Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

„Folketinget opfordrer regeringen til at lade udarbejde og fremsætte forslag om følgende foranstaltninger til sikring af borgernes frihed og fred:

1) Forbud mod, at nogen myndighed indsamler oplysninger om borgerne ud over, hvad der udtrykkeligt er hjemlet i en af folketinget vedtagen lov.

2) Indførelse af direkte parlamentarisk kontrol med politiets virksomhed, bortset fra efterforskning af begåede forbrydelser.

3) Forbud mod enhver form for oplysningsbureauvirksomhed.

4) Forbud mod, at nogen i forbindelse med antagelse af personale videregiver, kræver eller skaffer sig oplysninger, der ikke vedrører en ansøgers uddannelse eller tidligere beskæftigelse.

5) Forbud mod enhver form for optagelse af tale eller billeder, der sker, uden at de berørte har kunnet være vidende om optagelsen.

6) Kontrol med indførsel, fremstilling og salg af materiel, som vil kunne anvendes ved overtrædelse af det under punkt 5 anførte forbud."

I bemærkningerne var der henvist til det i 1. samling fremsatte forslag til beslutning om sikring af privatlivets fred og den enkelte borgers demokratiske rettigheder, der var fremsat af det radikale venstres folketingsgruppe. Det hed endvidere: „For at sagen ikke skal gå i glemmebogen, har man ment det rigtigt at fremsætte nærværende forslag, som vil give folketinget lejlighed til at fortsætte arbejdet med disse væsentlige spørgsmål og til at gøre dette med et mere konsekvent forslag som udgangspunkt."

Ved 1. behandling gav justitsministeren udtryk for, at regeringen var enig med forslagsstillerne i, at folketinget burde have lejlighed til at fortsætte arbejdet med disse meget betydningsfulde problemer. Han var derfor indstillet på, at debatten burde resultere i nedsættelsen af et udvalg. Han fandt det ikke heldigt på nuværende tidspunkt at angive, hvorledes de enkelte problemer burde løses. Han fandt det dog urealistisk med et almindeligt forbud mod enhver oplysnings- bureauvirksomhed. Hvad angik ansættelse i privat tjeneste, så fandt han det meget tvivlsomt, hvor langt man kunne og burde gå. Spørgsmålet om hemmelig optagelse af tale eller billeder blev for tiden behandlet i straffelovrådet, ligesom der var et nordisk samarbejde i gang. En nærmere stillingtagen burde afvente udfaldet af disse overvejelser.

Fra alle ordførernes side blev der givet tilslutning til, at spørgsmålet blev grundigt undersøgt.

Det nedsatte udvalg afgav følgende beretning:

„Udvalget har afholdt to møder.

Da det er blevet oplyst, at der på forskellige af de områder, som berøres i forslaget, forberedes lovforslag til forelæggelse i det kommende folketingsår, har udvalget ment at kunne stille arbejdet med det foreliggende forslag i bero.

Forslagsstillerne har i denne forbindelse meddelt, at de agter at genfremsætte de dele af forslaget, der ikke dækkes af regeringens arbejdsprogram for folketingsåret 1968-69, så hurtigt som muligt efter folketingsårets begyndelse."