L 134 Lov om ændring af lov om statstilskud til anerkendte private seminarier.

Af: Undervisningsminister K. B. Andersen (S)
Samling: 1966-67 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 20 af 08-02-1967
Ved lov nr. 238 af 8. juni 1966 om støtte til tilvejebringelse af kollegier (se årbog 1965-66, side 372) blev der skabt mulighed for at yde støtte til opførelse af seminariekollegier i samme omfang som til andre kollegier. Som en konsekvens af denne lov blev ved nærværende lovændring mulighed for at yde driftstilskud efter den pågældende tilskudslov (lovbekendtgørelse nr. 297 af 25. juli 1963 om statstilskud til anerkendte private seminarier) ophævet. Etableringsstøtte til seminariekollegier vil for fremtiden heller ikke blive ydet med hjemmel i tilskudsloven, men alene i henhold til kollegieloven. Det fremgår af ministerens fremsættelsestale, at en lovændring herom ikke har været nødvendig.

Lovforslaget, der blev behandlet sammen med det nedenfor omtalte forslag til lov om ændring ai lov om husholdningsskoler og husholdningsseminarier m. m., fik ved 1. behandling tilslutning fra alle sider. Det blev gennemført uden udvalgsbehandling og blev ved 3. behandling enstemmigt vedtaget med 108 stemmer.
Partiernes ordførere
Kr. Albertsen (S), Knud Enggaard (V), Gerda Møller (KF), Poul Dam (SF), Jens Bilgrav-Nielsen (RV) og Børge Diderichsen (LC)