Lovforslaget svarede ved sin fremsættelse ganske til det forslag, der fremsattes i folketingsårets 1. samling, og som er omtalt side 466. Lovens indhold svarer med enkelte mindre ændringer til det fremsatte lovforslag, hvorfor der herom kan henvises til det anførte sted i årbogen. Det bemærkes, at dens væsentligste bestemmelser omhandler gennemførelse af normaliseringsforhøjelser i det almennyttige byggeri og oprettelse af en landsbyggefond med det formål at fremme byggeriets selvfinansiering.
Af de ændringer, der gennemførtes under folketingets behandling, skal her alene nævnes, at bidragspligten efter boliglovens § 112 pålægges fra 1. juli 1967 i stedet for — som foreslået — fra 1. april. Endvidere ændredes lovens ikrafttrædelsesbestemmelse således, at den i tiden indtil 1. juli 1967 giver en mulighed for gennemførelse af normaliseringsforhøjelser med en måneds varsel såvel i de kommuner, hvor bidraget fikseres på grundlag af resultatet af lejevurderingen, som i de øvrige kommuner.
Lovforslaget fremsattes sammen med forslag til lov om leje, forslag til lov om midlertidig regulering af boligforholdene og forslag til lov om boligsikring, jfr. de nærmest foranstående tre sager, og behandlingen foretoges til dels sammen med disse forslag. Forslagene var alle et led i det boligpolitiske forlig, der blev indgået mellem socialdemokratiet, venstre, det konservative folkeparti og det radikale venstre den 18. januar 1966.
Lovforslagene gav ved 1. behandling anledning til en almindelig boligpolitisk debat med baggrund i det netop gennemførte folketingsvalg. Herom må i det hele henvises til forhandlingerne.
Selve lovforslaget gav ikke anledning til mange bemærkninger, idet ordførerne i alt væsentligt kunne henvise til deres udtalelser ved behandlingen i 1. samling. Forligspartiernes ordførere kunne således tilsige en velvillig behandling. Det samme kunne Niels Westerby (LC). Derimod var Kai Moltke (SF) stærkt kritisk indstillet, idet han fandt, at lovforslaget ville medføre, at en enkelt gruppe af landets lejere, hvis flertal var mindrebemidlede, skulle bære alle byrderne ved finansieringen af det almennyttige nybyggeri. Han var ikke imod fondstanken, men ønskede en fond, der var baseret på en række offentlige tilskud, som kunne gøre den effektiv.
Uden for ordførernes kreds kritiserede Kampp (SF) de i lovforslaget indeholdte ændringer i bestemmelserne om beboerrepræsentation, som ikke kunne betegnes som fremskridt i forhold til den gældende — også utilfredsstillende — ordning. Også sammensætningen af landsbyggefondens ledelse var forkert, idet det burde være lejerne, der havde ret til at vælge ledelsens flertal.
I den af udvalget afgivne betænkning foreslog boligministeren enkelte mindre ændringer, som delvis er omtalt i det foregående.
Det hedder i betænkningen bl. a.:
„I tilknytning til bestemmelsen i § 106, stk. 3, om beboernes adgang til øget medindflydelse i boligaktieselskaber og selvejende boligselskaber, har udvalget drøftet forskellige muligheder og former for en yderligere udvidelse af beboernes medbestemmelse ved driften af de ejendomme, de bor i. Udvalget har imidlertid, inden der tages stilling til videregående ordninger, fundet det påkrævet, at problemerne i forbindelse hermed søges nærmere belyst. Man er derfor i udvalget enedes om at tiltræde lovforslagets bestemmelser på dette punkt, men bl. a. på grundlag af den udvikling, som disse regler måtte give anledning til, fortsætte overvejelserne i udvalget med henblik på videregående ændringer.
Udvalget vil endvidere overveje de i § 109 fastlagte indkomstkriterier jor anvisning af ledige lejligheder i almennyttigt byggeri."
Et flertal (udvalget med undtagelse af socialistisk folkepartis medlemmer) indstillede lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren foreslåede ændringer.
Mindretallet (socialistisk folkepartis medlemmer) anbefalede at stemme imod lovforslaget.
Det siges i mindretallets udtalelse i betænkningen bl. a.:
„Anvendelsen af vurderingens huslejeforhøjelser og afskaffelsen af det traditionelle princip om den omkostningsbestemte husleje i sociale boligselskaber er efter mindretallets opfattelse en juridisk tvivlsom forholdsregel og et socialt tilbageskridt. I adskillige boligselskaber vil de fremtidige omkostningsreguleringer oven på den nye vurderingsleje i forbindelse med de obligatoriske bidrag til landsbyggefonden i praksis bevirke, at huslejen mange steder vil komme til at ligge endog betydeligt over den ved vurderingen ansatte brugsværdi, et misforhold, som virker særlig grelt, når det almennyttige byggeri i særlig grad skulle være beregnet for mindrebemidlede borgere."
Mindretallet understregede sin tilslutning til fondsdannelser til billigere finansiering af socialt nybyggeri, men midlerne hertil skulle ikke alene tilvejebringes af en mindre gruppe af i hovedsagen mindrebemidlede borgere. Den påtænkte landsbyggefond ville i øvrigt komme til at råde over alt jor beskedne midler til at kunne løse væsentlige dele af de angivne opgaver.
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 122 stemmer mod 13 (SF); et medlem (Rigmor Christensen (RV)) tilkendegav, at hun hverken stemte for eller imod.