Lovforslaget fremsattes til afløsning af lov nr. 57 af 14. marts 1924 om folkeregistre, som ændret ved § 3 i lov nr. 181 af 20. maj 1952, lov nr. 77 af 13. marts 1963 og § 23 i lov nr. 213 af 4. juni 1965.

Med lovforslaget tilsigtedes dels foretaget en revision af folkeregisterloven med henblik på fjernelse af forældede bestemmelser og dels foretaget en sådan modernisering af loven, at der åbnes mulighed for en rationalisering af folkeregistervæsenet (personregistreringen) i overensstemmelse med den tekniske udvikling (elektronisk databehandling). Endelig er det centrale personregister (OPR), der forventes oprettet i begyndelsen af 1968, og som etableres i meget snævert samarbejde med folkeregistrene, udtrykkelig nævnt i lovforslaget.

I bemærkningerne til lovforslaget anføres følgende om det centrale personregister:

„Oprettelsen af det centrale personregister (CPR) vil i den første periode bevirke et vist merarbejde for kommunerne, idet det pålægges folkeregistrene at medvirke til oprettelsen og vedligeholdelsen af CPR gennem løbende indberetninger og systematisk kontrol af CPRs dataindhold.

Etableringen af CPR vil imidlertid betyde, at dette register ved siden af dets øvrige opgaver kan overtage en del af folkeregistrenes nuværende forpligtelser med hensyn til at underrette andre myndigheder om ændringer i persondata, ligesom der i øvrigt skabes mulighed for en forenkling af folkeregistrenes førelse, herunder kommunernes anvendelse af EDB-teknik i de kommunale hulkort- og EDB-centraler.

Denne rationalisering af folkeregistrene vil kunne gennemføres efterhånden som det centrale personregister udvikles og må, når den er gennemført, antages i hvert fald at modsvare de forpligtelser over for CPR, som pålægges folkeregistrene.

Oprettelsen af det centrale personregister vil efter de foreliggende beregninger umiddelbart betyde en årlig udgift for staten på ca. 7 mill. kr. Når udnyttelsen af registret i andre administrationsgrene efterhånden gennemføres, påregnes der opnået sådanne besparelser, at de samlede udgifter til vedligeholdelsen af persondata i den offentlige administration vil blive væsentlig mindre, end tilfældet ville være uden CPRs eksistens, ligesom selve eksistensen af registret formenes at ville medvirke til overgang til mere rationelle metoder inden for administrationen. Herudover påregnes registret at kunne bevirke en lettelse for borgerne med hensyn til disses forpligtelser til over for forskellige myndigheder m. fl. at anmelde ændringer i de personlige data, i særlig grad adresseændringer, som i dag anmeldes til mange forskellige myndigheder.

Af de nævnte 7 mill. kr. forudses ca. 1 mill. kr. at ville medgå til den centrale administration og den videre planlægning og udvikling af registret og dettes udnyttelse, medens det øvrige beløb påregnes at medgå til maskinelle kørsler, blanketter m. v. I indeværende finansår er der på finanslovkonto § 13.1.01.23. Kommissioner, bevilget ca. 3,3 mill. kr. til planlægningen af CPR, registrets oprettelse og driften af registret efter dets oprettelse i den resterende del af finansåret."

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra alle ordførerne, omend der blev rejst en del indvendinger imod det. Specielt skal det nævnes, at der fra flere sider blev fremsat ønske om en mere præcis udformning af loven for om muligt i nogen grad at indskrænke bemyndigelserne til ministeren.

Det udvalg, hvortil lovforslaget henvistes, nåede ikke at afgive betænkning, inden folketingsvalget blev udskrevet.