Ved loven gennemføres en social boligsikringsordning, der tilsigter at give befolkningsgrupper med lavere indtægter bedre muligheder for at opretholde eller skaffe sig et rimeligt boligforbrug og således, at ydelserne i højere grad afpasses efter den enkeltes økonomiske forhold.

Om de detaljerede regler for beregning af boligsikringsydelserne må henvises til lovforslagets bemærkninger og bemærkningerne til de gennemførte ændringsforslag, ligesom der kan henvises til den indgående vejledning om lovens bestemmelser, som er givet i boligministeriets cirkulære nr. 34 af 10. marts 1967.

Her skal alene lovens hovedpunkter omtales:

Ordningen er i princippet udstrakt til alt udlejningsbyggeri, idet lovens § 1 giver boligtagere, der som lejere eller som medlemmer af et almennyttigt andelsboligselskab, jfr. kap. XV i lov om boligbyggeri, benytter en beboelseslejlighed til helårsbeboelse, ret til boligsikring efter ansøgning.

Efter lovens § 2 er det en betingelse for ydelse af boligsikring, at lejen overstiger et vist grænsebeløb. Dette grænsebeløb fastsættes for husstande uden børn som en procentdel af boligtagerens husstandsindkomst, jfr. § 7, og procentsatsen beregnes ved at dele husstandsindkomsten med 1.000. Ved en indkomst på f. eks. 15.000 kr. udgør grænsebeløbet — som lejeren altså selv skal udrede — 15 pct. af 15.000 kr. eller 2.250 kr.

For husstande med børn nedsættes husstandsindkomsten forinden beregningen med 2.000 kr. for det første barn og med 1.000 kr. for hvert af de øvrige børn. F. eks. vil grænsebeløbet for en familie med 3 børn og en husstandsindkomst på 15.000 kr. blive beregnet således: 15.000 kr. = ÷ 4.000 kr. (2.000 kr. + 1.000 kr. + 1.000 kr.) = 11.000 kr. 11 pct. af 11.000 kr. = 1.210 kr.

Den således beregnede procentsats er tillige boligtagerens huslejerelationstal, der anvendes ved beregningen af boligsikringsydelsen, jfr. herom nedenfor.

Boligsikring ydes højst med ¾ af forskellen mellem den årlige leje og grænsebeløbet. Dette medfører, at boligtageren foruden grænsebeløbet tillige selv skal betale ¼ af forskellen.

Inden for dette maksimumsbeløb varieres boligsikringen dernæst efter den enkelte families indtægtsforhold og antallet af børn.

Således kan boligsikringsydelsen ifølge paragraffens stk. 3 ikke overstige følgende procenter af den årlige leje:

Når huslejerelationstallet,
jfr. stk. 1, er:

0-5............................................20
6...............................................19,5
7...............................................19
8...............................................18,5
9...............................................18
10.............................................17,5
11.............................................17
12.............................................16,5
13.............................................16
14.............................................15,5
15.............................................15
16.............................................14,5
17.............................................14
18.............................................13,5
19.............................................13
20.............................................12,5
21.............................................12
22.............................................11,5
23.............................................11
24.............................................10,5
25.............................................10
26..............................................9
27..............................................8
28..............................................7
29..............................................6
30..............................................5

For husstande uden børn kan boligsikringsydelsen dog ikke overstige 15 pct. af lejen.

Er huslejerelationstallet over 30, kan boligsikring ikke ydes.

Ifølge stk. 4 forhøjes de nævnte procentsatser med tilsvarende andele af lejen for hvert barn i husstanden. Tillægget pr. barn ydes herefter efter en degressiv skala fra 20 til 5 pct. af lejen.

For husstande med kun én voksen og 1 barn forhøjes den samlede procentsats med yderligere 5 pct.

For pensionister m. fl. indeholder stk. 5 gunstigere regler.

De procenter, der er nævnt i stk. 3, forhøjes, således at boligsikringsydelsen højst kan udgøre følgende andele af den årlige leje:

Når huslejerelationstallet,
jfr. stk. 1, er:

0-10.......................................70 pct. af lejen
11..........................................60 pct. af lejen
12..........................................50 pct. af lejen
13..........................................40 pct. af lejen
14 .........................................30 pct. af lejen
15 .........................................20 pct. af lejen

Disse satsers anvendelse stiller dog særlige krav til lejlighedens størrelse i relation til beboernes antal.

Bestemmelserne i § 2 ændredes under behandlingen i folketinget. Foruden en vis administrativ forenkling indebar disse ændringer en forøgelse af sikringsydelsen til familier med børn og lave indtægter, medens de maksimale sikringsydelser til familier med børn og de højeste indtægter fik en mere glidende aftrapning.

Ifølge § 3 kan boligtagerens udgift til leje ikke ved boligsikring nedbringes til mindre end 1.200 kr. årligt, for de i § 2, stk. 5, nævnte boligtagere (pensionister m. fl.) dog til 900 kr. årligt.

