Ved loven foretoges med virkning fra og med skatteåret 1968-69 enkelte ændringer i lov nr. 231 af 11. juni 1965 om lån til betaling af ejendomsskatter for visse parcel- og rækkehuse.

Efter de tidligere regler var det bl. a. en betingelse for at opnå lån til betaling af ejendomsskatter efter nævnte lov, at ejeren var mindstbemidlet, således som dette begreb nærmere var bestemt i den tidligere lovgivning om boligbyggeri. Da denne lovgivning imidlertid nu har forladt begrebet mindstbemidlethed, jfr. den nye lov om boligbyggeri af 8. juni 1967, må betingelserne for at opnå lån til betaling af ejendomsskatter udformes på en anden måde. I stedet for en ny fast indtægtsgrænse har man derfor nu overladt den økonomiske trangsbedømmelse til kommunalbestyrelsen, der herved vil få mulighed for også at tage andre momenter end låntagerens indtægtsforhold i betragtning. Der vil således blive adgang til at yde lån i tilfælde, hvor ansøgerens indtægt vel overstiger den hidtidige grænse, men hvor det alligevel vil være rimeligt at yde ham lån, f. eks. fordi han er bebyrdet med særlige udgifter.

Ved en ændring af lovens § 1, stk. 2, nr. 3, herefter nr. 2, åbnedes der samtidig mulighed for at yde lån også i tilfælde, hvor ejeren har udlejet enkelte værelser, samt i tilfælde, hvor det drejer sig om et tofamilieshus, der foruden den af ejeren beboede lejlighed indeholder en mindre lejlighed, der er udlejet.

Den sidstnævnte ændring indføjedes i loven efter forslag i folketingsudvalgets betænkning af et flertal i udvalget (socialdemokratiets, socialistisk folkepartis og det radikale venstres medlemmer af udvalget).

Ved lovforslagets 1. behandling modtoges det med velvilje af Hans Lund (S), Enggaard (V), Poul Schlüter (KF) og Hilmar Baunsgaard (RV). Enggaard (V) betonede dog, at hans parti fortsat var imod hovedloven, og Poul Schlüter (KF) udtalte tvivl med hensyn til behovet for lovgivning på dette område. Poul Dam (SF) anså lovgivningen for hensigtsmæssig, men han ville finde det rimeligt, om man i ændringslovforslaget havde angivet nogle retningslinjer, som kunne sikre en ensartet administration. Poul Antonsen (LC) indskrænkede sig til at anerkende behovet for, at loven blev taget op til revision.

Efter 1. behandling henvistes lovforslaget til behandling i et udvalg. Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med den ovenfor omtalte ændring med 103 stemmer mod 5, medens 55 medlemmer undlod at stemme.