Lovforslaget fremsattes første gang i folketinget den 12. maj 1966, jfr. årbog 1965-66, side 447. Det genfremsattes i 1. samling af indeværende folketingsår, med en række ændringer, fortrinsvis af redaktionel karakter, jfr. side 462. Lovforslaget var ved fremsættelsen i 2. samling ændret på enkelte punkter, som vil blive omtalt nedenfor. Det ændredes ikke under behandlingen i 2. samling, hvorfor der om lovens indhold i det hele kan henvises til de anførte steder i årbogen.

Loven indeholder de almindelige privatretlige regler om kontraktforholdet mellem udlejer og lejer og tilsigter således at være en permanent for hele landet gældende lov. Den må ses i sammenhæng med den følgende sag: lov om midlertidig regulering af boligforholdene, idet de to love tilsammen afløser den hidtidige lejelovs bestemmelser.

De ændringer, der var foretaget i forhold til det i 1. samling fremsatte lovforslag, var følgende:

Ved en ændring af § 14, stk. 3, får en ejendomsfunktionær, der opsiges, som hidtil fortrinsret til en anden lejlighed i ejendommen, som måtte blive ledig inden hans fraflytning.

En ændring i § 43, stk. 2, præciserer, at de skatte- og afgiftsforhøjelser, der kan udlignes gennem lejeforhøjelser, skal vedrøre vedkommende lejligheder og lokaler. Herved tilvejebringes udtrykkelig hjemmel for, at f. eks. kommunale dækningsafgifter, som alene vedrører den del af ejendommen, der anvendes til erhvervsdrift, kun kan udlignes på erhvervslokalerne i ejendommen.

Lovforslaget fremsattes sammen med forslag til lov om midlertidig regulering af boligforholdene, forslag til lov om boligsikring og forslag til lov om ændring i lov om boligbyggeri. (Om det almennyttige boligbyggeri og dettes landsbyggefond), jfr. de nærmest følgende sager. Alle de nævnte lovforslag var led i de boligpolitiske aftaler af 18. januar 1966 mellem socialdemokratiet, venstre, det konservative folkeparti og det radikale venstre.

Lovforslagenes behandling i folketinget gav anledning til en vis debat, hvorunder ordførerne redegjorde for deres boligpolitiske synspunkter på baggrund af det indgåede forlig og det nyligt gennemførte folketingsvalg. Herom må i det hele henvises til forhandlingerne.

Selve lovforslaget, som i vidt omfang byggede på og indebar en videreførelse af den hidtidige lejelovs permanente regler, gav ikke anledning til særlige bemærkninger.

I den af udvalget afgivne betænkning stillede et mindretal (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) et ændringsforslag, som tilsigtede at ophæve den automatiske overvæltning af ejendomsskatter på lejerne.

Ændringsforslaget forkastedes ved 2. behandling.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt i uforandret form.