Lovforslaget indeholder forslag til ændringer i lov nr. 214 af 11. april 1949 — vandløbsloven — som ændret ved lov nr. 171 af 3. maj 1963 og lov nr. 260 af 9. juni 1967. Ifølge sidstnævnte lov skulle forslag om revision af vandløbsloven fremsættes for folketinget i folketingsåret 1967-68. Forslaget er udarbejdet på grundlag af forslag fra den af landbrugsministeriet i 1957 nedsatte spildevandskommission, jfr. betænkning nr. 431 afgivet i 1966.
Forslaget vedrører navnlig en udbygning af reglerne 1) om vandløbsretternes virksomhed til beskyttelse af vandløb og havet mod forurening med spildevand, 2) om kontrol med spildevandsanlægs drift og vedligeholdelse, 3) om fremskyndelse af spildevandssagers behandling og 4) om finansieringen af spildevandsanlæg og rensningsanlæg. Forslaget indeholder desuden en del ændringer af andre bestemmelser i loven, hvorved disse bringes i overensstemmelse med de foreslåede nye regler om nævnte fire hovedpunkter. Endelig foreslås visse ændringer af redaktionel karakter og ændringer, hvorved vandløbsloven bringes i overensstemmelse med den udvikling, der har fundet sted siden lovens ikrafttræden den 1. november 1949.
Om lovforslagets nærmere indhold skal her fremhæves følgende:
Det fastslås, at afledning af spildevand fra samlede bebyggelser og erhvervsvirksomheder, som normalt vil medføre fare for "væsentlig forurening", altid skal behandles vai%d-løbsr etten, for at denne kan afgøre, hvilke rensningskrav der må forlanges overholdt for at beskytte vandløb, søer eller havet mod skadelig forurening. I den omhandlede bestemmelse (§ 5 a) er endvidere medtaget afløb fra brunkulslejer, hvilket afløb kan være skadeligt for fisk, og afløb fra dambrug, fordi dette vand på grund af det meget store indhold af næringsstoffer som regel medfører en forøget grødevækst i recipienten til skade for dennes vedligeholdelse.
Efter lovforslagets § 74, stk. 4, har man udvidet landvæsenskommissionens adgang til at pålægge en kommunalbestyrelse at indtræde som medrekvirent under en af en anden kommune rejst sag.
Landvæsenskommissionens arbejde foreslås samtidigt begrænset på områder, der er uden betydning for vandområdernes beskyttelse, idet det overlades til kommuner, der råder over den fornødne tekniske og økonomiske forvaltning, og som selv ønsker det, dels at bestemme udformningen af de ledninger, gennem hvilke spildevandet skal samles til rensningsanlægget, dels at ordne anlæggenes finansiering på en måde, der svarer til, hvad der er almindeligt ved andre offentlige anlæg og værker.
Af betydning for kommunernes administration af spildevandsforholdene og vandløbene er endvidere forslagets §§ 70 a, 74 a og 74 f, der gør det muligt at indbringe for landvæsenskommissionen skitseprojekt for hele kloakområdets kloakering og for en etapevis udbygning af anlæggene. Kommunerne kan også få fastslået, hvor store bidrag der påhviler arealer, som står foran udstykning. Dette bør være klarlagt på tidspunktet for udstykningsandragendets behandling, men kommunalbestyrelsen kan om fornødent begære udstykningen stillet i bero. Til gengæld skal kommunalbestyrelsen orientere den landinspektør, der forbereder en udstykning, om spildevandsafledningen skal ske til et privat eller et offentligt anlæg, og om begæring om udstykningens udsættelse vil blive fremsat.
Til beskyttelse af vandområderne er der foreslået etableret en lokal, administrativ kontrol med, at spildevandsanlæg drives, vedligeholdes og udbygges, så rensningskraverie opretholdes. Bortset fra købstæderne, i hvilke kontrollen henlægges til vedkommende byråd, foreslås kontrollen knyttet til amtsvandinspektørerne i forbindelse med vedkommende embedslæge.
Det skriftlige grundlag til støtte for tilsynsmyndigheden foreslås samlet i regulativer for de offentlige spildevandsanlæg på samme måde som for offentlige vandløb. Det foreslås endvidere, at den projekterende allerede under sagens behandling for landvæsenskommissionen skal udarbejde en beskrivelse af anlæggets forskellige dele og en vejledning i deres rette drift og vedligeholdelse.
Andre myndigheders adgang til at udøve kontrol bibeholdes eller øges ved en ændret affattelse af § 81, stk. 2. Repræsentanter for kommunalbestyrelsen, som driver spildevandsanlæg, og for tilsynsmyndigheder foreslås i § 91 a givet adgang til at foretage undersøgelser på private virksomheder. Regler for laboratorier, der beskæftiger sig med undersøgelser af spildevand, foreslås indføjet som § 92 a.
