Om lovforslagets hovedpunkter skal anføres følgende:

Hovedemnerne er omhandlet i kapitel I om ungdomsskolen, kapitel II om fritidsundervisning for børn og unge og kapitel III om fritidsundervisning for voksne. Denne kapitelopdeling bygger på fordelingen af de hovedemner, der har været genstand for behandling i tre betænkninger, afgivet af henholdsvis pædagogisk arbejdsudvalg, fritidsudvalget og aftenskoleudvalget. Lovforslaget er i det hele udarbejdet på grundlag af disse betænkninger.

Når lovforslagets titel er ændret fra den hidtidige lov om ungdomsskoler og aftenskoler m. v., som lovforslaget skal afløse, skyldes det, at en del nye områder er medtaget, ligesom det ved den foreslåede titel understreges, at det centrale princip er tilbud med sigte på deltagernes fritid.

I kapitel I om ungdomsskolen søges den bestående aftenskole videreført og styrket. Det tydeliggøres, at der er tale om én skoleform med flere undervisningstilbud. Bestemmelserne indebærer en styrkelse af den rettighedsgivende undervisning og af den erhvervsprægede undervisning. Der gives således mulighed for at etablere prøveforberedende undervisning både i enkelte fag og i fagkombinationer (forberedelseskursus). Der kan gives erhvervsmæssige grunduddannelser med sigte på specielle erhvervsområder, hvorved der i første række er tænkt på en undervisning, der kan indgå som led i undervisningen af voksne ikke-faglærte arbejdere.

Den hidtidige erhvervs- og samfundsbetonede undervisning benævnes ungdomsorientering, som — tilrettelagt med de unges egne problemer som udgangspunkt — skal indgå i enhver form for ungdomsundervisning med mindst 24 timer årligt.

Ved en ændret placering i lovforslaget er det understreget, at den supplerende fritidsvirksomhed skal indgå som en integrerende del af ungdomsskolen.

Bestemmelserne tilsigter at give mulighed for en større centralisering og leoordinering af ungdomsskoleordningen i kommunerne (§§ 5-7).

Det foreslås, at unge, der på grund af deltagelse i erhvervsmæssig grunduddannelse mister arbejdsfortieneste, kan modtage godtgørelse herfor af statskassen efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren. Herved er tænkt på de regler, der gælder ved kursus under loven om erhvervsmæssig uddannelse af ikke-faglærte arbejdere.

Bestemmelserne om at stille lokaler og udendørsanlæg til rådighed for ungdomsundervisningen og fritidsvirksomheden er foreslået udvidet.

Det er foreslået, at ungdomskostskoler fremtidig kun kan oprettes af offentlige organer, kommuner eller staten.

I kapitel II om fritidsvirksomhed for børn og unge er der foreslået en række udvidelser af den offentlige støtte.

Som en ny form for fritidsvirksomhed foreslås indført interessegrupper, der dels skal kunne omfatte de under socialministeriet administrerede skoleklubber, dels skal åbne mulighed for, at skoler, børne- og ungdomsforeninger og andre interesserede kan få støtte til at iværksætte en udviklende virksomhed for børn og unge.

Den hidtidige ordning vedrørende ungdomsklubber foreslås i det væsentlige opretholdt. Der foreslås en udvidelse af den lokalestøtte, der skal kunne ydes til fritidsvirksomhed: interessegrupper, ungdomsklubber og foreningsarbejde. Den nuværende spærreregel mod lokalestøtte til politisk eller religiøst betonet ungdomsarbejde foreslås ophævet.

Kapitel III om fritidsundervisning for voksne omfatter foruden bestemmelser om aftenskoler, aftenhøjskoler og foredragsrækker nye forslag om studiekredse, forberedelseskursus, specialundervisning, erhvervsmæssige kursus og fritidsgrupper.

Hvad aftenskolen angår, fremgår det af lovforslagets bemærkninger, at det er hensigten at udelukke gymnastik og idræt fra godkendelse som aftenskolefag, hvilket er i overensstemmelse med en indstilling fra de store gymnastik- og idrætsforeninger.

