Tillægsbevillingsloven for 1966-67 udviser, for så vidt angår drifts- og anlægsbudgettet, en mindreindtægt på 16,5 mill. kr. og en merudgift på 51,5 mill. kr. sammenlignet med finanslovens tal. Der skulle herefter kunne påregnes en formindskelse af det på finansloven budgetterede overskud med 68 mill. kr. Beløbene undergik ingen ændringer under sagens behandling i folketinget, da der ligesom i tidligere år ikke stilledes ændringsforslag i finansudvalgets betænkning angående tillægsbevillingslovforslaget.

Ved fremsættelsen anførte finansministeren:

"Forslaget adskiller sig i såvel indhold som form fra tillægsbevillingslovforslagene i de senere finansår. Jeg skal indledningsvis gøre nogle bemærkninger herom.

Som bekendt indførte vi fra og med finansloven for 1966-67 det såkaldte rammebevillingssystem, foreløbig for finanslovparagrafferne 8 til 23. Hovedhensigten hermed er dels at smidiggøre bevillingssystemet for de administrerende myndigheder ved at give dem en friere dispositionsadgang inden for de givne driftsudgiftsbevillinger, dels at lette bevillingsmyndighederne i deres arbejde med detailkontiene, således at indsatsen i budgetbehandlingen kan koncentreres om de større finansielle og økonomiske spørgsmål.

Rammebevillingssystemet har finanslovteknisk givet sig udslag i en væsentlig reduktion i antallet af finanslovbevillinger, idet specifikationer og forklaringer i anmærkninger samtidig er udbyggede.

Begrænsningen i antal finanslovbevillinger indebærer naturligt samtidig en begrænsning af det antal bevillinger, der kan søges reguleret på forslag til tillægsbevillingslov.

Herved er der skabt forudsætning for, at tillægsbevillingslovforslaget — som besluttet ved indførelsen af rammebevillingssystemet — kan udarbejdes med henblik på det, man ved tidligere drøftelser har kaldt en "fuldstændig tillægsbevillingslov", uden at overblikket hæmmes af en for detaljeret specifikation. At tillægsbevillingsloven søges gjort „fuldstændig" vil sige, at vi stræber efter at medtage alle reguleringer, som er nødvendige for at tilvejebringe overensstemmelse mellem på den ene side finanslovtal og tillægsbevillingslovtal og på den anden side de endelige regnskabstal for finansåret.

I overensstemmelse hermed er der i det foreliggende tillægsbevillingslovforslag medtaget alle de på tidspunktet for udarbejdelsen kendte reguleringer af finanslovens tal, hvad enten der er tale om egentlige ændringer af indhold eller omfang af bevillinger eller om reguleringer som følge af stedfundne ændringer i lønninger og priser. Specielt vil jeg nævne, at der i forslaget også er medtaget nedsættelse af udgiftsbevillinger givet til bestemte formål i det omfang, bevillingerne ikke forventes forbrugt i 1966-67, men forudsættes genbevilget i et senere finansår. Omvendt er medtaget genbevillinger af tidligere finansårs bevillinger, der først er kommet til udbetaling i 1966-67.

På §§ 2 og 5 til 25 er i en særlig kolonne, betegnet PL, i forslagets tekst udskilt den del af det samlede påregnede forbrug på den enkelte driftsudgiftsbevilling, der kan henføres til de stedfundne pris- og lønændringer. Dette er gennemført for samtlige driftsudgiftsbevillinger, selv om forbruget kan afholdes inden for den oprindelige finanslovbevilling, det vil sige også for konti, hvor tillægsbevillingsforslaget er 0 kr. eller negativt.

For tilskudsbevillinger er kun medtaget regulering for løn- og prisændringer, hvor sådan regulering er forudsat ved bevillingen af tilskuddene.

I anmærkningerne til driftsudgiftsbevillingerne er foretaget en opdeling af PL-tallene på den del, der vedrører regulering af de egentlige lønkonti, tjenestemandslønninger, medhjælpslønninger og honorarer, den del, der vedrører lønregulering i øvrigt, og den del, der kan henføres til prisregulering. Herudover er der i anmærkningerne alene krævet specifikation af tillægsbevillingslovforslaget på standardkonti i det omfang, det er nødvendigt for at forklare nettobevægelsen i den samlede bevilling.

Endelig er det i anmærkningerne tilstræbt at udvise de stedfundne bevægelser i personaletal i forhold til personaleoversigterne i anmærkningerne til finanslovforslaget for 1966-67.

