Loven viderefører i vidt omfang de hidtidige bestemmelser i lov om boligbyggeri afstemt med den lovgivning, der er resultatet af de boligpolitiske aftaler af 18. januar 1966 mellem socialdemokratiet, venstre, det konservative folkeparti og det radikale venstre.

I det følgende vil derfor alene de væsentligste nydannelser i loven i forhold til den hidtil gældende lov blive omtalt.

Indledningsvis gives en kortfattet oversigt over bestemmelser i 1958-loven, som ikke er medtaget i nærværende lov:

1) På baggrund af det stærkt faldende antal af parcelhuse, hvortil der er ydet statsstøtte i de senere år, er bestemmelserne om støtte til parcelhuse til eje ophævet.

2) Bestemmelserne om driftstilskud er udgået, idet den offentlige støtte til driften af boligbyggeri fremtidig ydes som rentesikring, jfr. nu lovens kapitel XII.

3) Bestemmelserne om ydelse af kapitaltilskud til mindstbemidlede er bortfaldet. Der henvises herved til den ved lov om boligsikring indførte ordning (se side 272), som afløser en del af de hidtidige støtteformer, herunder kapitaltilskudsordningen. I denne forbindelse bemærkes, at der som kapitel XIII i loven er indført en støtteordning med hensyn til betaling af boligindskud.

4) Bestemmelserne om huslejetilskud er bortfaldet og afløst af den nævnte boligsikringsordning.

5) Begreberne mindrebemidlethed og mindstbemidlethed vil fremtidig blive erstattet af indtægtsgrænser, der baseres på boligtagerens huslejerelationstal, jfr. lov om boligsikring, og er derfor udgået af loven.

6) Bestemmelserne om statsstøtte til lejeres overtagelse af ejendomme på andelsbasis er udgået.

7) Støtte til grundkøb påregnes ydet af statens bygge- og boligfond, jfr. lov nr. 242 af 3. juni 1967 (se side 285), og bestemmelserne herom er derfor udgået af denne lov.

8) Bestemmelserne om driftstilskud til vinterbyggeri, idet udgifterne hertil vil blive dækket delvis, hvis der ydes rentesikring af byggeriet.

9) Bestemmelserne om lovbundet maksimum, for håndværkerudgifter i forbindelse med parcel- og rækkehusbyggeri, bl. a. under henvisning til, at bestemmelserne om statsstøtte til parcelhuse til eje er udeladt af loven.

10) Den hidtidige lovs almindelige formålsbestemmelser er udgået, idet loven fremtidig mere vil tage sigte på det støttede byggeri end på byggeriet i almindelighed.

11) Bestemmelserne om fritagelse for ejendomsskatter er ophævet bortset fra en overgangsbestemmelse (§ 100).

Som de væsentligste nydannelser i loven skal nævnes:

Arealgrænsen for lejligheder i det støttede byggeri hæves fra 110 m2 til 130 m2 (§ 64).

Ved ændringen af lov om boligbyggeri i 1964 indførtes en beregningsmåde med hensyn til fastsættelsen af lånegrænser („bruttoberegning"), hvorefter beregningen skulle ske på grundlag af ejendommens værdi eller anskaffelsessum tillagt kurstab og indskud til långiverne. Dette medførte bl. a., at der herefter skulle præsteres beboerindskud af kurstabet. De senere års voksende kurstab har medført en væsentlig forhøjelse af beboerindskuddene i det almennyttige byggeri. Ved nærværende lov (§ 68) vender man tilbage til den indtil 1964 anvendte beregningsmåde ("nettoberegningen"), hvorved beregningen sker på grundlag af nettoprovenuet af de i ejendommen optagne lån. Dette vil medføre en væsentlig nedsættelse af de nævnte beboerindskud.

Under behandlingen i folketinget indsattes som et nyt stk. 3 i § 99 en overgangsbestemmelse, som sikrer, at størstedelen af det byggeri, som færdiggøres efter lovens ikrafttræden, kan opnå nettoberegning. Uden en sådan overgangsbestemmelse ville nettoberegningen først få virkning på byggeri, hvortil der gives tilsagn om statsstøtte efter lovens ikrafttræden, d. v. s. byggeri, der tidligst ibrugtages i 1968-69.

