Den fordobling af stempelafgiften, der gjaldt for finansåret 1967-68, og som første gang gennemførtes med virkning for finansåret 1965-66, videreføres for finansåret 1968-69.
Ved fremsættelsen udtalte finansministeren bl. a.:
„Reglerne om stempel- og tinglysningsafgift er på mange punkter utidssvarende, og en samlet reform af disse afgifter er derfor ønskelig. Arbejdet med en sådan reform er nu så langt fremme, at forslag til en ny stempellov vil kunne fremsættes i folketinget i indeværende samling (se side 479). Fremsættelsen vil imidlertid ikke kunne ske før 15. marts 1968, og forslaget kan derfor ikke gennemføres i denne samling. Hertil kommer, at der er tale om omfattende ændringer i det gældende afgiftssystem, og at færdigbehandlingen af forslaget i folketinget i næste samling derfor nødvendigvis må tage nogen tid. Det må i øvrigt også anses for nødvendigt, at borgerne og myndighederne får mulighed for at sætte sig ind i de nye regler i god tid, førend de skal anvendes.
Under hensyn hertil er det nødvendigt at opretholde den for de senere finansår gældende fordobling af stempelafgiften i hele det kommende finansår i stedet for — som forudsat ved udarbejdelsen af forslag til finanslov — for første halvår."
Ved 1. behandling fik forslaget tilslutning fra Stetter (KF), Ib Thyregod (V) og Niels Helveg Petersen (RV), der alle begrundede det med, at finansministeren havde lovet en snarlig fremsættelse af et forslag til revision af stempellovgivningen. Grünbaum (S) fandt, at det var en rent finansiel lov, og at man ikke kunne tage stilling, før man kendte regeringens samlede plan for beskatningen. Aksel Larsen (SF) fandt det rimeligt at forlænge den igangværende forhøjede stempelafgift i hvert fald for l år, medens Kjær Rasmussen (VS) fandt, at der var tale om en omsætningsskat, der ramte i flæng, og foreløbig ville forholde sig afventende.
Et flertal af det nedsatte udvalg, (det konservative folkepartis, venstres, det radikale venstres og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) indstillede lovforslaget til vedtagelse uændret, medens et mindretal (socialdemokratiets medlemmer af udvalget) nærmere ville, redegøre for sin stilling ved lovforslagets 2. behandling. Ved 2. behandling oplyste Peter Nielsen (S), at man ville stemme for loven, medens Kjær Rasmussen (VS) meddelte, at man ville undlade at stemme. Ved 3. behandling blev forslaget herefter enstemmigt vedtaget med 143 stemmer, medens 3 afholdt sig fra at stemme (1 Grønl. + 2 VS).