Ved lovændringen præciseres det, at den almindelige omsætningsafgift ikke skal indgå i det beløb (afgiftspligtig værdi), hvoraf henholdsvis engrosafgiften af spiritus og restaurationsafgiften af stærke drikke beregnes. Det fastslås endvidere, at de prislister, der danner grundlag for beregningen af engrosafgifter af spiritus, skal angive varernes pris eksklusive almindelig omsætningsafgift, medens det for prislisterne ved restaurationsafgiften er tilstrækkeligt, at det fremgår, om priserne er inklusive eller eksklusive almindelig omsætningsafgift.

Lovforslaget blev fremsat og behandlet sammen med:

Forslag til lov om ændring af lov om tobaksafgifter,

forslag til lov om ændring af lov om omsætningsafgift af chokolade- og sukkervarer m. m.,

forslag til lov om ændring af lov om afgift af parfumer, toiletmidler m. v.,

forslag til lov om ændring af lov om forbrugsbegrænsende foranstaltninger og

forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter.

Jfr. nedenfor nr. 36-40.

Ved fremsættelsen oplyste finansministeren, at lovforslagene var foranlediget af den vedtagne lov om almindelig omsætningsafgift (merværdiafgiften) (se ovenfor under nr. 34) og indeholdt de tekniske ændringer, som måtte gennemføres i disse afgifter samtidig med, at merværdiafgiften trådte i kraft. Forslagene gik ud på at præcisere, hvorledes varernes afgiftspligtige værdi skulle beregnes. Et af lovforslagene, nemlig forslaget til lov om ændring af lov om forbrugsbegrænsende foranstaltninger, der omhandler afgifter af radio- og fjernsynsmodtagere m. v., indeholdt endvidere forslag om, at afgiften blev nedsat fra 30 pct. til 20 pct. af varernes engrospris eksklusive afgift, idet det samtidig var foreslået at ændre beregningsmåden for afgiften, således at denne fremtidig beregnes af engrosprisen inklusive afgifter (jfr. nedenfor under nr. 39).

Om de foreslåede afgiftssatser for cigaretter og for røgtobak sagde finansministeren endvidere:

„De foreslåede afgiftssatser for cigaretter og for røgtobak afviger lidt fra de gældende, således at detailprisen (inklusive merværdiafgift) for disse varer fortsat kan fastsættes til et med 5 øre deleligt beløb for almindelige pakninger.

Ved de foreslåede afgiftssatser for cigaretter er der endvidere givet muligheder for, at handelsleddene i et vist omfang, hvorom der er forhandlet med monopoltilsynet, kan få dækning for den senere tids omkostninger. Efter indstilling fra monopoltilsynet er differencen mellem cigaretternes detailpris og afgiftsbeløbet forhøjet med 0,2 øre pr. stk. Dette beløb foreslås af monopoltilsynet stillet til rådighed for handelen, således at det fordeles med 0,15 øre pr. stk. til detaillisten og 0,05 øre pr. stk. til grossisten."

Ved 1. behandling fik lovforslagene en velvillig modtagelse fra ordførerne for socialdemokratiet og socialistisk folkeparti, medens ordførerne for de partier, der ikke havde medvirket til gennemførelsen af loven om almindelig omsætningsafgift (V, KF, RV, LC) meddelte, at de ikke kunne medvirke ved gennemførelsen af de foreliggende lovforslag.

Egon Jensen (S) kunne anbefale lovforslagene. Da det var tekniske ændringer som følge af momsen, og da debatten om alle disse problemer og om „en eventuelt kommende revision af punktskatterne" foregik ved merværdiafgiftslovens behandling og vedtagelse, ville han ikke genoptage debatten om punktskatterne og merværdiomsen.

De følgende ordførere kom dog alle ind på mere generelle emner.

Henry Christensen (V) kunne erklære sig enig i nedsættelsen af afgiften inden for radiobranchen og ændringen af avancebestemmelserne vedrørende tobaksvarer. Han kom endvidere med bemærkninger om det forhold, at den fulde moms blev lagt oven på alle de bestående afgifter.

„Det svarer jo ikke til den aftale, som regeringen sidste forår traf med to andre partier.... " Han fandt det endvidere tvivlsomt, om det var „holdbart og forsvarligt over én kam at gennemføre en så voldsom forhøjelse på de i forvejen stærkt beskattede områder, som tilfældet er her." Det var endvidere beklageligt, at der ikke i denne forbindelse var sket en lempelse af restaurationsbeskatningen. Som en konsekvens af venstres afvisning af momsen, kunne man ikke medvirke til gennemførelsen af de foreliggende lovforslag, men ville ved 3. behandling afholde sig fra at stemme.

