Loven har følgende ordlyd:

„§ 1. De mellem Danmarks Rederiforening og Dansk Styrmandsforening samt Radiotelegrafistforeningen af 1917 indgåede kollektive overenskomster, der er opsagt til den 1. april 1967, fornys fra denne dato at regne med de ændringer, om hvilke der er opnået enighed mellem parterne, samt de ændringer, der følger af afgørelse efter § 3.

§ 2. De arbejdsstandsninger, der er iværksat som følge af uoverensstemmelserne mellem parterne, skal ophøre, således at arbejdet uden unødigt ophold genoptages snarest efter lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Der må ikke fra nogen af parternes side finde fortrædigelse sted i anledning af forhold vedrørende konflikten.

Stk. 3. I den periode, for hvilken de i § 1 nævnte overenskomster fornys, er iværksættelse af arbejdsstandsninger i øvrigt forbudt efter samme regler, som gælder, når der er indgået kollektiv overenskomst.

§ 3. Uoverensstemmelserne mellem parterne afgøres af et nævn, der består af en formand og to øvrige uvildige medlemmer. Til formand beskikker præsidenten for højesteret en højesteretsdommer. Formanden for arbejdsretten beskikker de to øvrige medlemmer, der skal have praktisk kendskab til overenskomstforhold.

Stk. 2. Nævnets afgørelse skal træffes senest den 28. juni 1968.

§ 4. Spørgsmål vedrørende brud på eller forståelse af de i medfør af § 1 fornyede overenskomster behandles efter samme regler, som gælder, når der er indgået kollektiv overenskomst.

§ 5. Udgifterne til vederlag til nævnets formand og medlemmer samt til sekretariatsbistand m. v. for disse afholdes af statskassen.

§ 6. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.

§ 7. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende."

I bemærkningerne til lovforslaget anførtes følgende:

„Den af dette lovforslag omfattede kollektive overenskomst mellem Danmarks Rederiforening og Dansk Styrmandsforening blev i 1965 afsluttet ved direkte partsforhandlinger. Mellem Danmarks Rederiforening og Radiotelegrafistforeningen af 1917 skete overenskomstfornyelsen i 1965 ved lov af 29. oktober 1965, jfr. folketingets forhandlinger 1965-66 sp. 625-28, 632-49 samt 662-68.

Den 21. og 22. december 1966 opsagde henholdsvis styrmandsforeningen og radiotelegrafistforeningen de nævnte overenskomster til ophør den 1. april 1967.

Da forhandlingerne om fornyelse af overenskomsterne ikke førte til resultat, afgav de to foreninger den 7. juli 1967 varsel om arbejdsstandsning over for rederiforeningen til iværksættelse den 8. november 1967.

Rederiforeningen bestred imidlertid varslernes lovlighed, og en mellem parterne aftalt særlig voldgiftsret afgjorde ved kendelse af 31. oktober 1967, at de af styrmandsforeningen og radiotelegrafistforeningen over for rederiforeningen afgivne varsler om arbejdsstandsning ikke var lovlige. Kendelsen fastslog, at det måtte være en forudsætning for at etablere lovlige konflikter, at styrmænd og radiotelegrafister deponerede individuelle opsigelser.

På grundlag af sådanne individuelle opsigelser varslede de to foreninger over for rederiforeningen på ny arbejdsstandsning til iværksættelse den 22. april 1968.

Efter at nye forhandlinger mellem parterne fremdeles ikke havde ført til resultat, videreførtes forhandlingerne i forligsinstitutionen. Forligsmanden udsatte i medfør af § 3, stk. 3, i lov om mægling i arbejdsstridigheder arbejdsstandsningen i 2 uger til den 6. maj 1968. De tre forligsmænd traf den 2. maj 1968 i medfør af mæglingslovens § 4, stk. 5, bestemmelse om yderligere udsættelse i 14 dage af arbejdsstandsning for så vidt angår transport af animalske landbrugsprodukter til fremmed havn. Bortset herfra blev den varslede arbejdsstandsning iværksat den 8. maj 1968.

Den 13. maj 1968 har forligsmanden, efter i overensstemmelse med mæglingslovens § 4, stk. 6, på ny at have optaget forhandlingerne med parterne, erklæret forhandlingerne for definitivt afsluttede, idet det ikke er lykkedes at skaffe grundlag for et mæglingsforslag, der har mulighed for at blive vedtaget af parterne.

Såfremt der herefter ikke gribes ind ved lovgivning, kan den allerede iværksatte arbejdsstandsning udvides til fra den 16. maj 1968 også at omfatte landbrugseksporten.

Regeringen er af den opfattelse, at en forlængelse af den allerede etablerede arbejdsstandsning meget hurtigt vil få vidtrækkende samfundsmæssige konsekvenser, der vil blive yderligere alvorlige som følge af konfliktens udvidelse til også at omfatte eksporten af landbrugsvarer m. v. Regeringen anser det derfor for nødvendigt ad lovgivningens vej at bringe den allerede iværksatte arbejdestandsning til ophør, at forhindre den nævnte udvidelse af arbejdsstandsningen og at træffe afgørelse vedrørende uoverensstemmelserne.

Ved lovforslaget foreslås overenskomsterne mellem parterne fornyet fra den 1. april 1967 at regne og med de ændringer, om hvilke der er opnået enighed mellem parterne, samt med de ændringer, der følger af en afgørelse efter forslagets § 3, herunder med hensyn til den periode, for hvilken overenskomsterne skal fornys.

