Den 26. maj 1956 nedsatte indenrigsministeren en kommission af repræsentanter for kommunalforvaltningen, erhvervene, videnskabelig og teknisk sagkundskab og forskellige statsinstitutioner med den opgave at overveje en revision af den danske vandforsyningslovgivning. Kommissionen afgav betænkning den 5. september 1961 indeholdende forslag til en ny dansk vandforsyningslov. Forslaget omfatter dels de forhold, der er reguleret ved lov nr. 54 af 31. marts 1926 om vandforsyningsanlæg, dels de forhold, der er omfattet af yderligere følgende love: lov af 30. november 1857 angående staden København og dens grundes forsyning med vand fra de nye vandværker, lov af 30. november 1857 om beskyttelsen af de til Københavns vandvæsen hørende værker, anlæg og beholdere, lov nr. 14 af 28. januar 1876 angående tilvejebringelse af vedtægter for benyttelsen af vand fra kommunale vandværker samt lov nr. 60 af 24. april 1896 om beskyttelse af vandforsyningsanlæg.

Den 24. oktober 1961 nedsatte akademirådet for Akademiet for de tekniske Videnskaber et udvalg af videnskabsmænd og teknikere med den opgave at foretage en teknisk-videnkabelig vurdering af problemer i forbindelse med Danmarks vandforsyning. Dette udvalg afgav i 1963 betænkningen "Vand". I betænkningen redegøres for de faktorer, der er afgørende for mulighederne for vandindvinding i Danmark, og der gøres et forsøg på at anslå behovet for vandindvinding i Danmark i 1970.

Endelig nedsatte indenrigsministeriet den 30. juni 1964 en kommission vedrørende den offentlige hygiejne m. v. med det formål at arbejde på en reform af sundhedskommissionernes forhold og embedslægevæsenet. Kommissionens arbejde er ifølge bemærkningerne til lovforslaget endnu ikke afsluttet, men det påregnes, at arbejdet bl. a. vil føre til forslag om, at ordningen med en særlig sundhedsvedtægt for hver enkelt kommune afløses af en ordning, hvorved reglerne for sundhedskommissionernes arbejde i vidt omfang fastsættes ved for hele landet gældende regler.

Nærværende lovforslag bygger i det væsentlige på forslaget i betænkningen af 1961. I overensstemmelse med betænkningen „Vand" af 1963 har man dog suppleret forslaget med et forslag om oprettelse af et vandforsyningsråd, d. v. s. et centralt, sagkyndigt organ, der kan bistå myndighederne med tilvejebringelse og koordinering af nødvendige data og i øvrigt være rådgivende for myndighederne i vandindvindingssager. Endvidere har man i overensstemmelse med, hvad der er anført ovenfor om en reform af sundhedslovgivningen, stillet forslag om, at de regler om vandforsyning og grundvandsforurening, som hidtil har stået i sundhedsvedtægterne, overføres til vandforsyningsloven eller til bekendtgørelser udstedt i medfør af vandforsyningsloven. Også på enkelte andre punkter har man i mindre omfang foretaget ændringer i kommissionsforslaget som følge af udviklingen siden forslagets afgivelse.

Lovforslaget var opdelt i følgende kapitler:

I. Definitioner.

II. Myndighederne i vandforsyningssager.

III. Retten til at indvinde vand.

IV. Vandforsyningsanlæggenes indretning.

V. Beskyttelse mod forurening af vand.

VI. Sundhedsmæssige forskrifter for driften af vandforsyningsanlæg.

VII. Forholdet mellem et vandværk og dets forbrugere.

VIII. Almindelige bestemmelser.

IX. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.

Ud over det allerede anførte skal her omtales følgende mere principielle spørgsmål, som er indeholdt i lovforslaget:

Det foreslås, at afgørelsemyndigheden i vandindvindingssager i det væsentlige forbliver hos landvæsenskommissionen, men således at ordningen udbygges på forskellig måde. Det foreslås således i § 2, at der gives en udtrykkelig bestemmelse om kommunernes opgaver med hensyn til at udarbejde planer for den fremtidige vandforsyning. Det foreslås i denne forbindelse i § 7, stk. 2, at indenrigsministeren skal kunne pålægge kommunerne at foretage vandundersøgelser.

Med hensyn til landvæsenskommissionernes virksomhed foreslår man i § 5, at ordningen med faste landvæsenskommissioner kan udvides til at gælde også for andre områder end det storkøbenhavnske indvindingsområde. Man foreslår endvidere i § 16, stk. 2, at interesserede kommuner og Danmarks geologiske undersøgelse skal underrettes om og eventuelt indkaldes til landvæsensretternes møder. Man har herudover i § 16, stk. 2, foreslået, at vedkommende amtmand og eventuelle byudviklingsudvalg og fredningsplanudvalg skal underrettes og indkaldes, så spørgsmålet om vandforsyningens indpasning i planer om fremtidig bebyggelse, spildevandsafledning og rekreative områder kan blive belyst. Efter § 16, stk. 3, skal de nævnte planlægningsudvalg kunne forlange en sag for landvæsensretten udsat for at overveje den foreliggende sags uoverensstemmelse med igangværende planlægning.