Knud Thomsen (KF) kunne tilslutte sig de lettelser, der var givet radiobranchen. Han kom ligeledes ind på afgiftsforliget fra januar 1966 og citerede udtalelser af finansministeren, hvoraf — efter hans mening — indirekte fremgik, „at ministeren har haft i sit sind, at hvis der var kommet en merværdiafgift i umiddelbar eller nogenlunde umiddelbar fortsættelse af disse lovforslag, ville denne 10 pct.s forhøjelse være blevet trukket tilbage til fordel for merværdiafgiften. Det, der var afgørende for ham, var, at selv finansministeren havde været bange for at belaste disse erhverv på denne måde. For en del af varerne — cigaretter, øl og spiritus — ville det give bagslag i turistmæssig henseende. Han fremdrog særlig to brancher, hvor han mente, at den høje beskatning ville ødelægge hjemmemarkedet og dermed også mulighederne for eksport, nemlig chokoladevarebranchen og cigarbranchen. Det konservative folkeparti kunne ikke medvirke ved forslagenes gennemførelse og ville afholde sig fra at stemme.

Aksel Larsen (SF) kunne medvirke ved lovforslagenes gennemførelse. De foreliggende lovforslag gav et indtryk af, hvilken uoverskuelig jungle forbrugsbeskatningen var. Han henstillede til finansministeren, „at han dels her gentager det utvetydige løfte, han har givet i skatteudvalget, om, at vi nu skulle i gang med at gennemse og revidere hele forbrugsbeskatningen og ikke mindst punktbeskatningen, dels at han samtidig sætter i gang en undersøgelse af det på administrativt plan, således at folketinget eller folketingsudvalget så snart som muligt kan få en virkelig brugbar oversigt over, hvordan det ser ud, hvilke afgifter der er på forbruget, hvormed de er motiveret, hvordan de har udviklet sig o. s. v." Han fandt i øvrigt at dansk cigarindustri gjorde for lidt for i fællesskab og ved samarbejde virkelig at oparbejde et eksportmarked. Endelig henstillede han specielt, at man ved den kommende revision så på den høje afgift på parfumer og toiletmidler og på grammofonplader.

Hilmar Baunsgaard (RV) kunne i konsekvens af det radikale, venstres holdning til merværdiafgiften ikke medvirke ved gennemførelsen af disse love. Der fandtes en række områder, hvor indførelsen af merværdiafgiften burde medføre justeringer. Cigar- og tobaksindustrien havde alvorlige problemer, man havde diskuteret restaurationsskatten meget ivrigt, „og jeg kan heller ikke lade være at nævne, at vi også har diskuteret brugtbilsafgiften."

Antonsen (LC) fremhævede, at hans partis ordfører ikke ved afgiftsforhøjelserne i januar 1966 havde deltaget i udtalelserne om, at det var en a conto-betaling. Disse udtalelser havde været letsindige. Han kunne give tilslutning til de foreslåede nedsættelser indenfor radiobranchen. Det var også et spørgsmål, om ikke afgifterne indenfor sæbe- og parfumeindustrien var for høje. Man kunne have ønsket, at restaurationsafgiften og papirafgiften var blevet afskaffet.

Uden for ordførernes række talte Niels Helveg Petersen (RV), der vendte sig mod højere afgifter på cigarer, cerutter og cigarillos.

Finansministeren erkendte, at der var „en klar aftale om, at de forhøjelser, der fandt sted dengang, var en a conto-betaling." Denne aftale byggede på en bestemt forudsætning, nemlig at merværdiafgiften blev gennemført sidste forår. Han gentog i øvrigt sit tilsagn om at tage hele punktafgiftssystemet op til en almindelig gennemgang og oplyste, at tolddepartementet allerede var i fuld gang med dette arbejde.

Henry Christensen (V) om aftalen fra afgiftsforliget i januar 1966: „Finansministeren indfortolker en ganske bestemt forudsætning, men det må stå for finansministerens egen regning."

Knud Thomsen (KF) fandt, at når finansministeren i januar 1966 ikke mente, at de pågældende brancher ville kunne bære en yderligere 10 pct.s forhøjelse, så kunne dette forhold ikke have ændret sig i den korte tid.

Finansministeren mente, at man havde affundet sig med, at forudsætningerne for aftalen var bristet. Resultatet af drøftelserne om punktafgifterne og merværdiafgiften havde været et løfte om at tage dem op til almindelig gennemgang. Hvis man havde haft et krav om, at merværdiafgiften ikke skulle lægges på disse varer, så kunne man have fremført det i betænkningen eller have nævnt det under den debat, der var i folketinget om merværdiafgiften. Det skete ikke. Regeringen havde i sit forslag til en skattereform nævnt restaurationsskatten som noget, der burde nedsættes, „men jeg har også sagt: den skal ikke nedsættes i samme øjeblik, som vi gennemfører en forhøjet beskatning, der rammer et forbrugsområde som fødevarer."

Et flertal i det nedsatte udvalg (socialdemokratiets og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) indstillede lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (venstres, det konservative folkepartis og det radikale venstres medlemmer af udvalget) kunne ikke medvirke til dets gennemførelse.

Det siges i betænkningen, at finansministeren over for udvalget har „bekræftet det i betænkningen over forslag til lov om almindelig omsætningsafgift givne tilsagn om, at der snarest vil blive påbegyndt en revision af hele punktskatteområdet."

Ved 3. behandling blev forslaget herefter vedtaget enstemmigt med 88 stemmer (S, SF), 82 medlemmer afholdt sig fra at stemme (V, KF, RV og LC).