Ved loven foretoges nogle ændringer af lov om særlig indkomstskat, jfr. lovbekendtgørelse nr. 122 af 6. april 1967:

Ved ændring af lovens § 2 bestemmes, at visse hædersgaver fremtidig skal medregnes ved opgørelsen af særlig indkomst. Det drejer sig om gave- og legatbeløb, som er ydet én gang for alle af offentlige midler, legater, kulturelle fonds o. lign., og som udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester. Sådanne gaver var tidligere helt skattefri for modtageren; men denne fuldstændige skattefrihed blev ophævet ved lov nr. 452 af 8. december 1967 om ændring af ligningsloven.

Det var en forudsætning for denne ændring, at de pågældende hædersgaver herefter skulle beskattes som særlig indkomst, og denne forudsætning opfyldes nu ved ændringsloven.

Ifølge ændring af lovens § 17 kan finansministeren fremtidig tillade, at dusører og belønninger for fortjenstfulde handlinger, som det ikke hører til den pågældendes erhverv at udføre, beskattes efter reglerne om særlig indkomstskat. Som eksempler på sådanne handlinger nævnes i bestemmelsen indsats for at redde menneskeliv samt medvirken ved opklaring af forbrydelser. De omhandlede dusører og belønninger beskattes ellers som almindelig indkomst.

Endelig bestemmes, at nogle dispensationsbeføjelser, der var tillagt finansministeren, skal kunne overdrages til en anden instans.

Den først omtalte af ændringerne finder anvendelse på gave- og legatbeløb, der er ydet 1. januar 1968 eller senere, og bestemmelsen vedrørende dusører og belønninger for fortjenstfulde handlinger har virkning fra og med skatteåret 1968-69.

Ændringerne udgjorde en del af det tilsvarende lovforslag, som den tidligere finansminister fremsatte den 13. oktober 1967 jfr. side 403, men som ikke blev færdigbehandlet inden folketingsvalget den 23. januar 1968.

Ved lovforslagets 1. behandling i folketinget beklagede Grünbaum (S) og Ømann (SF), at finansministeren ikke havde genfremsat hele den tidligere finansministers lovforslag og således medtaget den meget væsentlige bestemmelse om skærpelse af skatten på gevinster ved afhændelse af fast ejendom. Dette var en alvorlig mangel ved det nu fremsatte lovforslag, fordi denne skærpelse var påkrævet som led i reformen af skattelovgivningen. Nu skulle formentlig skatten på arbejde, på personlig indsats skærpes, men ikke beskatningen af arbejdsfri indkomster. Det var ikke socialt rimeligt, og Grünbaum m. fl. havde derfor den 8. februar fremsat et lovforslag, hvorved disse bestemmelser genfremsattes. Finansministerens lovforslag anbefaledes af Stetter (KF), Foged (V) og Niels Helveg Petersen (RV). Både Stetter og Niels Helveg Petersen mente, at spørgsmålet om beskatning af gevinster ved salg af fast ejendom måtte løses i forbindelse med jordlovgivningen. Sigsgaard (VS) sluttede sig til Grünbaums og Ømanns beklagelser over, at bestemmelserne om kapitalgevinsterne på fast ejendom ikke var medtaget i lovforslaget. Ville regeringen slet ikke gøre noget ved dette spørgsmål nu?

Uden udvalgsbehandling vedtoges lovforslaget derefter ved 3. behandling med en enkelt redaktionel ændring enstemmigt med 117 stemmer.