tages op, når lukkeloven i sin helhed tages op til revision ved en senere lejlighed."

I betænkningen stillede handelsministeren endvidere ændringsforslag, hvori det tydeliggjordes, at det påhviler den, for hvis regning og risiko et benzinsalgssted drives, at søge dispensation til udvidet salg mod udvidet åbningspligt. Det fremhævedes af udvalget, at handelsministeren havde oplyst, at ændringsforslaget ikke berørte de kontraktmæssige forpligtelser, der med hensyn til åbningstid består mellem benzinselskabet og den, for hvis regning og risiko benzinsalgsstedet drives.

Et mindretal i udvalget (socialdemokratiets og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) fremsatte yderligere et ændringsforslag, som gik ud på, at der burde kunne oprettes kiosker med såkaldt „jernbanekiosk"status ved benzinsalgssteder, specielt ved større trafikårer uden for byerne. Ændringsforslaget var begrundet i, at de strukturændringer, der havde medført, at en stadig stigende del af persontrafikken afvikles ad vejnettet, havde skabt nye købebehov hos forbrugerne.

Det omtalte mindretalsændringsforslag forkastedes imidlertid ved 2. behandling, og lovforslaget vedtoges derefter enstemmigt ved 3. behandling med 154 stemmer.