I denne forbindelse bør nævnes, at der samtidig indføres en udvidet adgang til at yde lån til betaling af beboerindskud. Reglerne herom indeholdes i lovens kapitel XIII, der er udformet på den måde, at boligsøgende, som opfylder nærmere angivne økonomiske betingelser, kan opnå lån hos kommunen til betaling af indskud. Kapitlet — som underkastedes en del ændringer under folketingets behandling — indeholder i øvrigt nærmere regler om rente- og afdragsfrihed af lånene. 2/3 af de nødvendige lånemidler udredes af staten. Ved siden af disse nye regler bevares den hidtidige ordning, hvorefter kommunerne inden for visse grænser kan yde lån eller garanti for lån til betaling af beboerindskud.

Driftsstøtten til byggeri for sociale og kulturelle institutioner vil efter driftstilskudsordningens bortfald fremtidig blive ydet i form af rentesikring, jfr. § 49.

Endelig skal nævnes en under folketingsbehandlingen indsat bestemmelse (§ 102), som åbner mulighed for ophævelse af lejedeklarationer også i kommunale ejendomme og i privat ejede ejendomme i kommuner, hvor reglerne om huslejestop m. v. ikke er gældende, ved at boligministeren får adgang til at tillade aflysning af lejedeklarationer efter den tidligere lovgivning om offentlig støtte, således at der overalt åbnes mulighed for en rimelig normalisering af huslejen i alle sådanne ejendomme.

Lovforslaget, der dels var en konsekvens af boligforligets love, dels en følge af en revisionsbestemmelse i den tidligere lov, gav ikke anledning til større debat under behandlingen i folketinget. Nødvendigheden af visse ændringer fremhævedes dog af flere ordførere ved 1. behandlingen, bl. a. en overgangsregel vedrørende indførelsen af nettoberegningsprincippet som omtalt i det foranstående.

Alle partiers ordførere kunne give tilslutning til lovforslaget med undtagelse af Kai Moltke (SF). Han måtte tage forbehold på flere punkter, som var konsekvenser af andre bestemmelser i boligforliget, som han ikke kunne medvirke til.

I den af udvalget efter 1. behandling afgivne betænkning stillede boligministeren en lang række ændringsforslag, som dog for en stor del var konsekvenser af ændringer i andre af boligforligets lovforslag.

Ved den nævnte ændring af kapitel XIII om støtte til betaling af beboerindskud blev en del ønsker fra kommunerne imødekommet. Enkelte af de væsentligste ændringer vil i øvrigt fremgå af det foregående.

Udvalgets flertal (udvalget med undtagelse af socialistisk folkepartis medlemmer) indstillede lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren foreslåede ændringer.

Venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget påpegede i betænkningen det betænkelige i, at boligsikringsordningens aftrapning kombineret med indtægtsgrænsen for beboerindskuddets tilbagebetaling og progressionen i indkomstbeskatningen kunne komme til at virke urimeligt hårdt. En indtægtsfremgang kunne i visse tilfælde komme til at virke direkte tabgivende. Medlemmerne forbeholdt sig derfor senere at fremkomme med forslag til en løsning af dette problem.

Mindretallet (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) kunne under henvisning til tidligere stillingtagen mod afskaffelsen af den omkostningsbestemte husleje i sociale boligselskaber og mod de gennemførte huslejeforhøjelser ifølge lov om lejevurdering ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse i den foreliggende form. Mindretallet stillede en række ændringsforslag.

Det fremgår i øvrigt af betænkningen, at udvalget bl. a. har drøftet betydningen af en hurtig regnskabsafslutning inden for det almennyttige nybyggeri og behovet for mere faste regler på området og vil foreslå dette spørgsmål taget op ved en senere revision af loven, såfremt dette ikke kan ske ad administrativ vej.

Ved 2. behandling vedtoges de af ministeren foreslåede ændringer, medens SFs ændringsforslag forkastedes.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 151 stemmer; 20 medlemmer (SF) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.