L 46 Forslag til lov om ændring af lov om visse spare- og udlånsvirksomheder.

Af: Handelsminister Ove Hansen (S)
Samling: 1967-68 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Ved lovforslaget foresloges lov nr. 156 af 2. maj 1934 om visse spare- og udlånsvirksomheder, som ændret ved § 34 i lov nr. 213 af 4. juni 1965, sat i kraft for Grønland. Lovforslaget havde sammenhæng med den samtidigt foreslåede ikraftsættelse af henholdsvis bankloven og sparekasseloven for Grønland, jfr. de to nærmest foregående sager.

Ligesom disse fik også nærværende lovforslag en gunstig modtagelse i folketinget, som dog ikke nåede at færdigbehandle det, inden folketingsvalget blev udskrevet.
Partiernes ordførere
Andreas Hansen (S), Svend Aage Fanger (KF), Jens Frandsen (V), Holger Vivike (SF), Hilmar Baunsgaard (RV) og Poul Antonsen (LC)