Lovforslaget var ganske enslydende med det forslag, som blev fremsat af indenrigsministeren den 6. oktober, men som ikke blev færdigbehandlet inden udskrivningen af valg til folketinget.

Om lovens indhold henvises derfor til omtalen af lovforslaget nedenfor side 455, idet bemærkes, at loven i forhold til lovforslaget indeholder følgende to ændringer, som fandt sted under behandlingen i folketinget:

1. Under hensyn til de begrænsninger, der består med hensyn til adgangen til at foretage udstykninger m. v. af landbrugsejendomme o. lign., der er beliggende i mellemzoner, er henstandsordningen udvidet til også at omfatte sådanne landbrugsejendomme m. v.

2. Loven bestemmer, at der fortsat bør være adgang for sognekommunerne, Marstal Handelsplads samt de i henhold til § 52 a i lov om landkommunernes styrelse oprettede kommuner til at opkræve tillægsgrundskyld af landbrugsejendomme o. lign. i tilfælde, hvor ejeren eller forpagteren ikke bor i den kommune, hvori ejendommen er beliggende. Kredsen af de ejendomme, der vil kunne afkræves tillægsgrundskyld, er afgrænset på samme måde som for ejendomme, der skal kunne komme i betragtning for så vidt angår konjunkturbestemt tilskud til lempelse af grundskylden i henhold til ejendomsskattelovens § 6, d. v. s. ejendomme, der anvendes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage.

Med hensyn til tillægsgrundskyldpromillens størrelse er fastsat den begrænsning, at promillen ikke kan overstige halvdelen af kommunens almindelige grundskyldpromille, hvorhos den som hidtil ikke må udgøre mere end 10.

Efter 1. behandling henvistes lovforslaget til behandling i et udvalg, i hvis betænkning indenrigsministeren med hele udvalgets tilslutning stillede ændringsforslag om at udvide henstandsordningen til også at omfatte landbrugsejendomme m. v., der er beliggende i mellemzoner (se ovenfor).

Endvidere stillede ministeren ændringsforslaget vedrørende en tillægsgrundskyld, som blev tiltrådt af et flertal (socialdemokratiet, socialistisk folkepartis og det radikale venstres medlemmer af udvalget). Det hedder i betænkningen om dette spørgsmål: „Der er mellem flertallet og ministeren enighed om, at de foreslåede bestemmelser om tillægsgrundskyld ikke vil kunne anvendes i tilfælde, hvor en del af en ejendom ligger i én kommune, medens ejeren bor på en i en anden kommune beliggende del af samme ejendom, og det skal i så henseende ikke gøre nogen forskel, om en sådan ejendom er opstået ved sammenlægning."

Et mindretal (venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) stillede et ændringsforslag, der gik ud på, at sognekommunal grundskyld fra og med 1967-68 alene lignes på 10 pct. af de jorddyrkende erhvervs, herunder skovbrugsejendommes, grundværdi, medens den sognekommunale grundskyld for resten af disse ejendommes grundværdi fikseres på 1966-67 niveauet og nedsættes med 1/9 af det fikserede beløb for hvert af de følgende skatteår. Endvidere foreslog mindretallet et maksimum på 20 promille for den sognekommunale grundskyld, samt at grundskyldpromillen ikke skulle kunne forhøjes med mere end en fjerdedel af grundskyldpromillen i det foregående skatteår.

Efter at lovforslaget ved 2. behandling på ny havde givet anledning til en længere meningsudveksling, hvorunder de forskellige partiers ordførere redegjorde for deres principielle standpunkter til ejendomsbeskatningen, vedtoges de af indenrigsministeren stillede ændringsforslag, medens mindretallets forslag forkastedes.

I den efter 2. behandling afgivne tillægsbetænkning indstillede flertallet (socialdemokratiets, socialistisk folkepartis og det radikale venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til endelig vedtagelse i den skikkelse, hvori det forelå efter afstemningen ved 2. behandling, medens mindretallet (venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) ønskede at redegøre for sin stilling ved lovforslagets 3. behandling.

Til 3. behandling stillede Niels Westerby og Antonsen (LC) et ændringsforslag gående ud på, at beslutning om en grundskyldpromille højere end 20 eller lavere end 6 kun kan træffes, når mindst to tredjedele af kommunalbestyrelsens medlemmer stemmer herfor. Som begrundelse anføres i bemærkningerne, at ændringsforslaget ikke går ud på at ændre principperne for eller formuleringen af reglerne om den kommunale ejendomsbeskatning, men udelukkende sigter mod at forhindre, at et lille flertal i vedkommende kommunalbestyrelse gennemfører en vidtgående — og eventuelt uretfærdig — ændring i fordelingen af den kommunale skattebyrde.

Dette ændringsforslag støttedes ved afstemningen kun af liberalt centrums egne medlemmer, medens 94 stemte imod og 50 medlemmer afholdt sig fra at stemme.

Efter at partierne venstre og det konservative folkeparti havde tilkendegivet, at de ville stemme imod lovforslaget, og liberalt centrum, at det ville undlade at stemme, vedtoges lovforslaget med 97 stemmer imod 54 (V, KF); 4 medlemmer (LC) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.