Forslaget tilsigtede en samlet reform af lovgivningen om retsafgifter i domssager, fogedafgifter, auktionsafgifter, skifteafgifter, notarialafgifter og andre bestemmelser om retsgebyrer. Derimod omfattede lovforslaget ikke tinglysningsafgifter og afgift ved registrering af skibe og rettigheder over luftfartøjer. Disse afgifter var medtaget i forslag til lov om stempelafgift (se side 479). De gældende regler om retsafgifter findes i en lang række love, der tidsmæssigt spænder fra 1814 til 1957. De er på mange punkter forældede og dertil yderst uensartede i deres formelle opbygning. Ved forslaget ville der ske en forenkling og rationalisering, idet adskillige afgifter skulle slås sammen til én. F. eks. skulle der i borgerlige domssager fremtidig kun betales afgift én gang, nemlig ved sagens indbringelse for retten, idet de nugældende afgifter for vidneførsel, for syn og skøn og ved sagens optagelse til doms - den såkaldte optagelsesafgift — afskaffedes.

Forslaget byggede på en betænkning, som var afgivet i 1964 af et sagkyndigt udvalg (betænkning nr. 377/1964).

I sin fremsættelsestale oplyste finansministeren bl. a.:

„Ved bedømmelsen af forslagets provenumæssige virkninger må det tages i betragtning, at retsafgifterne er dækningsafgifter. Det bør derfor tilstræbes, at afgiftssatserne fastsættes således, at så stor en del som muligt af udgifterne til den borgerlige retspleje — bortset fra tinglysningen — dækkes, og der bør for de forskellige retshandlinger fastsættes en passende mindsteafgift, således at retterne ikke ulejliges med unødvendige eller overflødige forretninger. Ud fra disse synspunkter er der foreslået en forhøjelse af afgiftssatserne. Afgiftens provenu skulle efter forslaget herefter kunne indbringe ca. 25-26 mill. kr. årlig mod de sidste års 13-14 mill. kr., således at afgifterne dækker en noget større del af udgifterne til den borgerlige retspleje, der — bortset fra udgifterne til tinglysningen — skønsmæssigt kan anslås til ca. 40 mill. kr. årlig. Det må dog herved erindres, at forskellige vederlag (bl. a. til stævningsmænd) på i alt godt 4 mill. kr., der hidtil er blevet betalt af vedkommende private, fremtidig skal afholdes af statskassen i henhold til det lovforslag, som justitsministeren agter at fremsætte."

Ved 1. behandling fik forslaget en velvillig modtagelse. Det blev behandlet sammen med forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om retsafgift m. v. (se side 493).

K. Axel Nielsen (S) satte et spørgsmålstegn ved provenuets størrelse. „Vi skulle nødig komme dertil, at samfundets borgere finder sig i uretten, fordi det er for dyrt at få retsvæsenets bistand." Ib Thyregod (V) rejste spørgsmålet om fri proces. Finansministeren fandt det ikke urimeligt, at folk skulle betale noget for at føre retssager. „Men er det urimeligt at sige, at for at føre en sag ved de danske domstole skal man betale 50 kr. i afgift? Det forekommer det mig ikke at være". Han kunne endvidere på justitsministerens vegne oplyse, at denne til efteråret ville fremsætte et forslag om udvidet adgang til at få fri proces, således at retsafgifterne ikke i samme grad ville få en social slagside, som man ellers kunne tænke sig.

Forslaget blev herefter henvist til et udvalg, der ikke afgav beretning eller betænkning.