Loven tager sigte på at tilføre de skattelignende myndigheder mere kvalificeret og sagkyndig arbejdskraft.
Den 2. marts 1966 nedsatte finansministeren et udvalg, som skulle undersøge, i hvilket omfang der frigøres arbejdskraft ved amtstuerne i forbindelse med ændringer i amtstuernes arbejdsopgaver, samt hvordan ligningsdirektoratets og amtsligningsinspektoraternes tilsyn med skatteligningen kunne styrkes ved, at amtstuerne eller deres personale i videre omfang end hidtil bliver inddraget i arbejdet på indkomstbeskatningens område.
I den betænkning, som udvalget afgav den 12. september 1966, udtales det som udvalgets opfattelse, at amtsligningsinspektoraterne og amtstuerne ikke bør opretholdes som selvstændige institutioner, men bør sluttes sammen til en enkelt lokal institution, der kan varetage amtstuernes og amtsligningsinspektoraternes arbejdsopgaver.
Loven indeholder hjemmel for finansministeren til at iværksætte denne sammenslutning til en ny institution, der benævnes amtsskatteinspektorater. Fra lovens ikrafttræden den 31. maj 1967 ophæves lov nr. 309 af 7. juni 1946 om oprettelse af amtsskatteråd og amtsligningsinspektorater.
Skatterådsarbejdet foregår på uensartet måde i de forskellige skattekredse. Skatterådets arbejde er afhængigt af, hvorledes de enkelte kommuner i skattekredsen har tilrettelagt arbejdet, hvor mange skattepligtige der er i kredsen, og hvilken bistand der er til disposition.
Nogle skatteråd har haft mulighed for at indgå en sekretariatsaftale med en større kommune i skattekredsen. Ved en sådan sekretariatsaftale stiller kommunalbestyrelsen kommunens skattekontor til rådighed for skatterådet efter den foreløbige ligning, således at sekretariatskommunen bistår skatterådet ved revision og klagebehandling både inden for sekretariatskommunen og for de øvrige til skattekredsen hørende kommuner. Staten friholder sekretariatskommunen for de udgifter, der er forbundet med skatterådsarbejdet.
Bestemmelsen i den nye lovs § 3, stk. 4, 2. punktum, om tilsynet med sådanne sekretariaters virksomhed for skatterådene er i overensstemmelse med, hvad der er gældende i henhold til de allerede oprettede overenskomster.
De øvrige skatteråd har stort set ikke kunnet få tilstrækkelig kvalificeret teknisk bistand.
Ved lovens § 3, stk. 4, 1. punktum, er derfor som noget nyt indført, at et amtsskatteinspektorat efter finansministerens bestemmelse kan bistå et eller flere skatteråd med udførelse af sekretariatsforretninger. Denne formulering af bestemmelsen skyldtes et ændringsforslag af finansministeren, hvorved det præciseredes, at skatterådet træffer afgørelse vedrørende skatteansættelsen, samt at det alene er hensigten, at amtsskatteinspektoraterne skal yde skatterådet skatteteknisk og kontormæssig bistand.
Loven svarer i øvrigt til den tidligere lov om amtsskatteråd og amtsligningsinspektorater, idet der dog er foretaget en række ændringer af formel karakter, som hovedsagelig har til formål at samstemme loven med lov om oprettelse af en landsskatteret m. v.
Om den personalemæssige effektivisering oplyste finansministeren ved lovforslagets fremsættelse i folketinget, at han allerede med finansudvalgets tilslutning havde iværksat en omskoling af ca. 40 etatsuddannede tjenestemænd ved amtstuerne med henblik på at overføre disse tjenestemænd til det egentlige ligningsarbejde. De pågældende ville inden for de nærmeste 8 måneder få en omfattende teoretisk og praktisk uddannelse i ligningsteknik og -praksis.
Ministeren oplyste i øvrigt, at det var tanken at fortsætte rationaliseringsbestræbelserne for bl. a. på denne måde at udnytte mulighederne for at kunne give skatterådene forøget bistand i arbejdet.
Lovforslaget blev i folketinget modtaget med velvilje af alle ordførerne. Efter en kort udvalgsbehandling, der resulterede i nogle få ændringer, blev lovforslaget med disse ændringer ved 3. behandling enstemmigt vedtaget med 163 stemmer.