Loven omfatter en begrænset revision af statshusmandsloven, hovedsagelig i overensstemmelse med landbokommissionens indstillinger. Der er bl. a. tilvejebragt nærmere overensstemmelse mellem forskellige bestemmelser i den gældende lov med de principielle synspunkter, der er lagt til grund for den nye landbrugslov, jfr. foran side 208. Der er således sket visse ændringer i formålet med statens jorderhvervelser, og loven indeholder en væsentlig omlægning af bestemmelserne om statens forkøbsret.

Endvidere ophæves de gældende bestemmelser om salg af jord i statens eje på jordrentevilkår, og der indføres en almindelig adgang for ejere af jordrenteejendomme og -arealer til frivillig afløsning af jordrenten.

Samtidig overføres fra de årlige udlånslove (for 1967-68: lov nr. 111 af 4. april 1967) en del bestemmelser, som er af mere permanent karakter og derfor rettelig hører hjemme i hovedloven.

I tilslutning til forannævnte ændringer indeholder loven en række ændringer af redaktionel eller teknisk karakter, også med henblik på en modernisering af lovens bestemmelser.

Om de vigtigste af de foreslåede ændringer skal i øvrigt henvises til omtalen af lovforslaget i årbog 1965-66, side 133-34.

Behandlingen i folketinget af lovforslaget, der var identisk med det i 1. samling fremsatte, jfr. side 446, medførte visse ændringer, hvoraf skal nævnes følgende:

I lovens § 25 a er der åbnet mulighed for, at lån på det almindelige lånemarked af såvel offentlige som private midler kan indtræde i den afløste jordrentes prioritetsstilling på samme vilkår som lån af jordfonden, ligesom ejerpant kan noteres efter almindelige regler.

Endvidere er der skabt lovhjemmel for en overførelse af de præsteembederne tilhørende jordrenterettigheder til jordfonden efter regler fastsat af landbrugsministeren med tilslutning af kirkeministeren.

Ved en ændret formulering af lovens § 25 b, stk. 1, er der foretaget en nærmere præcisering af beregningsmåden for den forudsatte regulering af afløsningsgrundlaget i forhold til prisudviklingen for landbrugsejendomme i tiden mellem de almindelige vurderinger.

For at sikre et mere fyldestgørende materiale i handels- statistikken over solgte ejendomme er gruppen af ejendomme, der skal danne grundlag for beregningen af prisudviklingen, samtidig udvidet fra at omfatte landbrugsejendomme på 15-60 ha til at omfatte landbrugsejendomme på 10-60 ha.

Da beregningen af forholdet mellem ejendomsværdi og handelsværdi i det kalenderår, hvori almindelig vurdering finder sted, lettest kan foretages af statens ligningsdirektorat, er denne beregning efter aftale med Danmarks Statistik og statens ligningsdirektorat henlagt til statens ligningsdirektorat.

Endelig er ordet "havebrug" slettet i loven, idet begrebet „havebrug" ikke anvendes mere, da den jordbrugsform, der tidligere fandtes, og som benævntes således, ikke længere er økonomisk begrundet.

Efter 1. behandling henvistes lovforslaget til behandling i samme udvalg som forslag til lov om landbrugsejendomme m. fl. lovforslag, og i den af udvalget afgivne betænkning anføres bl. a. følgende:

„Udvalget har med ministeren drøftet spørgsmålet om statens muligheder for at erhverve jord til rekreativ anvendelse. Landbrugsministeren har herunder over for udvalget peget på, at bl. a. statsskovvæsenets og klitvæsenets virksomhed på deres arealer i vidt omfang kommer rekreative formål til gode. Fra forskellig side i udvalget er der fremsat ønske om, at landbrugsministeren herudover ved senere lejlighed vil optage til overvejelse, at statshusmandsloven ved en kommende revision ændres således, at der foruden de tilfælde, som ifølge lovforslaget vil være omfattet af lovens § 7, stk. 1, gives ministeren mulighed for at erhverve fast ejendom også til rekreative formål. Landbrugsministeren stillede sig velvilligt til tanken."

Udvalgsbehandlingen resulterede i en række ændringsforslag, hvoraf de væsentligste er omtalt i det foregående.

Herudover blev der af et mindretal (venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) stillet en række ændringsforslag, hvoraf skal anføres følgende:

Ordet „statshusmandsloven" foresloges ændret til "jordbrugsloven" under hensyn til lovens ændrede karakter.

Endvidere foreslog mindretallet, at forkøbsretssystemet som helhed skulle fjernes fra loven, idet den nye regel, hvis den overhovedet skal få praktisk betydning, vil blive forbundet med overordentlig stort administrativt besvær og bekostninger hvortil kommer, at forkøbsretten med den lange ventetid vil virke generende for købere af landbrugsejendomme.

I forbindelse med jordrentesystemets ophævelse foreslog mindretallet, at afviklingsperioden for afløsningslånene nedsættes fra 40 år til højst 30 år. Bestemmelsen om at eventuelle rente- eller afdragsfri dele af lånet forfalder ved indfrielsen foresloges ophævet.

Efter at ministerens ændringsforslag ved 2. behandling var blevet vedtaget og mindretallets ændringsforslag forkastet, vedtoges det således ændrede lovforslag ved 3. behandling enstemmigt med 126 stemmer; 35 medlemmer (KF og LC) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.