§ 4 giver nærmere regler for den leje, der skal lægges til grund ved beregningen af boligsikringsydelsen. Efter stk. 2 skal lejen, hvis værelseantallet overstiger antallet af personer i husstanden med mere end ét, nedsættes ved beregningen med et fradrag for de overskydende værelser efter antallet af værelser. I denne forbindelse bemærkes, at boligsikring ved fremleje eller fremlån af en del af lejligheden kun kan ydes, såfremt den øvrige del af lejligheden opfylder betingelserne for boligsikring og der sker forholdsmæssig afkortning i den for boligsikringen afgørende leje, jfr. § 5, stk. 2.

Ifølge § 5, stk. 1, kan boligsikring ikke ydes,

1) hvis lejligheden bebos af mere end 2 personer pr. beboelsesrum. Kommunalbestyrelsen kan gøre undtagelse herfra, hvis der ikke kan anvises boligtageren anden passende lejlighed og særlige omstændigheder taler derfor. Boligsikringsydelsen beregnes i så fald som for en husstand, der uden fravigelse af reglen i 1. punktum kunne opnå tilskud til den pågældende lejlighed;

2) når lejligheden ikke er forsynet med indlagt vand, forsvarligt afløb for spildevand, elektricitet, wc i umiddelbar tilknytning til lejligheden;

3) når lejlighedens gulv ligger under det omgivende terræn, eller lejligheden er beliggende i korridorejendomme eller i bag- og sidehuse, hvis opførelse er påbegyndt før 1890. Såfremt lejligheden med hensyn til lunhed, tørhed og adgang til lys og luft ikke er ringere end gennemsnittet af lejligheder i kommunen, kan kommunalbestyrelsen dog tillade, at boligsikring ydes.

Husstandsindkomsten udgør ifølge § 7 boligtagerens senest ansatte skattepligtige indkomst inden eventuelt nedslag i medfør af lovgivningen om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m. v. og for folkepensionister m. fl. og med tillæg af den for andre medlemmer af husstanden senest ansatte skattepligtige indkomst.

Til husstanden henregnes foruden boligtageren dennes ægtefælle og hjemmeværende børn samt andre personer, der har fast ophold i lejligheden, medmindre de betaler særskilt vederlag for logi.

§ 8 indeholder regler for boligsikringens ydelse i forhold til ansøgningens indgivelse.

§ 9 giver nærmere regler for bortfald og nedsættelse af sikringsydelsen og pålægger bl. a. boligtageren en pligt til at give kommunalbestyrelsen meddelelse om alle forhold, der kan medføre dette.

I §§ 10-15 er der bl. a. gjort rede for kommunalbestyrelsens beføjelser og pligter i henhold til loven. Kommunen skal (§ 13) afholde de udgifter, der er forbundet med administrationen af reglerne om boligsikring. Af udgifterne til boligsikring refunderer statskassen kommunen 2/3.

Til folke- og enkepensionister samt til invalider, der bebor lejligheder i kommunale pensionistboliger, ydes boligsikring ifølge § 16, stk. 1, således, at lejen herved nedbringes til et af socialministeren efter samråd med boligministeren fastsat beløb. Ændring af lejen kan gennemføres efter regler, der på samme måde fastsættes af socialministeren.

De øvrige bestemmelser i §§ 16-19, der indsattes under folketingets behandling, omhandler kommunernes adgang til fortsat at opretholde og etablere særlige kommunale folke- og invalidepensionistboliger. Bestemmelserne er således en videreførelse af de hidtil i lov om boligbyggeri indeholdte bestemmelser herom. Da kommunernes udgifter ved sådanne boliger fremtidig forudsættes afholdt som boligsikringsudgift, er reglerne optaget i lov om boligsikring i stedet for i lov om boligbyggeri.

§ 20, der ligeledes fandt sin endelige form under folketingets behandling, fastsætter lovens ikrafttrædelse til den

1. april 1967 og indeholder i øvrigt en række overgangsbestemmelser.

Lovforslaget svarede i den form, hvori det blev fremsat, ganske til det lovforslag, boligministeren fremsatte i folketingsårets 1. samling, og som er omtalt side 465.

Boligministeren kunne ved fremsættelsen stort set henholde sig til, hvad han ved lovforslagets første fremsættelse havde udtalt om dets principper og de fordele, som boligsikringsordningen ville indebære for befolkningen og herunder navnlig for familier med børn og folke-, invalide- og enkepensionister. Det ville, som han også tidligere havde givet udtryk for, være ønskeligt, om man som grundlag for boligsikringen kunne anvende et andet indkomstbegreb end den skattepligtige indkomst, og ministeren var indstillet på at undersøge mulighederne herfor under forslagets videre behandling i tinget. Der kunne også være anledning til at drøfte andre enkeltheder, herunder om forslaget ville give tilstrækkelig støtte til familier og pensionister med lave indkomster.

