L 139 Lov om Danmarks deltagelse i det europæiske astronomiske forskningssamarbejde vedrørende den sydlige stjernehimmel.

Af: Undervisningsminister K. B. Andersen (S)
Samling: 1966-67 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 42 af 22-02-1967
Loven er sålydende:

"Undervisningsministeren bemyndiges til efter Danmarks tiltræden af konventionen af 5. oktober 1962 om en europæisk organisation for astronomisk forskning vedrørende den sydlige stjernehimmel at afholde udgifterne til Danmarks bidrag til organisationen i overensstemmelse med konventionen og dennes finansprotokol af 5. oktober 1962."

Om baggrunden for lovforslaget udtalte undervisningsministeren ved dets fremsættelse bl. a. følgende:

" - - -.
Den europæiske organisation for astronomisk forskning vedrørende den sydlige stjernehimmel, ESO, har til formål at opføre, udruste og drive et astronomisk observatorium på den sydlige halvkugle. Observatoriet skal opføres i Chile, hvor ESO har erhvervet et udstrakt bjergområde til formålet.

Konventionen om ESO af 5. oktober 1962 er ratificeret af Frankrig, Holland, Sverige og Vesttyskland. Belgien har underskrevet konventionen og indbetalt medlemsbidrag, men ratifikationsproceduren for dette land er ikke helt tilendebragt.

Danmark står ikke som underskriver af konventionen og kan hermed ikke blive medlem af organisationen alene gennem en ratifikation af konventionen. Der kræves først en enstemmig vedtagelse i organisationens råd om godkendelse af dansk tilslutning til ESO. Lovforslagets ophøjelse til lov vil indebære en bemyndigelse for regeringen til at ansøge ESO om optagelse samt til at ratificere, når rådets godkendelse af dansk medlemskab foreligger.

Ifølge lovforslaget bemyndiges ministeren til at afholde udgifterne til Danmarks bidrag til ESO i overensstemmelse med konventionen og finansprotokollen. De samlede anlægsudgifter er anslået til 22 mill. $ eller ca. 152 mill. kr., der vil fordele sig over en byggeperiode på omkring 8 år. Danmarks andel i disse anlægsudgifter er anslået til 6,7 mill. kr. Med hensyn til fordelingen af dette beløb over den resterende del af opbygningsperioden tillader jeg mig at henvise til bemærkningerne til lovforslaget.

Danmarks andel i de årlige udgifter til drift af observatoriet, når byggeriet er afsluttet, er anslået til 300.000 kr. Herudover bør man gennem en årlig bevilling til dansk følgeforskning på anslået 100.000 kr. sikre, at dansk forskning kan udnytte de muligheder, dansk medlemskab af ESO indebærer.
- - -.
Hidtil er langt de største astronomiske instrumenter installeret i observatorier på den nordlige halvkugle. Studiet af nogle af de mest centrale problemer inden for moderne astronomi kan imidlertid kun foretages fra sydlige observatorier og kun ved anvendelse af de største instrumenter. Hertil kommer, at det bjergområde, hvor observatoriet placeres, har ganske enestående betingelser for astronomiske observationer med mere end 300 klare nætter om året. Dette er langt bedre observationsmuligheder end dem, der findes for observatorier i ESO-landene.
- - -."

Ved lovforslagets 1. behandling i folketinget anbefaledes det fra alle sider. Efter en kort udvalgsbehandling vedtoges det uden ændringer enstemmigt ved 3. behandling med 125 stemmer.
Partiernes ordførere
Erik Holst (S), Per Federspiel (V), Knud Bro (KF), Morten Lange (SF), K. Helveg Petersen (RV) og Børge Diderichsen (LC)