Loven indeholder følgende ændringer i lov om menighedsråd, jfr. lovbekendtgørelse nr. 309 af 1. september 1966:

Loven åbner for det første mulighed for at anordne valg af menighedsråd for et påtænkt nyt sogn eller sognedistrikt, allerede forinden sognet eller distriktet kan oprettes som selvstændigt sogn eller distrikt. Herefter vil det i almindelighed være nærliggende at anordne valget, allerede når de nye sogne- eller distriktsgrænser er fastlagt, kirkebyggeriet påbegyndt og finansieringen sikret.

For det andet ophæves menighedsrådslovens § 34, stk. 2, således at besættelsen af de præsteembeder, som oprettes ved en ny kirke i forbindelse med kirkens indvielse, herefter må ske af det folkevalgte menighedsråd.

Endelig indeholder loven for det tredje en forhøjelse af de såkaldte rådighedsbeløb, som af menighedsrådene kan afholdes over den lokale ligning til kirkelige formål i sognet og stiftet, nemlig fra 2.000 kr. til 3.000 kr. eller under særlige omstændigheder fra indtil 5.000 kr. til indtil 10.000 kr.

Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte kirkeministeren bl. a.:

„Ved lov af 11. maj 1966 ændredes lov om kirkers bestyrelser m. m. således, at der blev givet kirkeministeriet hjemmel til at tillade, at de udgifter ved opførelse af en ny kirke, som ikke dækkes af staten, kommunen eller private bidragydere, afholdes over den lokale kirkelige ligning, såfremt menighedsrådet for det sogn, hvori kirken opføres, indstiller dette. Hidtil havde det været sådan, at en væsentlig del af udgifterne ved opførelse af en ny kirke skulle tilvejebringes ad privat vej. Dette krav medførte i almindelighed, at der til tilvejebringelse af det økonomiske grundlag for opførelse af nye kirker nedsattes såkaldte kirkekomiteer, der var af privat beskaffenhed. Disse kirkekomiteer stod som bygherrer for de nye kirker, og i henhold til menighedsrådslovens S 34, stk. 2, tilkom der dem indstillingsret med hensyn til præsteembeder, som oprettedes ved den nye kirke, når en væsentlig del af udgifterne ved kirkens opførelse var tilvejebragt af komiteen.

Efter den før omtalte ændring af lov om kirkers bestyrelse vil det i fremtiden blive det normale, at kirkebygningsopgaver varetages af de lokale menighedsråd, der herefter vil stå som bygherrer. Bestemmelsen i menighedsrådslovens § 34, stk. 2, vil derfor almindeligvis blive uden betydning. Men rent bortset herfra forekommer den mig efter forholdene i dag lidet rimelig. Bestemmelsen foreslås derfor ophævet.

Besættelsen af de præsteembeder, som oprettes ved en ny kirke i forbindelse med kirkens indvielse, må herefter ske efter indstilling enten af menighedsrådet for det sogn, hvorfra det nye sogn udskilles, eller af det menighedsråd, som skal vælges for det nye sogn. Det vil næppe være rimeligt at overlade indstillingsretten til menighedsrådet i det gamle sogn, når der kort tid efter indvielsen skal vælges et menighedsråd for det sogn, der skal være præstens eller præsternes arbejdsområde. Det må skønnes naturligt at overlade indstillingsretten til det pågældende nye menighedsråd. Efter de nugældende regler kan dette menighedsråd imidlertid ikke vælges, forinden kirken er indviet og sogneudskillelsen samtidig har fundet sted, hvorfor der vil hengå nogen tid, inden præsteembederne ved den nye kirke kan besættes, hvilket selvsagt er uheldigt.