Lovforslaget, som var et led i det mellem socialdemokratiet, venstre, det konservative folkeparti og det radikale venstre indgåede boligforlig af 18. januar 1966, gav ved 1. behandling anledning til en vis politisk meningsudvekling bl. a. om den rolle, forliget havde spillet i den netop overståede valgkamp. Herom må henvises til forhandlingerne. I øvrigt kunne ordførerne for en stor del henvise til deres udtalelser ved forslagets behandling i folketingsårets 1. samling, hvoraf det bl. a. fremgik, at en del enkeltheder burde drøftes nærmere, herunder navnlig spørgsmålet om beregningsgrundlaget.

Dette spørgsmål blev, som det fremgår af udvalgets betænkning, gjort til genstand for indgående overvejelser og drøftelser under udvalgsbehandlingen. Udvalget delte sig bl. a. på dette punkt i et flertal og et mindretal, som indgående i betænkningen redegjorde for deres synspunkter. Som korte uddrag heraf skal her anføres følgende:

„Et flertal (udvalget med undtagelse af venstres medlemmer) har ved sine overvejelser måttet tage hensyn til de vanskeligheder bl. a. af administrativ karakter, der på nuværende tidspunkt vil være forbundet med at lægge et andet indkomstbegreb end den skattepligtige indkomst til grund for ydelse af boligsikring, og flertallet, der lægger vægt på, at boligsikringsordningen som forudsat kan træde i kraft med virkning fra 1. april 1967, har derfor tilsluttet sig boligministerens synspunkt, hvorefter det ikke vil være muligt til ordningens ikrafttræden at tilrettelægge og etablere det administrationsapparat, som kommunerne måtte anvende, hvis der for ansøgere om boligsikring skulle gennemføres en selvstændig indkomstbedømmelse med henblik på fastsættelse af et for boligsikring særligt indkomstbegreb. Hertil kommer, at fastlæggelse af et andet grundlag end den skattepligtige indkomst vil forudsætte en række undersøgelser af lignende art, som for tiden foretages i forbindelse med forhandlingerne om ændringer i den personlige beskatning.

Flertallet har ved sin stillingtagen lagt vægt på, at boligministeren i et samråd om spørgsmålet har oplyst, at ministeren i nøje forståelse med udvalget vil iværksætte en undersøgelse af indkomstgrundlaget. Det vil her blive undersøgt, om ændringer i indkomstbeskatningen vil medføre sådanne ændringer i opgørelsen af den skattepligtige indkomst, bl. a. i henseende til samtidighed mellem indkomstens erhvervelse og skattebetalingen, at dette indkomstbegreb vil være velegnet som grundlag for boligsikring, eller om der bør opstilles et andet indkomstgrundlag.

Det er endvidere hensigten på grundlag af indvundne erfaringer at tage op til overvejelse, om ordningen virker efter sine forudsætninger og er tilrettelagt på en tilstrækkelig hensigtsmæssig måde....."

„Et mindretal (venstres medlemmer af udvalget) kan ikke tiltræde boligministerens begrundelse for at fastholde den skattepligtige indkomst som grundlag for beregning af boligsikring.

Mindretallet mener, at det ikke er forsvarligt at lade beregningen af boligtilskud hvile på indkomstforhold, der ligger indtil 1½ år forud for tilskuddet, og at dette, som det også fremgår af flertallets forslag og bemærkninger, giver anledning til flere uretfærdigheder, der kunne undgås, og til en lang række praktiske vanskeligheder.

Boligtilskuddet bør efter mindretallets opfattelse stå i forhold til husstandens aktuelle indkomst og dermed i et rimeligt forhold til det aktuelle behov .....

Mindretallet er derfor af den opfattelse, at flertallets forslag vil føre til næsten uoverskuelige administrative vanskeligheder, ikke alene ved den under alle omstændigheder vanskelige start af ordningen, men også ved, at der efter flertallets forslag vil blive behov for flere efterfølgende omlægninger, hvis man da ikke vil bevare en række af alle anerkendte mindre rimelige virkninger af boligsikringen...."

Mindretallet stillede i betænkningen en række ændringsforslag, som foruden ændringer i beregningsreglerne og i lovforslagets skalaer indeholdt en bestemmelse, hvorefter husstandsindkomsten skulle opgøres på grundlag af en af lejeren afgivet oplysning om hans forventede fremtidige årlige indkomst og tilsvarende oplysninger fra husstandens øvrige medlemmer. Ved indkomsten skulle forstås alle indtægter som bestemt i skattelovgivningen, jfr. selvangivelsens punkt 13, med fradrag af eventuelle udgifter, der havde været nødvendige til indtægtens erhvervelse.

Et andet mindretal (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) kunne under de givne forhold støtte lovforslaget „som en nødvendig, men kortfristet forsøgsordning, der snarest revideres ud fra indvundne erfaringer og et forbedret beregningsgrundlag".

Flertallet (udvalget med undtagelse af venstres medlemmer) indstillede herefter lovforslaget til vedtagelse med en række af boligministeren foreslåede ændringer, som til dels vil fremgå af den ovenstående gennemgang af loven.

Ved 2. behandling vedtoges de af ministeren stillede ændringsforslag, medens de af mindretallet stillede forkastedes.

Med en enkelt yderligere mindre ændring vedtoges, lovforslaget ved 3. behandling enstemmigt.