Der foreslås hjemmel for ydelse af tilskud til studiekredse med emner inden for aftenhøjskolens emnekreds og med særlige krav til studiekredslæreren og til studie- og grundbogsmaterialet. Kravene til deltagerantallet foreslås til gengæld lempet.

Den prøveforberedende undervisning foreslås henlagt til en særlig skoleform betegnet forberedelseskursus, idet der samtidig åbnes mulighed for undervisning, der sigter mod andre prøver og eksaminer end teknisk forberedelseseksamen.

Der foreslås åbnet mulighed for at give specialundervisning til handicappede. Der er herved tænkt på læseretarderede, bevægelseshæmmede, svagthørende, døve, svagtseende, blinde, talehæmmede og intelligensretarderede.

Erhvervsmæssige kursus foreslås optaget som en særlig skoleform, dels som et tilbud til alle kredse i erhvervslivet, dels som en afløsning af de landbrugsfaglige skoler. Undtaget er erhvervsuddannelser, som henhører under anden lovgivning. Der er i øvrigt ikke fastsat begrænsning, for så vidt angår emne- eller fagkredsen.

Der foreslås åbnet mulighed for at yde støtte til en interessebetonet fritidsvirksomhed, hvor voksne mennesker i en gruppe — fritidsgruppe — arbejder enten hver for sig eller i fællesskab med opgaver, de selv har stillet sig, og hvor der samtidig ydes bistand af en kvalificeret instruktør, hvis opgave overvejende er af rådgivende og vejledende natur. Det skal dreje sig om en udviklende virksomhed inden for praktiske og musiske emner. (F. eks. kan nævnes husflid og sløjd, håndarbejde, formning, tekniske og mekaniske emner). I overensstemmelse med det foran anførte må gymnastik og idræt udelukkes som emner i fritidsgrupperne.

Der er foreslået visse ændringer i bestemmelserne om godkendende myndighed m. v., hvorved der tilsigtes en forenkling og bedre koordination, bl. a. ved at henlægge en del beføjelser til kommunalbestyrelsen.

I overensstemmelse med lovforslagets principper om at sikre en forsvarlig ledelse af fritidsundervisningen foreslås det at sikre lederen af de større skoler et højere honorar, ligesom der foreslås forbedringer af timelønninger og indførelse af en generel anciennitetsordning med alderstillæg for lærerne.

Kapitel IV (§ 69) om supplerende kulturelle arrangementer tilsigter en udvidelse af de hidtil gældende regler, således at der foruden til foredrag kan ydes tilskud til større arrangementer som kunstudstillinger, koncerter, filmrækker, teaterforestillinger o. lign.

Kapitel V om administration bygger i det væsentlige på gældende lov med en række ændringer, som tilsigter en forenkling og bedre muligheder for samarbejde og koordination. Bestemmelserne, som i vidt omfang bygger på de af udvalgene afgivne betænkninger, har ikke medtaget et af fritidsudvalget fremsat forslag om at genindføre rådgivende fritidsudvalg i kommuner med over 3.000 indbyggere.

For Københavns kommune er bestemmelserne udformet som en rammelov (§ 80) således, at kommunen selv får mulighed for at placere de i kommunen værende opgaver. Det er dog gjort til en forudsætning, at undervisningsministeren kan godkende sammensætningen af de nævn og udvalg, som Københavns kommune vil foreslå nedsat.

Ved kapitel VI om folkeuniversitetsvirksomhed foreslås denne virksomhed nu lovgivningsmæssigt indpasset i den samlede fritidsundervisning. Støtten skal herefter ydes i henhold til faste kriterier, og bestemmelserne opstiller en række betingelser for ydelse af tilskud.

Efter kapitel VII om brevskoler kan en brevskole efter ansøgning undergives tilsyn af undervisningsministeren og må, hvis den undergives sådant tilsyn, benytte betegnelsen „statskontrolleret brevskole". Retten til statstilskud er bl. a. foreslået gjort betinget af, at skolen er statskontrolleret.

Statstilskuddet foreslås forhøjet med mulighed for en vis regulering efter pristallet.

