Ved beslutningen gav folketinget sit samtykke til Danmarks tiltrædelse af følgende i Geneve den 30. juni 1967 oprettede protokol og overenskomster:

Genève-Protokollen (1967) til Den Almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel.

Overenskomst om grundlaget for forhandling om en international kornordning.

Overenskomst om anvendelse af artikel VI i Den Almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel.

I alt 46 lande undertegnede den 30. juni 1967 i Geneve slutakten vedrørende de såkaldte Kennedyrunde-forhandlinger, hvorved afsluttedes de hidtil mest omfattende toldforhandlinger inden for rammerne af Den Almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel (Gatt-overenskomsten). I fremsættelsestalen siges det: „Kennedyrunden er så langt de mest omfattende toldforhandlinger, der har fundet sted i Gatt, og resultatet, der berører en international handel på henved 300 milliarder kr., er uden sammenligning det største, der er opnået i det internationale toldsamarbejdes historie."

Forhandlingerne var foregået ved, at de deltagende lande fremlagde tilbud. For industrivarernes vedkommende fremtrådte tilbudene som lister over varer, for hvilke det enkelte land ikke kunne tilbyde en 50 pct.s toldnedsættelse. Danmark, Norge og Sverige indgav overhovedet ingen undtagelsesliste, men forbeholdt sig at foretage tilbagetrækninger i deres tilbud, såfremt det senere under forhandlingerne måtte vise sig, at der bestod et misforhold mellem den fordel, andre landes indrømmelser ville give deres erhvervsliv, og de toldindrømmelser, de selv havde tilbudt. Da det ikke lykkedes at få en rimelig modydelse, måtte en række tilbud trækkes tilbage. De danske tilbud for hovedlandbrugsvarerne udformedes som generelle oplæg til verdensomspændende vareaftaler eller regionale arrangementer omfattende samtlige relevante støtte- og beskyttelseselementer. Det lykkedes her kun at nå til enighed om en international kornordning, jfr. nedenfor.

Genèveprotokollen med de tilknyttede lister over deltagerlandenes toldindrømmelser udgør det vigtigste aktstykke i Kennedyrunden.

De af Danmark opnåede indrømmelser.

Industrivarer. Det er især eksporten til fællesmarkedslandene, USA og Japan, som bliver berørt af de trufne toldaftaler. Den nuværende fællestarif i fællesmarkedet betyder for den toldbelagte del af den danske industrieksport en gennemsnitlig toldbelastning på ca. 14 pct., som — når Kennedyrundens toldnedsættelser er endeligt gennemført i 1972 — vil blive reduceret til gennemsnitlig ca. 8,5 pct. For 2/3 af den toldbelagte eksport vil toldsatserne blive halveret, medens godt 4 pct. af den toldbelagte eksport slet ikke opnår nogen toldnedsættelse. Resten opnår varierende toldnedsættelser, der er mindre end 50 pct., i gennemsnit ca. 25 pct. De amerikanske toldnedsættelser i Kennedyrunden indebærer for den overvejende del af den danske industrieksport til USA en halvering af toldsatserne. For den toldbelagte eksport til Japan bliver satserne halveret for ca. 85 pct. af eksporten.

Landbrugsvarer. Med fællesmarkedet blev der afsluttet en kvægaftale, der er treårig med ikrafttræden den 1. april 1968. Ifølge aftalen skal der for så vidt angår eksporten til Tyskland være adgang til under de angivne bestemmelser at levere forarbejdningskøer under toldkontrol til forarbejdende og bearbejdende virksomheder, herunder slagtermestre. Der blev ligeledes indgået en særlig aftale med fællesmarkedet om Havartiost. Det væsentligste resultat for Danmark i forhandlingerne med USA har været en binding af den gældende told på dåseskinker.

De danske indrømmelser.

Toldindrømmelserne i medfør af Kennedyrunden betød som helhed en reduktion af det danske toldniveau på 25-30 pct. Af en totalimport i 1966 på ca. 13 milliarder kr. fra ikke-EFTA-lande fik en import på 1,4 milliarder kr. en toldnedsættelse på 50 pct., medens en import på 2,2 milliarder kr. fik toldnedsættelser på mindre end 50 pct. En import på 7,4 milliarder kr. var allerede toldfri, og en toldbelagt import på i alt 1,9 milliarder kr. undtoges helt fra indrømmelser i Kennedyrunden.

Overenskomsten om grundlaget for forhandling om en international kornordning vedrører dels den internationale handel med hvede, dels et nyt fødevarehjælpeprogram. I overensstemmelse med overenskomstens art. 1 blev der i Rom i juli-august 1967 forhandlet om detaljerne i en ny international kornordning, omfattende en konvention om hvedehandel og en konvention om fødevarehjælp, jfr. side 518.

Overenskomsten om anvendelse af artikel VI i Den Almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel, den såkaldte antidumpingkode, er et supplement og fortolkningsbidrag til bestemmelserne i Gatt-overenskomsten.

Den afgørende begivenhed, der satte gang i de nu afsluttede forhandlinger, var vedtagelsen i oktober 1962 i den amerikanske kongres af præsident Kennedy's Trade Expansion Act, der gav den amerikanske præsident bemyndigelse til under forudsætning af gensidighed at forhandle om nedsættelse af USAs toldsatser med op til 50 pct. og en afskaffelse af toldsatser på 5 pct. og derunder. Denne bemyndigelse havde sin baggrund i de vesteuropæiske markedsdannelser, som USA efter Storbritanniens og andre landes ansøgning i 1961 om optagelse i EEC frygtede ville føre til et stort, toldfrit europæisk marked.

Under de afsluttende forhandlinger i Kennedyrunden forhandlede de nordiske lande samlet.

I sin fremsættelsestale udtrykte udenrigsministeren tilfredshed med resultatet for så vidt angik industrivarer. Det havde derimod været en skuffelse, at forhandlingerne ikke havde ført til det tilsigtede brud på den traditionelle landbrugsprotektionisme. Det havde endvidere været et formål at søge udviklingslandenes eksportinteresser fremmet, uden at disse lande skulle yde noget væsentligt til gengæld. Om dette udtalte udenrigsministeren i fremsættelsestalen: „Der opnåedes på dette område en række betydelige toldindrømmelser for varer af interesse for udviklingslandene, men desværre færrest for de varer udviklingslandene tillagde størst betydning."

Forslaget blev i folketinget behandlet sammen med det forslag til ændring af toldloven, der gennemførte de af Danmark givne indrømmelser (jfr. side 122).

Ved 1. behandling fik forslaget tilslutning fra alle sider, idet dog alle beklagede det dårlige resultat på landbrugsområdet. U-landenes handelsproblemer blev ligeledes omtalt i de fleste af indlæggene. Krog Hansen (SF) stillede krav om modforholdsregler over for Vesttyskland på grund af manglende opfyldelse af kvægaftalerne. Det nedsatte udvalg indstillede enstemmigt forslaget til vedtaglse, hvorefter det ved 2. (sidste) behandling blev enstemmigt vedtaget med 110 stemmer.