Lovforslaget indeholdt følgende ændringer til den lov om børnetilskud og andre familieydelser, der træder i kraft samtidig med kildeskatten, og hvorom der henvises til folketingsårbog 1966-67, side 317:

1. For at sikre den enlige moder ro i omstillingsprocessen efter fødslen skulle der i loven optages en bestemmelse om, at de kvinder, der har ret til forhøjet børnetilskud efter børnetilskudslovens § 2, stk. 2, nr. 1)-3), nemlig enker og separerede samt fraskilte og ugifte kvinder, der ikke samlever med barnets fader, og kvinder, hvis samliv med ægtefællen er ophævet på grund af uoverensstemmelse, i 4 måneder efter et barns fødsel får ret til en ydelse til deres underhold under forudsætning af, at de har barnet hos sig.

Ydelsen skulle fastsættes til et beløb svarende til grundbeløbet for enkepensionen med det til denne pension ydede pensionstillæg samt et beløb svarende til faderens underholdsbidrag (normalbidraget) til moderens underhold efter fødslen. Efter de på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse gældende satser for de nævnte beløb ville den månedlige ydelse blive 810 kr., hvortil kommer et beløb svarende til sygekassekontingentet.

Såfremt kvinden havde indtægt, skulle indtægten komme til fradrag i ydelsen. Retten til at modtage ydelsen skulle være betinget af, at moderen fulgte eventuelle anvisninger fra et revalideringscenter eller et arbejdsanvisningskontor, idet formålet med hjælpen måtte være at skaffe klarhed over hendes muligheder for efter udløbet af 4-måneders perioden at klare forsørgelsen af sig selv og barnet.

2. Det blev pålagt det sociale udvalg (magistraten) at vejlede den pågældende om mulighederne for rådgivning om personlige og økonomiske forhold, om uddannelse og om bistand hertil samt at optage forhandling med vedkommende revalideringscenter, arbejdsanvisningskontor eller mødrehjælpsinstitution om hendes uddannelse, omskoling eller beskæftigelse, når det skønnedes ønskeligt.

3. Forhøjelse af den i lovens § 3 med henblik på ydelse af forhøjet børnetilskud til enlige forsørgere fastsatte indtægtsgrænse.

Af bemærkningerne til lovforslaget anføres bl. a. følgende vedrørende ændring nr. 1:

„Ved behandlingen af lovforslaget i det af folketinget nedsatte udvalg blev det drøftet, om der er grundlag for en ydelse fra det offentlige til den moder, der helt eller delvis afholder sig fra arbejde uden for hjemmet for at passe sit barn en vis tid efter fødslen. Det blev herunder drøftet, om det ville være rimeligt at give en sådan ydelse til alle mødre, eller om den burde forbeholdes enlige mødre. Udvalget fandt, at spørgsmålet kun kunne løses efter nærmere undersøgelse, og gav udtryk for ønsket om, at en eventuel lovgivning om spørgsmålet skulle træde i kraft samtidig med loven om børnetilskud og andre familieydelser.

Spørgsmålet har herefter været behandlet i et udvalg, nedsat under ministeriet for familiens anliggender. På grundlag af forslag, drøftet i dette udvalg, fremsættes herved forslag om ændring af loven om børnetilskud m. v.

Lovforslaget er begrundet med, at reglerne om dagpenge efter børnetilskudslovens kapitel 3 ikke i fornødent omfang sikrer moderen mulighed for pasning af barnet og samvær med dette i den første periode af barnets liv. Mange kvinder vil således være afskåret fra dagpenge, fordi de ikke i tilstrækkelig lang tid har haft tilknytning til arbejdsmarkedet, idet loven gennemfører en skærpelse af kravet til kvindens forudgående beskæftigelse. Dette vil navnlig være tilfældet for unge mødre, der er under uddannelse eller nylig har afsluttet en uddannelse, og for kvinder, der nylig har genoptaget arbejde uden for hjemmet efter en separation eller skilsmisse. Hertil kommer, at dagpengene kun kommer til udbetaling i 14 uger omkring fødslen, og at mange kvinder på grund af karakteren af deres arbejde eller af helbredsmæssige grunde er nødsaget til at udnytte den adgang, der er til at oppebære dagpenge i indtil 8 uger før forventet fødsel, således at der efter fødslen kun vil være 6 uger tilbage af dagpengeperioden.

