Ved loven udskydes den i lov om „Ungdommens uddannelsesfond"s forvaltning og virksomhed, jfr. lovbekendtgørelse nr. 245 af 18. juni 1965, § 6 fastsatte revision af loven fra. folketingsåret 1966-67 til folketingsåret 1967-68.

I konsekvens heraf skabes der endvidere hjemmel til fortsat at regulere de i lovens § 1 fastsatte beløb efter elevtal og reguleringspristal også efter finansåret 1966-67.

Endelig forhøjes — efter en under folketingsbehandlingen foretaget ændring — de i § 4 a fastsatte lånegrænser for de enkelte statsgaranterede studielån fra henholdsvis 7.000 kr. til 8.000 kr. og 4.500 kr. til 5.000 kr.

Baggrunden for udskydelsen af lovrevisionen var, at det udvalg, som nedsattes i juni 1965 til forberedelse af lovrevisionen, og som fik professor, dr. jur. W. E. von Eyben som formand, havde meddelt ministeren, at der endnu ville hengå nogle måneder, før det kunne afgive betænkning, der kunne danne grundlag for forslag til en egentlig revision af de gældende ordninger for uddannelsesstøtte.

Undervisningsministeren havde overvejet i forbindelse med nærværende lovforslag at stille forslag om nogle af de ændringer, der var behov for, også om forhøjelse af beløbsrammen for en eller flere grupper af uddannelsessøgende. Han havde imidlertid fundet det rigtigst at afvente betænkningen, som ville give større muligheder for at vurdere disse ændringer. Det fremsatte lovforslag omfattede derfor alene de til udskydelsen af revisionen nødvendige ændringer.

Ved 1. behandling i folketinget erkendtes det fra alle sider, at det ville være rigtigst at afvente betænkningen fra det siddende udvalg, forinden en gennemgribende revision af loven fandt sted. Flere af ordførerne fandt dog, at man godt kunne have taget enkelte påkrævede ændringer med i lovforslaget uden at foregribe resultatet af udvalgsarbejdet. Størstedelen af ordførerne gik således ind for, at man allerede nu foretog en forhøjelse af overgrænserne for de enkelte statsgaranterede studielån, idet disse grænser ikke var reguleret siden 1965.

Der var i øvrigt almindelig enighed blandt de fleste ordførere om, at udviklingen ved en kommende lovrevision burde gå i retning af et retsprincip til afløsning af det nuværende skønsprincip, som havde medført store administrative vanskeligheder. Ikke mindst de såkaldte bruderklæringer til dokumentation af, at forbindelsen mellem den studerende og hjemmet var afbrudt, kritiseredes fra mange sider.

I den af udvalget afgivne betænkning stillede undervisningsministeren et ændringsforslag, der som ovenfor nævnt gik ud på at forhøje lånegrænserne for de enkelte studielån.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med den nævnte ændring.