Uoverensstemmelserne mellem parterne foreslås afgjort af et nævn bestående af en af højesterets præsident beskikket højesteretsdommer som formand og to øvrige medlemmer, som beskikkes af formanden for arbejdsretten. Afgørelsen skal træffes inden den 14. juni 1968."

Arbejdsministeren udtalte ved lovforslagets forelæggelse, at regeringen stadig var af den principielle opfattelse, at ordningen af arbejdsforholdene her i landet bør foregå ved aftaler mellem overenskomstparterne.

Arbejdsministeren udtalte endvidere, at arbejdsstandsningen kunne blive endog meget langvarig og accelerere i omfang, da de pågældende styrmænd og telegrafister efter de gældende regler ville gå i land, når skibet anløber dansk havn.

Med afvigelse fra den i forretningsordenen fastsatte frist blev lovforslaget gjort til genstand for 1. behandling samme dag, det blev fremsat. Afvigelsen blev vedtaget ved en afstemning, der var nødvendiggjort ved, at Hanne Reintoft (VS) gjorde indsigelse mod fravigelsen af forretningsordenens frister. Afvigelsen blev vedtaget med 104 stemmer mod 5; 2 medlemmer tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.

Erling Dinesen (S) fandt, at regeringens frygt for vidtgående samfundsmæssige konsekvenser var ubegrundet under hensyn til, at de pågældende mandskabsorganisationer havde erklæret sig for villige til betingelsesløst at undtage fra konflikten såvel landbrugs- som fiskerieksporten, ligesom man var villig til at undtage cementforsyningen. Han fandt endvidere, at den gældende tilstand, hvorefter disse mandskabsorganisationer ikke kunne anses for berettigede til at varsle kollektive arbejdsstandsninger, var uholdbar. Regeringen burde taget initiativet til nye forhandlinger mellem parterne. Erling Dinesen udtalte endelig, at man måtte gå imod lovforslaget, som man anså for ensidigt vendt mod funktionærerne. Asger Jensen (KF), Jens Peter Jensen (Sorø amt) (V) og Erik Hansen (Ålborg amt) (RV) anbefalede lovforslaget, medens Aksel Larsen (SF) og Bundgaard (VS) gik imod lovforslaget af lignende grunde som de af Erling Dinesen anførte.

I den af udvalget afgivne betænkning stillede arbejdsministeren med tilslutning af udvalget 3 ændringsforslag, der blev vedtaget uden afstemning ved 2. behandling. Det vigtigste af disse vedrørte sammensætningen af det i lovens § 3 omhandlede nævn. Ifølge lovforslaget skulle de to øvrige medlemmer opfylde betingelserne for at kunne beskikkes som dommere, men dette krav udgik, jfr. lovteksten.

I betænkningen udtales i øvrigt følgende:

„Udvalget har overvejet, hvorvidt det i § 3 omhandlede nævn vil kunne behandle spørgsmålet om tilvejebringelse af forhandlingsregler mellem Danmarks Rederiforening og Dansk Styrmandsforening samt mellem Danmarks Rederiforening og Radiotelegrafistforeningen af 1917. Arbejdsministeren har over for udvalget oplyst, at nævnet efter derom af en af parterne nedlagt påstand vil kunne beskæftige sig med alle spørgsmål, om hvilke der har været uoverensstemmelse mellem parterne i den foreliggende konflikt.

Imidlertid har statsministeren efter forhandling med parterne meddelt udvalget, at regeringen vil nedsætte et udvalg, der inden den 15. oktober 1968 skal fremkomme med udkast til forhandlingsregler mellem Danmarks Rederiforening og Dansk Styrmandsforening samt mellem Danmarks Rederiforening og Radiotelegrafistforeningen af 1917.

Herefter indstiller et flertal (det konservative folkepartis, venstres og det radikale venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af arbejdsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (socialdemokratiets og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) udtaler: På alle områder har styrmænd og telegrafister efterkommet regeringens ønsker, således at samfundsvigtige interesser ikke er truet. Der er således ikke nogen saglig begrundelse for at gennemføre lovforslaget. Derfor har mindretallet stærkt opfordret regeringen til at trække lovforslaget tilbage. .... Mindretallet kan .... ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse."

Under 2. behandling beskæftigede man sig indgående med de forhandlinger, regeringen havde ført med parterne mellem 1. og 2. behandling, og som var endt med, at Danmarks Rederiforening havde fastholdt, at den varslede konflikt måtte iværksættes i fuldt omfang. Erling Dinesen (S) stillede følgende forslag om motiveret dagsorden:

„Idet folketinget anerkender, at styrmændenes og radiotelegrafisternes organisationer har efterkommet regeringens ønsker om at begrænse den løbende konflikt, således at samfundsvigtige interesser ikke trues af strejken, og idet folketinget henstiller til regeringen at drage omsorg for, at Danmarks Rederiforening på samme måde tager samfundsmæssige hensyn,

opfordrer folketinget regeringen til at trække lovforslaget tilbage. Tinget går herefter over til næste sag på dagsordenen."

Dette forslag blev forkastet med 95 stemmer (KF, V og RV) mod 69 (S, SF og VS).

Efter fornyet udvalgsbehandling og debat blev lovforslaget vedtaget ved 3. behandling med 91 stemmer (KF, V og RV) mod 71 (S, SF og VS).