Under hensyn til, at en familie, i hvilken ægtefællerne lever sammen, har mulighed for at vælge at klare sig for den ene ægtefælles indtægt, således at den anden ægtefælle kan varetage pasningen af barnet, er det rimeligt at give særlige regler for den enlige moder, idet hun ikke har denne valgmulighed. Selv om en kvinde ikke forud for barnets fødsel har haft erhvervsmæssigt arbejde, må det formodes, at hun efter fødslen vil være nødt til at søge sådant arbejde. - - - -" Vedrørende den under nr. 3 nævnte ændring bemærkes, at den var en følge af skattefradragsrettens bortfald.

Det fremgik endelig af bemærkningerne til lovforslaget, at udgiften ved dets gennemførelse kunne anslås til 15 mill. kr. årlig. Udgiften skulle dækkes af statskassen med 8/10, medens resten skulle afholdes af opholdskommunen.

Ministeren for familiens anliggender anførte bl. a. følgende ved lovforslagets fremsættelse:

„Når man skal vurdere, hvor vigtigt det er, at en moder i den første tid af et barns liv selv kan tage sig af det, er der flere hensyn at tage i betragtning. Den lægevidenskabelige og psykologiske sagkundskab skønner, at den nære kontakt i den første tid af barnets liv mellem moder og barn er af størst betydning.

Men på den anden side bør den moder, der selv må tage arbejde uden for hjemmet, næppe være borte fra arbejdet i lang tid, da hun herved risikerer at få en isoleret stilling og få vanskeligt ved senere at indpasses i arbejdsmarkedet. Man bør derfor næppe i almindelighed skabe regler, der i længere tid holder moderen borte fra sit arbejdssted.

Det forslag, jeg her fremsætter, foregiver ikke at være den endelige løsning på spørgsmålet om, hvad man fra samfundets side bør gøre for en moder i tiden efter fødslen... Lovforslaget omfatter kun støtten til den enlige moder, men jeg er klar over, at der i forbindelse med en fødsel også kan være behov for at hjælpe den gifte kvinde, som ellers af økonomiske årsager ville være tvunget til at gå ud på arbejdsmarkedet efter en fødsel. Jeg kan her henvise til, at der ved en ændring af loven om offentlig forsorg, som blev gennemført i forbindelse med børnetilskudsloven, og som træder i kraft allerede fra 1. april 1968, er givet mulighed for bedre at hjælpe en familie i anledning af en fødsel. Hjælpen efter forsorgsloven kan. udstrækkes i så lang tid, at der kan gives en moder en rimelig hvileperiode, før hun på ny tager beskæftigelse. — — —

Ved forhandlingerne i folketinget om lovforslaget om børnetilskud var man inde på, at reglen om tillæg til børnetilskud for personer med lave indtægter også burde omfatte familier. Jeg har stadig dette spørgsmål under overvejelse, men mener, at det vil være ønskeligt at vide, hvorledes skattereglerne bliver, og hvorledes de kommer til at virke i praksis, før man tager stilling til, om reglerne om tillæg til børnetilskud skal omfatte en større personkreds."

Ved 1. behandling fik lovforslaget tilslutning af Astrid Skjoldbo (S) og tildels af Eva Ree (V), der dog nævnte det som et problem, hvorvidt hjælpen burde gives alene i tilfælde af trang, og som ønskede, at hjælpen også skulle kunne ydes til andre mødre end de enlige. Asger Jensen (KF) var ret kritisk over for lovforslagets udformning og Hanne Reintoft (SF) fandt det ikke vidtgående nok, idet beløbet burde være højere, ligesom man burde medtage andre end de enlige mødre. Hun tog afstand fra betingelsen om, at den pågældende skulle følge anvisninger fra revalideringscenter m. v. Grethe Philip (RV) var også noget kritisk og pegede navnlig på, at personkredsen burde udvides til andre end de enlige mødre, når de var tilsvarende svagt stillede. Noget tilsvarende gjaldt Inger-Lise Bech Hansen (LC).

Det udvalg, hvortil lovforslaget blev henvist, nåede ikke at tilendebringe sit arbejde før folketingsvalg blev udskrevet.