Ved anmeldelsen af lovforslaget udtalte folketingets formand følgende (F. sp. 1806):

„Jeg skal gøre opmærksom på, at jeg på grund af tvivl om lovforslagets overensstemmelse med grundloven har ladet foretage en undersøgelse og har forhandlet med udvalget for forretningsordenen. Jeg må herefter sige, at tvivlen ikke er overvundet, men at jeg på den anden side ikke har fundet tilstrækkelig grund til at indstille til tinget, at lovforslaget afvises i henhold til forretningsordenens § 16, stk. 3."

Forslaget havde følgende indhold:

„§1. Der kan efter de i denne lov fastsatte regler tinglyses køberet for det offentlige over fast ejendom, som overvejes erhvervet til brug for offentlige anlæg eller institutioner.

§ 2. Såfremt der som led i statens eller kommunernes planlægning bliver iværksat undersøgelser eller overvejelser, der vil kunne munde ud i forslag, hvis virkeliggørelse forudsætter erhvervelse af bestemte faste ejendomme eller af fast ejendom inden for et nærmere angivet område, kan vedkommende minister eller formanden for det pågældende kommunale råd begære tinglyst køberet for staten eller vedkommende kommune over de berørte ejendomme.

Stk. 2. Tinglysningen forudsætter, at de pågældende ejendomme vil kunne erhverves ved ekspropriation efter gældende lov eller omfattes af et senest en uge efter tinglysningsbegæringens indgivelse for folketinget fremsat lovforslag om ekspropriationshjemmel.

§ 3. Den begærede køberet giver staten eller kommunen adgang til at erhverve den pågældende ejendom til en pris, som, medmindre der er sket vurdering efter stk. 2, ikke overstiger vurderingssummen ved den sidst foretagne almindelige vurdering med et tillæg på 6 pct. p. a. for den siden da forløbne periode.

Stk. 2. Ejeren al en ejendom, over hvilken der tinglyses køberet efter denne lovs regler, kan kræve, at der foretages en særlig vurdering af ejendommens handelsværdi på det tidspunkt, da tinglysningsbegæringen fremsættes. Såfremt den herved fremkomne ejendomsværdi overstiger den sum, der ville være fremkommet ved anvendelsen af reglerne i stk. 1, lægges vurderingssummen efter den særlige vurdering til grund for beregningen af ejendommens pris. Vurderingen betales af det offentlige.

§ 4. Såfremt de overvejelser, som har begrundet begæringen om tinglysning af køberet, fører til, at tanken om at erhverve visse ejendomme henlægges, skal køberetten over de pågældende ejendomme ufortøvet begæres aflyst.

Stk. 2. Køberetten kan ikke gøres gældende, såfremt der på det tidspunkt, da den ønskes udnyttet, ikke er tilvejebragt lovhjemmel til ekspropriation af de pågældende ejendomme.

Stk. 3. Køberettens gyldighed udløber efter to års forløb, regnet fra datoen for begæringen om tinglysning.

§ 5. Denne lov træder i kraft den 1. april 1967."

I bemærkningerne til lovforslaget hed det bl.a.:

„Tinglysningsretten tilkommer de politisk ansvarlige ledere af administrationen, ministrene og formændene for de kommunale råd m. fl., og den indtræder, så snart der iværksættes overvejelser i forbindelse med anvendelsen af bestemte ejendomme eller områder. Herved skulle det kunne undgås, at indiskretioner eller, på et senere tidspunkt, forelæggelse af forslag til de kompetente forsamlingers afgørelse foranlediger i øvrigt ubegrundede prisstigninger på fast ejendom. —

Det foreslåede system gør ingen indgreb i bestående rettigheder, men har alene til formål at beskære spekulationsmuligheder, der først og fremmest eksisterer på grund af den tidkrævende demokratiske beslutningsproces og offentlighedens omhyggelige overvågen af denne."

I fremsættelsestalen var forslaget bl. a. motiveret med følgende:

„Det er ganske urimeligt, at spekulanter på denne måde skal kunne benytte sig af den åbenhed, der i det mindste på de senere stadier af et offentligt projekts vej til den endelige beslutning findes omkring projektet, til at fordyre ejendomme, som det offentlige i de fleste tilfælde vil være tvunget til at erhverve, fordi projektet ikke kan virkeliggøres andetsteds."