Lovforslaget var identisk med det lovforslag, som fremsattes af landbrugsministeren den 8. december 1967, men som ikke nåede at komme til 1. behandling i folketinget på grund af folketingsvalget.
Om baggrunden for lovforslaget samt om dettes nærmere indhold henvises til den udførlige omtale side 438, idet det her blot skal anføres, at forslaget navnlig vedrører 1) en udbygning af reglerne om vandløbsretternes virksomhed til beskyttelse af vandløb og havet mod forurening med spildevand, 2) kontrol med spildevandsanlægs drift og vedligeholdelse, 3) fremskyndelse af spildevandssagers behandling og 4) finansieringen af spildevandsanlæg og rensningsanlæg.
Ved 1. behandling modtoges lovforslaget med velvilje af de forskellige partiers ordførere, idet dog Hanne Reintoft (VS) fandt, at forslaget måtte betragtes som et alt for beskedent skridt fremad, da det på for mange punkter veg uden om væsentlige problemer. Hun efterlyste en samlet landsplanlægning og mente, at det ville være naturligt dels at have et særligt organ for en sådan planlægning, dels at få vandløbsretterne afskaffet og administrationen flyttet til den almindelige kommunale administration, hvis man ikke skulle foretrække større regionale områder.
Det blev fra flere sider fremhævet, at gennemførelsen af loven, og dermed en løsning af vandforureningsproblemerne, i mange år vil kræve økonomiske investeringer af et meget betydeligt omfang. Vivike (SF) udtrykte i denne forbindelse bekymring for, at forslaget med hensyn til at komme vandforureningen til livs kunne blive noget af et slag i luften, hvis staten ikke ville yde tilskud i videre omfang end efter forslaget. Landbrugsministeren anførte, at man ikke i dag kan overse de samlede økonomiske konsekvenser for stat og kommune, da man ikke med sikkerhed og i enkeltheder kan finde frem til, hvor store problemerne vil blive. Det var dog klart, og også en forudsætning for lovforslaget, at en større effektivitet på disse områder i høj grad er påkrævet. Til Svend Haugaard (RV), der havde rejst spørgsmålet om evt. at få alle samfundets forureningsproblemer samlet i ét departement, oplyste ministeren, at han ikke havde tanker om på nuværende tidspunkt at søge frem til en samlet planlægning for alle disse områder.
Lovforslaget henvistes til behandling i et udvalg, der ikke nåede at afslutte sit arbejde inden folketingsårets udløb. Udvalget afgav en beretning om sit arbejde.