I § 16, stk. 2, i lov nr. 48 af 10. marts 1965 om ændring af lov om forhandling, udførsel og indførsel af æg og ægprodukter m. m. blev det bestemt, at forslag om revision af loven skulle fremsættes for folketinget i folketingsåret 1967-68.

Ved nærværende lov forlænges lovens gyldighed med visse mindre ændringer.

Det er således blevet præciseret, at undtagelsesbestemmelsen i lovens § 1, stk. 1, 3. punktum, der giver ægproducenter adgang til fra deres ejendom at sælge æg af egen produktion direkte til forbrugere — det såkaldte stalddørsalg — ikke omfatter producenter, på hvis ejendom der findes butik, og heller ikke personer eller virksomheder, der er autoriseret til kvalitetssortering af æg, eller æggrossister.

Endvidere har man i lovens § 1, stk. 1, 5. punktum, tydeliggjort hjemmelen til at forbyde producenter, der samtidig driver erhvervsmæssig virksomhed på en anden ejendom end den, hvor æggene er produceret, at anvende æg af egen produktion i erhvervsvirksomheden.

Endelig har man undladt at forny bestemmelsen om lovens revision til et nærmere angivet tidspunkt.

Om baggrunden for at forlænge lovens gyldighed anføres i bemærkningerne til lovforslaget, at de motiver, der lå til grund for lovens fremsættelse, stadig er til stede. Der nævnes specielt hjemmemarkedsordningen for æg og de deraf nødvendiggjorte bestemmelser, hvorefter æghandelen ledes over autorisationshavere, der vil kunne undergives fornøden kontrol.

Ved 1. behandling i folketinget fik lovforslaget tilslutning fra de forskellige partiers ordførere undtagen Niels Ravn (KF), der betegnede lovforslaget som en lille ændring til en dårlig lov.

Lovforslaget henvistes til behandling i et udvalg, i hvis betænkning det anføres, at opbevaringsforholdene for æg både hos producenten og i detailhandelen efter udvalgets opfattelse i visse tilfælde lader meget tilbage at ønske.

Et flertal (socialdemokratiets, venstres, socialistisk folkepartis og det radikale venstres medlemmer af udvalget) indstillede lovforslaget til vedtagelse uændret. Et mindretal (det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) ønskede at redegøre for sin stilling ved 2. behandling.

Ved 2. behandling blev ægloven stærkt kritiseret af Niels Ravn (KF), der mente, at loven havde været årsag til, at ægsalget havde vist en svagt faldende tendens, uanset at forbruget af æg utvivlsomt er stærkt stigende. Dette måtte skyldes, at salget til hjemmemarkedet i betydeligt omfang går direkte fra producent til forbruger, hvorved detailhandelen unddrages en betragtelig omsætning, ligesom producenterne unddrages hjemmemarkedsafgifterne. Søren Jensen (V) mindede om, at loven er udformet efter ønske fra ægproducenterne, og at der igennem hjemmemarkedsafgiften i henhold til loven er sikret ægproducenterne på årsbasis 60-80 mill. kr.

Lovforslaget vedtoges ved 3. behandling enstemmigt med 82 stemmer, mens 19 medlemmer (KF) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.