Om lovens indhold, der står i forbindelse med ændringer i lov om landbrugsejendomme og statshusmandsloven, henvises til omtalen på side 435 samt i årbog 1965-66, side 411. Om den stedfundne deling af lovforslaget henvises til, hvad der er anført under den nærmest foregående sag.

I den fortsatte del af lovforslagets anden behandling drøftedes spørgsmålet om vurderingen i yderzonerne, og det folketingsudvalg, hvortil lovforslaget var henvist, udtaler i en tilføjelse til betænkningen følgende:

„Udvalget har bl. a. på grundlag af en fra byudviklingsudvalget for Københavnsegnen modtagen henvendelse af 13. december 1966 til boligministeren drøftet den praksis, der under den gældende lov er anlagt med hensyn til vurdering af arealer, der ved byudviklingsplaner er henlagt til yderzoner.

Det er udvalgets indtryk, at disse arealer i almindelighed vurderes for højt, hvilket medfører beskatningsproblemer, der tillige skaber vanskeligheder på andre områder, f. eks. med hensyn til den mellemkommunale refusion.

Udvalget opfordrer derfor finansministeren til snarest at tage spørgsmålet om vurderingspraksis med hensyn til arealer i byernes yderzoner op til overvejelse.

Finansministeren har stillet og udvalget har tiltrådt nedenstående ændringsforslag, som er af redaktionel karakter.

Udvalget indstiller herefter lovforslaget til vedtagelse med de af finansministeren foreslåede ændringer."

Efter 2. behandling, hvor ministerens ændringsforslag vedtoges uden afstemning, henvistes lovforslaget på ny til udvalgsbehandling.

Ved 3. behandling afgav udvalget mundtlig indstilling, og Ove Hansen (S) oplyste, at udvalget i et samråd med finansministeren havde drøftet spørgsmålet om de ofte høje vurderinger i yderzonearealerne. Man var i udvalget interesseret i, at der blev set nærmere på problemet, og det havde finansministeren lovet at gøre.

Lovforslaget vedtoges enstemmigt med 162 stemmer.