Loven er en uændret gennemførelse af det fremsatte lovforslag, der var identisk med det i folketingsårets 1. samling fremsatte tilsvarende lovforslag. Der kan derfor med hensyn til lovens indhold og baggrunden for lovforslagets fremsættelse henvises til bemærkningerne side 458.

Ved lovforslagets 1. behandling i folketinget henviste Børge Schmidt (S) kort til sin anbefaling af det tilsvarende lovforslag i folketingsårets 1. samling. Enggaard (V) kunne ikke tage stilling til lovforslaget, før man i et udvalg nærmere havde drøftet problemerne. Venstre var af den opfattelse, at opholdskommuner, der havde samme eller højere beskatningsprocent, end centralkommunen havde, burde fritages for tilsvaret. Man burde tilstræbe en afvikling af de gældende udligningsordninger. Hastrup (KF) udtalte sig på linje hermed. Også Sigsgaard (SF) så gerne en hurtig helhedsordning af de økonomiske forhold kommunerne imellem, specielt i hovedstadsområdet, men han var betænkelig ved detailændringer som foreslået af Enggaard og Hastrup. Niels Helveg Petersen (RV) og Niels Westerby (LC) anbefalede begge lovforslaget, idet dog også de gav udtryk for det ønskelige i, at man hurtigt fik en løsning af problemerne.

Efter 1. behandling henvistes lovforslaget til behandling i et udvalg, i hvis betænkning der af venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget stilledes ændringsforslag om, at de kommuner, som — alt taget i betragtning — har en større skattebyrde end centralkommunen, fritages for at yde tilsvar. Efter at ændringsforslaget ved lovforslagets 2. behandling var forkastet med 74 stemmer mod 56, vedtoges det uændrede lovforslag ved 3. behandling enstemmigt med 82 stemmer, medens 46 medlemmer undlod at stemme.