Lov nr. 101 af 31. marts 1967 om kommunal indkomstskat, der fastsætter de særlige kommunale skatteregler under en kildeskatteordning, indeholder i § 19 en bestemmelse om, at tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes ved senere lov.
I forbindelse med dét af finansministeren fremsatte forslag til lov om ikrafttræden af lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat), hvorefter kildeskatteordningen skal træde i kraft den 1. januar 1969, fremsattes nærværende lovforslag om ikrafttræden af lov om kommunal indkomstskat, der fastsætter samme ikrafttrædelsestidspunkt for denne lov.
Foruden selve ikrafttrædelsesbestemmelsen indeholder lovforslaget dels nogle mere teknisk begrundede regler, der må anses som konsekvenser af det af finansministeren fremsatte lovforslag, dels bestemmelser om, hvorledes der i forbindelse med overgangen til kildeskat skal forholdes med de kommunale skatter og kirkelige afgifter, der er pålignet for skatteåret 1968-69.
Den foreslåede ordning af sidstnævnte spørgsmål går ud på, at opkrævningen af disse skatter og afgifter bortfalder i de enkelte kommuner, for så vidt angår de terminer, hvis sidste rettidige indbetalingsdag indtræder efter den 31. december 1968, idet man herved skattebetalingsmæssigt set opnår en jævn overgang til det nye skattesystem, og samtidig undgår at skabe unødige likviditetsproblemer for kommunerne. Den andel af den for skatteåret 1968-69 pålignede opholdskommuneskat, der herefter skal betales i kommunerne, vil således afhænge af den enkelte kommunes opkrævningsordning, d. v. s. at der i kommuner med tidlige opkrævningsterminer skal svares en større andel af kommuneskatten end i kommuner med sene opkrævningsterminer.
Ser man imidlertid på den samlede skattebetaling i kalenderåret 1968, vil forholdet blive det, at ingen skatteydere i dette kalenderår kommer til at betale mere end 1 års kommune- og statsskatter, og at nogle vil komme til at betale mindre end 1 års statsskat. F. eks. skal skatteyderne i Københavns kommune i nævnte kalenderår betale 2 kvartalers stats- og kommuneskat for skatteåret 1967-68 og 2 kvartalers stats- og kommuneskat for skatteåret 1968-69, altså i alt 4 kvartalers stats- og kommuneskat, medens skatteydere i kommuner, hvor 3 kvartaler af den for skatteåret 1968-69 pålignede kommuneskat skal være betalt inden 1. januar 1969, i kalenderåret 1968 vil komme til at betale 1 kvartals stats- og kommuneskat for skatteåret 1967-68 samt 3 kvartalers kommuneskat og 2 kvartalers statsskat for skatteåret 1968-69, idet der jo efter finansministerens forslag i alle kommuner kun skal betales 2 kvartalers statsskat for skatteåret 1968-69. Den samlede skattebetaling i en sådan kommune bliver således i kalenderåret 1968 4 kvartalers kommuneskat og 3 kvartalers statsskat.
Lovforslaget behandledes i folketinget sammen med forslag til lov om ikrafttræden af lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m. v. (Kildeskat), og der henvises til omtalen heraf ovenfor side 398.