Der foreslås mulighed for at yde tilskud til forsøg. Herved er bl. a. tænkt på lærerledet korrespondanceundervisning, TV-undervisning kombineret med brevskoleundervisning og en kombination af brevskoleundervisning og almindelig klasseundervisning.

I kapitel VIII om fritidsundervisning for søfarende er der foreslået særlige godkendelses-, tilskuds- og tilsynsbestemmelser for fritidsundervisning for søfarende, der er ansat om bord på skibe i langfart.

Kapitel IX om fritidskonsulenter foreslår muligheden for støtte til ansættelse af sådanne udvidet til også at omfatte foreninger med arbejde for børn og unge som hovedformål, ligesom der foreslås en vis forhøjelse af tilskudsprocenten.

I kapitel X om uddannelse af ledere og lærere foreslås ændringer, som vil medføre muligheder for en betydelig forbedring af støtten til uddannelseskursus. Der foreslås endvidere givet mulighed for at yde særlig støtte til ledere og lærere i tilfælde, hvor deltagelse i uddannelseskursus vil påføre dem særlige indtægtstab eller særlig store udgifter.

Bestemmelserne om etablering af lokaler m. v. er foreslået samlet i et særligt kapitel, kapitel XI. Bestemmelserne indeholder en række ændringer i forhold til de gældende regler, som bl. a. vil medføre øgede muligheder for støtte.

Kapitel XII, overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser, indeholder bl. a. bestemmelser, som tilsigter at skabe yderligere mulighed for forsøg, bl. a. for så vidt angår nye emner og tilrettelæggelsesformer.

Endvidere gives der mulighed for at fastsætte særlige regler om økonomisk støtte til handicappede børns og unges deltagelse i den af lovforslaget omfattede fritidsvirksomhed for børn og unge og fritidsundervisning for voksne.

Lovens ikrafttrædelse er foreslået til 1. august 1968.

Som det fremgår af undervisningsministerens fremsættelse, er lovforslaget fremsat under henvisning til en revisionsbestemmelse i den gældende lov.

Samtidig fremsattes forslag til lov om efterskoler (se herom side 396), og bestemmelserne om denne skoleform var derfor ikke medtaget i lovforslaget.

Et udkast til lovforslaget havde været sendt til udtalelse i de kommunale organisationer, der imidlertid af tidsmæssige grunde ikke havde set sig i stand til at komme med bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser, men havde henholdt sig til de principper, der var fremhævet af de kommunale repræsentanter i aftenskoleudvalget. Disse principper — der gik ud på, at kommunalbestyrelsen skulle have bestemmelsesretten med hensyn til alle dispositioner, der medførte et økonomisk ansvar for kommunen — var der søgt taget hensyn til i lovforslaget.

Der havde under forslagets udarbejdelse været en forhandling med repræsentanter for de kommunale organisationer, og forslaget var på visse punkter ændret på grundlag af de ved forhandlingen fremkomne synspunkter. Organisationerne havde imidlertid måttet forbeholde sig deres stilling til forslagets enkeltheder, og ministeren var villig til videre forhandling om disse spørgsmål under behandlingen i folketinget.

Ministeren var i det hele taget villig til forhandling om alle punkter i lovforslaget og ville være åben for alle forslag til forbedringer, der måtte fremkomme.

Ved 1. behandling fik lovforslaget en velvillig modtagelse.

Alle erkendte, at udviklingen mod mere fritid medførte et voksende behov for fritidsundervisning og fritidsbeskæftigelse, som det også af samfundsmæssige grunde var af stor betydning at få dækket. Der var således enighed om principperne i lovforslaget, men mange enkeltheder måtte kræve en grundig behandling.

Af den af udvalget afgivne beretning fremgår bl. a., at lovforslaget kan ventes genfremsat i næste folketingsår, at udvalget har foretaget en gennemgang af forslaget, som bl. a. har medført en lang række spørgsmål til ministeren, og at udvalgets arbejde med disse spørgsmål vil blive fortsat i næste samling. Som bilag til beretningen er optrykt udvalgets spørgsmål til ministeren og dennes svar tillige med samtlige henvendelser, som udvalget har modtaget angående lovforslaget.

Som det vil fremgå af det anførte, kunne udvalget ikke afslutte sit arbejde.