Det ovenfor omtalte vandforsyningsråd er hjemlet i lovforslagets § 8. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at rådet påregnes at kunne få betydning som støtte for kommunerne under deres planlægning af vandforsyningen. Endvidere skal landvæsensretterne under deres sagsbehandling være opmærksom på muligheden for at indhente udtalelser fra rådet, jfr. § 17, stk. 1, og der skal altid indhentes en udtalelse fra rådet, forinden der gives påbud om oprettelse af et kommunalt vandforsyningsfællesskab, og forinden der pålægges en kommunal vandforsyning leveringspligt til en anden kommune, jfr. §§ 21 og 22. Det påregnes, at landvæsensretterne i det hele i deres afgørelser vil følge udtalelser fra vandforsyningsrådet. Indenrigsministeren skal altid gøres bekendt med rådets udtalelser.

Visse spørgsmål af større samfundsmæssig betydning kan dog undtages fra landvæsenskommissionens myndighed. I lovforslagets § 17, stk. 3, er det således foreslået, at landvæsensretten skal udsætte sagen og forelægge den for indenrigsministeren til overvejelse af, om spørgsmålet bør søges afgjort ved lov, såfremt en afgørelse, der ville være nærliggende som teknisk hensigtsmæssig og økonomisk rimelig, vil komme i strid med andre særdeles betydelige samfundsmæssige hensyn.

Indskrænkninger i den enkelte grundejers ret til at indvinde vand på sin egen ejendom er hidtil bl. a. sket gennem sundhedsvedtægterne, som næsten i alle tilfælde giver sundhedskommissionerne ret til at skride ind over for sundhedsfarlige vandforsyningsanlæg. Nærværende lovforslag indeholder yderligere følgende to indskrænkninger i grundejernes frie indvindingsret. Den første indskrænkning vedrører de såkaldte „vandmangelsvandværker". Når en by opfører et større vandværk ude i landet og dermed fremkalder en grundvandstandssænkning, som skader brønde og boringer på en række omkringliggende ejendomme, vil det ofte være den bedste løsning at opføre et sideløbende, lokalt vandværk til forsyning af de ramte ejendomme, men det har undertiden vist sig vanskeligt at opnå tilstrækkelig frivillig samling om et sådant vandværk. I lovforslagets § 19, stk. 2, foreslås det derfor at give landvæsenskommissionerne myndighed til i sådanne tilfælde at gennemtvinge tilslutning til et vandværk.

Den anden indskrænkning vedrører bebyggelser, hvor man ud fra en samlet hygiejnisk vurdering finder det ønskeligt, at vandforsyning fremtidigt sker gennem oprettelse af et nyt, fælles vandforsyningsanlæg. I så fald kan landvæsenskommissionen, jfr. lovforslagets § 25, påbyde oprettelse af et vandværk og påbyde grundejerne at slutte sig til værket.

Herudover kan der også i visse andre tilfælde gribes ind i vandforsyningens organisation, f. eks. i tilfælde, hvor der bør skabes ét stort vandværk i stedet for flere små. I henhold til lovforslagets § 17 vil landvæsensretterne således ved deres behandling af vandindvindingssager bl. a. kunne tage hensyn til vandværkernes placering i en kommende bebyggelse, og af § 18, stk. 1, nr. 1, fremgår det, at landvæsensretterne kan nægte at fremme ansøgte indvindingsanlæg. § 26 indeholder en bestemmelse, der kan føre til yderligere koordinering af vandforsyningen, idet der gives kommuner mulighed for med landvæsenskommissionens godkendelse at overtage private vandværker, der leverer til beboere i kommunen.

Endelig kan der være tale om at gennemføre et vandforsyningsmæssigt samarbejde mellem flere kommuner, og lovforforslagets § 22 indeholder mulighed for at pålægge en kommune pligt til at levere vand til en anden kommune. Landvæsensretten kan træffe bestemmelse herom ikke alene under tvingende omstændigheder, men i alle tilfælde, hvor en fællesordning findes ønskelig. I § 21 er der endvidere adgang til at gennemføre en tvangsmæssig stiftelse af kommunale ejendoms- eller driftsfællesskaber om vandforsyning i forbindelse med oprettelse af nye vandværker.

Sluttelig skal det her nævnes, at lovforslaget i § 19 indeholder en bestemmelse om erstatningspligt for skader ved sænkning af grundvandstanden. Erstatningen skal ydes for „skade, som voldes i bestående forhold ved forandring af grundvandstanden under prøveboringer og prøvepumpninger og under anlæggets udførelse og drift". Det fremgår af bemærkningerne til paragraffen, at man ved denne formulering har ønsket at fastholde den erstatningspraksis, som har udviklet sig i de forløbne ca. 40 år.

Lovforslaget nåede ikke at komme til 1. behandling i folketinget, inden folketingsvalget blev udskrevet.