For at sikre forureningskontrollens effektivitet foreslås i § 88 a indføjet bestemmelser om, at kommunale forsømmelser af at opfylde forpligtelser efter vandløbsloven eller en landvæsenskommissionskendelse kan afhjælpes ved en slags "tvangsfuldbyrdelse" ved højere administrativ myndigheds indgriben.
I § 74 d er foreslået bestemmelser om statstilskud til spildevandsanlæg, som er nødvendiggjort af forskellige myndigheders varetagelse af vigtige almene interesser, og hvis finansiering overstiger den lokale befolknings og kommunes økonomiske formåen.
Foruden de omtalte forslag om vandområdernes beskyttelse mod forurening indeholder forslaget forskellige bestemmelser, hvorved den ved lov nr. 171 af 3. maj 1963 gennemførte ordning af de offentlige vandløbs vedligeholdelse bibeholdes og suppleres efter de i de forløbne år indvundne erfaringer.
Lovforslaget berører en række forskellige interesser, lige fra den enkelte borgers behov for at komme af med en del af sit affald og den enkelte kommunes bestræbelser for at hjælpe ham og andre borgere til at gøre det på den mest praktiske måde gennem fælles anlæg.
Endelig skal det nævnes, at lovforslaget berører en række almene interesser som sundhedsvæsen, vandforsyning, hensigtsmæssig byudvikling og beskyttelse af vigtige dele af naturen.
Ved lovforslagets fremsættelse fremkom landbrugsministeren med en indgående redegørelse om baggrunden for ønsket om en modernisering af vandløbsloven. Ministeren omtalte, at vandproblemerne er taget op til behandling i forskellige internationale organisationer såsom FN (WHO og UNESCO), Europarådet og ECE, og drog herunder sammenligninger mellem den danske vandløbslov og en række synspunkter, som en ekspertgruppe under ECE har opstillet, og som ECE har anbefalet som principskitse over for regeringerne i de tilsluttede lande. Om forholdene her i landet udtalte ministeren bl. a. følgende:
„Om „vandpolitikkens" mål — at formindske de eksisterende forureninger og at undgå nye skadelige forureninger — kan der næppe herske tvivl.
Den opgave, der nu skal tages op, er at udforme vandløbslovens regler således, at der skabes et bedre apparat til at beskytte overfladevand mod forurening. Det er en langsigtet opgave.
Jeg håber, at der kan opnås tilslutning her i tinget og i befolkningen til, at der skal gøres en indsats nu og fremover for at beskytte vandløb, søer og strande mod forurening med spildevand, således at disse vigtige dele af vore omgivelser kan bevares som et fælles gode og afleveres i anstændig stand til vore efterkommere.
Som det fremgår af indledningen til den betænkning, der er afgivet af spildevandskommissionen af 1957, og som blev forelagt tingets medlemmer i oktober 1966, er også her i Danmark bekymringerne vedrørende den stigende forurening af vore vandløb og strande snart af gammel dato. Sundhedsstyrelsen har således allerede i medicinalberetningen for 1932 gjort opmærksom på sagen, der også var fremdraget under lovgivningsarbejdet i 1930erne.
Ved gennemførelsen af vandløbsloven af 1949 næredes der — også her i tinget — forventning om, at de nye regler ville medføre en bedring.
Man måtte allerede omkring midten af 1950erne erkende, at forventningen ikke blev opfyldt fuldt ud.
Spildevandskommissionen har gjort rede for forskellige årsager, der kan forklare, hvorfor denne på mange punkter moderne lov har vist sig ufyldestgørende, især med hensyn til forureningskontrollens organisation.
Medens spildevandskommissionen arbejdede, blev forureningsproblemet draget frem her i tinget i forbindelse med behandlingen af tillægget af 3. maj 1963 til vandløbsloven.
Det bør også nævnes, at Akademiet for de tekniske Videnskaber i 1961 nedsatte et særligt udvalg, der i 1963 afgav en betænkning om mulighederne for at dække befolkningens stigende behov for vand, i hvilken nødvendigheden af områdeplanlægning og intensiveret forskning og uddannelse, også for så vidt angår forureningsspørgsmålet, påpeges.
Senest har Dansk Ingeniørforening taget hele forureningsspørgsmålet op til behandling. Foreningen nedsatte i 1965 et udvalg med et betydeligt antal repræsentanter også uden for ingeniørernes egen kreds med den opgave at beskrive bestående og forudselige problemer i forbindelse med støj, luftforurening og forurening af drikkevand, vandløb osv. samt bortledning af spildevand. Udvalget skulle endvidere gennemgå gældende lovbestemmelser og pege på, hvor det fremover fra teknisk side vil være ønskeligt og muligt at bidrage til en begrænsning af forurening, dels gennem foranstaltninger til udbygning og udnyttelse af teknisk viden, dels ved anvisning af forslag til nye bestemmelser. Dette udvalgs betænkning er offentliggjort i 1967.