Lovforslaget tilsigter at give mulighed for at anordne valg af menighedsråd for det nye sogn allerede inden, sognet formelt er udskilt. Fremgangsmåden vil i sådanne tilfælde herefter blive den, at kirkeministeriet, når kirkebyggeriet er påbegyndt samt finansieringen af byggeriet sikret, og når grænserne for det nye sogn efter stedfunden forhandling med menighedsråd, biskop og landbrugsministerium kan endeligt fastlægges, nedlægger forestilling over for kongen om oprettelse af det nye sogn med disse grænser fra den dag at regne, da den nye kirke kan indvies. Når den kongelige resolution foreligger, kan kirkeministeriet anordne valg af det nye menighedsråd uden at afvente indvielsen af kirken.

Det menighedsråd, der udgår af dette valg, bør ikke straks indtræde i alle et menighedsråds beføjelser, hvilket heller ikke vil være teknisk muligt, idet der jo endnu ikke består noget kirkesogn eller kirkedistrikt omkring den ny kirke. Det ville også være urimeligt at fratage det hidtidige menighedsråd kirkebyggeriet, som er forberedt og påbegyndt af dette. Menighedsrådet oprettes foreløbig udelukkende med den funktion at afgive indstilling vedrørende besættelse af præsteembederne ved den nye kirke og træffe aftaler om betjeningen af den nye kirke i øvrigt. Først når kirken indvies og sogneudskillelsen dermed træder i kraft, overtager menighedsrådet alle et sådant råds normale funktioner. Når det ny menighedsråds opgaver ikke udtrykkeligt begrænses i lovforslaget til de forannævnte, er årsagen den, at der meget vel vil kunne tænkes tilfælde, hvor det var ønskeligt at kunne tillægge menighedsrådet for det nye sogn også andre beføjelser. Lovforslaget er derfor affattet som en bemyndigelse for kirkeministeriet til i det enkelte tilfælde at fastsætte det nye menighedsråds opgaver, men hovedopgaven vil som nævnt blive at foretage indstilling til præsteembeder, således at disse kan besættes straks i forbindelse med kirkens indvielse.

Lovforslaget indeholder endelig et forslag om forhøjelse af det såkaldte rådighedsbeløb, som af menighedsrådene kan afholdes over den lokale kirkelige ligning til kirkelige formål i sognet og stiftet. Der har været en del offentlig debat om dette spørgsmål, navnlig foranlediget af en betænkning, som den under kirkeministeriet nedsatte strukturkommission afgav herom for cirka et år siden. Debatten har vist så væsentlige meningsforskelle om, hvad der bør tilsigtes med rådighedsbeløbet, som i øjeblikket maksimalt udgør 2.000 kr. eller under særlige omstændigheder indtil 5.000 kr., at jeg ikke mener tiden er inde til at stille forslag om en principiel ændring af de gældende bestemmelser på dette område. Derimod bar debatten vist, at rådighedsbeløbet mange steder og navnlig i de større bysogne er utilstrækkeligt til varetagelse af de formål, som hidtil er tilgodeset.

Jeg har derfor foreslået en forhøjelse af beløbet til 3.000 kr. eller under særlige omstændigheder indtil 8.000 kr."

Lovforslaget, der i folketinget mødte tilslutning fra samtlige partier, henvistes til et udvalg, i hvis betænkning lovforslaget enstemmigt indstilledes til vedtagelse med et af kirkeministeren stillet ændringsforslag om forhøjelse af rådighedsbeløbet fra 8.000 kr. til 10.000 kr.

I betænkningen udtaler udvalget i øvrigt:

„Udvalget har afholdt 3 møder og har herunder haft samråd med kirkeministeren. Udvalget har modtaget en deputation fra Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer, som har udtalt tilfredshed med forslagets bestemmelser om valg af menighedsråd, hvorimod man har ønsket en større frihed med hensyn til administration af det i loven om menighedsråd § 13, stk. 2, nævnte rådighedsbeløb."

Efter at det, ovenfor omtalte ændringsforslag vedrørende forhøjelse af rådighedsbeløbet var vedtaget ved 2. behandling, vedtoges det således ændrede lovforslag ved 3. behandling enstemmigt.