Et ganske tilsvarende forslag fremsattes i 2. samling af folketingsåret 1966-67. Forslaget er optrykt i årbogen 1966-67, side 586, hvortil der derfor henvises angående dets nærmere indhold. Som det også fremgår af årbogens behandling, mødte forslaget betydelig velvilje, men nåede ikke at blive færdigbehandlet i den pågældende samling.

Ved fremsættelsen af nærværende forslag bemærkede ordføreren for forslagssstillerne (Hastrup) dog, at der fra forskellig side var ytret betænkelighed ved forslagets punkt 3, der indeholdt bestemmelser om almindelig adgang til gengivelse af udsendelser vedrørende økonomiske, politiske eller religiøse spørgsmål. Forslaget fremsattes imidlertid i uændret skikkelse, således at der også kunne blive mulighed for at forhandle dette punkt, som efter forslagsstillernes opfattelse måtte tillægges stor betydning, fordi det vedrørte spørgsmålet om selve grundlaget for en væsentlig del af den offentlige debat og meningsdannelse.

Ved 1. behandling henviste ministeren for kulturelle anliggender til, at det i sidste samling nedsatte folketingsudvalg havde fået tilstillet et fyldigt materiale til belysning af stillede spørgsmål. Dette materiale dannede nu grundlaget for ministeriets fortsatte arbejde med sagen.

Ministeren var principielt enig med forslagsstillerne i, at der burde tilvejebringes en ordning, der både sikrede den enkelte, der omtaltes i udsendelserne, og i rimelig udstrækning tilgodeså hensynet til den offentlige debat, og hun var indstillet på at medvirke til gennemførelsen af klare bestemmelser på dette samfundsvigtige område.

Også ved denne behandling fik forslaget en velvillig modtagelse hos alle partiers ordførere. Det bemærkedes dog af enkelte ordførere, at en række tekniske, økonomiske og ophavsretlige spørgsmål måtte klares i forbindelse med gennemførelsen af bestemmelser af denne art.

Det udvalg, hvortil forslaget henvistes, nåede ikke at tilendebringe sit arbejde inden udskrivningen af folketingsvalget.