Det fremhæves i denne udvalgsbetænkning, at der i Danmark ikke findes ferskvandsrecipienter, der kan optage store mængder urenset spildevand af normal sammensætning, at det er teknisk muligt at begrænse spildevandsforurening af vore vandområder på en sådan måde, at vandet i hygiejnisk, biologisk og æstetisk henseende ikke bliver uegnet til noget brug, hvortil det ville være egnet i sin naturlige tilstand, og at recipienten er bestemmende for, på hvilken måde og efter hvilken rensning spildevandet kan afledes. Det fremhæves, at der ved planlægning af spildevandsanlæg ved søer og vandløb, der med tiden kan forventes anvendt til drikkevandsforsyning, dog skal tages hensyn til, at der straks eller senere kan ske en afskæring af spildevandstilførslen, hvorfor betydningen af sagkyndig lokal planlægning fremhæves. Det er ønskeligt, at der ved etablering af kloakplanlægningsudvalg for større samlede områder tilvejebringes betingelser for den mest rationelle løsning under hensyn til samfundets stedse stigende krav. Nødvendigheden af en effektiv, sagkyndig kontrol med rensningsanlægs drift og vedligeholdelse fremhæves. Denne kontrol bør henlægges til lokale myndigheder, der råder over en teknisk administration, som under hygiejne-teknisk ledelse kan varetage den omfattende kontrollerende og rådgivende virksomhed; som er nødvendig.
Endelig har Ingeniørforeningens forureningsudvalg fremhævet nødvendigheden af visse retningslinjer og normer, af en udvidet aktivitet inden for forskning, uddannelse og oplysning og af samarbejde over en bred front.
Med hensyn til dette sidste punkt om forskning og uddannelse har Nordisk Råd i rek. nr. 2/1966 anbefalet regeringerne så hurtigt som muligt at tilvejebringe et effektivt samarbejde mellem de nordiske lande på vattenvårdens og vattenvårdsforskningens område. På embedsmandsplan har der i nogle år fundet forhandlinger sted til gensidig orientering om dette emne, og der består gode muligheder for direkte kontakt mellem forskningsinstitutter i de nordiske lande; Inden man går videre med overvejelserne om nordisk samarbejde, må vi fra dansk side finde det ønskeligt at overveje, under hvilke former der kan etableres et effektivt samarbejde mellem en række forskellige danske institutter, der hver for sig beskæftiger sig med spildevand, forurening og rensning. Dansk Ingeniørforenings spildevandskomité har fra 1. april 1967 fået forøget sin bevilling på finansloven til 200.000 kr. årlig for i overensstemmelse med et forslag i spildevandskommissionens betænkning at få mulighed for øget virksomhed ved ansættelse af 2 ingeniører som fast medhjælp. Dansk Ingeniørforenings spildevandskomité har endvidere som omtalt i betænkningen taget spørgsmålet om øget kontakt med andre institutioner op; men der foreligger endnu ikke oplysning for ministeriet om resultatet af disse overvejelser.
Det er ikke alle de omtalte emner, der kan løses ved ændring af vandløbsloven. Således må spørgsmålet om planlægning tages op i større sammenhæng. Regeringens planlægningsudvalg arbejder med denne sag. Vandløbslovens sammenhæng med den almindelige planlægning har været overvejet i udvalget, og der er enighed om allerede nu at søge de tekniske bestemmelser ændret, medens den endelige fastsættelse af en række administrative og økonomiske spørgsmål afventer udformningen af kommunestrukturen og byrdefordelingen og dermed placeringen af det planlægningsmæssige og administrative ansvar. Lovforslagets enkelte bestemmelser er udformet med henblik herpå. Samarbejde mellem forskellige myndigheder, der hver for sig varetager særlige opgaver efter bestemte lovbestemmelser, kan heller ikke foreskrives i vandløbsloven, men gennemførelse af forslagets bestemmelser vil gøre vandløbsmyndighederne bedre i stand til at medvirke i et sådant større samarbejde. Når der i overensstemmelse med forslaget opbygges en lokal kontrol med spildevandsanlæg, og hvis kontrollen, som foreslået, i det væsentlige henlægges til amtsrådene, er det min opfattelse, at disse meget snart vil føle behov for at tage opgaven op om samlet planlægning af spildevandsafledningen for store samlede områder i forbindelse med anden planlægningsvirksomhed, som amtsrådene på forskellig måde har kontakt med."
Lovforslaget nåede ikke at komme til 1. behandling inden udskrivningen af folketingsvalget.