Ligesom ved finanslovforslaget for 1967-68 er der i indledningen til anmærkninger optaget tværgående oversigter over bevægelserne i driftsudgifter, tilskud og indtægter og en oversigt over statskassens ind- og udbetalinger samt statens kasseoverskud. Tillige er optaget finansministeriets cirkulære af 18. maj 1966 om regler for tillægsbevilling i finansåret 1966-67 og cirkulære af 19. december 1966, hvorved de enkelte ministeriers og styrelsers bidrag til tillægsbevillingslovforslaget er indkaldt.

I forståelse med finansudvalget er det som i de senere år besluttet, at der ikke vil blive adgang til at stille ændringsforslag til tillægsbevillingslovforslaget. Dette medfører, at der kun i begrænset omfang har været mulighed for korrektion af forslagets tal, efter at ministerier og styrelser har færdigarbejdet deres bidrag senest den 20. februar 1967. Da det på en række områder vil være vanskeligt at skønne helt nøjagtigt over det endelige regnskabsmæssige forløb så længe før regnskabsårets slutning — dette gælder f. eks. typisk for udgifter til anlægsarbejder — vil det anførte forhold kunne virke imod den tilstræbte fuldstændighed af tillægsbevillingsloven.

Jeg vil dog være tilbøjelig til at mene, at den usikkerhed, forslagets tal herved måtte blive behæftet med, sammenlagt snarest vil gå i retning af noget større udgifter end det endelige regnskabstal. Der må antages i de enkelte styrelser at være udvist en vis tilbageholdenhed ved forslag om nedsættelse af finanslovens bevillinger, hvor der har været tvivl om størrelsen af et eventuelt mindreforbrug.

Det er således muligt, at det endelige regnskabsmæssige kasseoverskud i finansåret 1966-67 vil blive noget større end de 792,9 mill. kr., tillægsbevillingsforslaget indebærer. Jeg henviser herom til oversigten pag. 21 i anmærkningerne til tillægsbevillingslovforslaget.

Dette resultat må karakteriseres som tilfredsstillende, ikke mindst på baggrund af, at de stedfundne løn- og prisstigninger har medført en merudgift på ca. 165 mill. kr. ud over den ved finanslovens vedtagelse skønnede virkning. Denne merudgift er i et vist omfang modsvaret af, at statens indtægter er steget som følge af prisudviklingen, men hovedparten må tilskrives, at der gennem hele året er ført en stram udgiftspolitik, hvorved der er tilvejebragt den fornødne reale besparelse på budgettet.

Med disse bemærkninger, og idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med tilhørende anmærkninger, skal jeg anbefale forslaget til det høje tings hurtige og velvillige behandling."

Ved 1. behandling henvistes tillægsbevillingslovforslaget uden forhandling til finansudvalget, i hvis betænkning om sagen det hedder:

"Finansudvalget har i en række møder gennemgået lovforslaget og de heri opførte forslag om tillægsbevillinger og har herunder haft samråd med finansministeren, indenrigsministeren, arbejdsministeren, justitsministeren, økonomiministeren og ministeren for offentlige arbejder.

Et flertal (udvalget med undtagelse af socialistisk folkepartis og det radikale venstres medlemmer) indstiller herefter lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) udtaler, at man kan medvirke til gennemførelse af lovforslaget med undtagelse af de deri opførte bevillinger til militære formål. Som følge heraf erklærer mindretallet, at socialistisk folkeparti ved lovforslagets 2. behandling vil stemme imod § 22. Forsvarsministeriet (hovedkontiene 10., 11.-25., 30., 40., 50., 60., 81. og 82.), medens man hverken vil stemme for eller imod § 2. Statsvirksomhederne, § 10. Udenrigsministeriet, § 13. Indenrigsministeriet, § 27. Statens anlægsudgifter, og § 30. Bevægelserne på statens formue- og kapitalkonti.

Et andet mindretal (det radikale venstres medlem af udvalget) kan ligeledes medvirke til lovforslagets gennemførelse, men ønsker dog at tilkendegive, at man ikke agter at stemme hverken for eller imod den under § 22.25.67. foreslåede forhøjelse af tilskud og bidrag til formål i udlandet (til opførelse af nyt NATO-hovedkvarter)."

Ved 2. behandling vedtog man uden forudgående forhandling lovforslagets paragraffer med eller uden afstemning, hvorefter det overgik direkte til 3. behandling, idet en fornyet udvalgsbehandling af sagen fandtes upåkrævet.

3. behandling formede sig efter sædvane som en almindelig politisk debat. Under denne havde foruden de politiske ordførere følgende medlemmer ordet: Frode Jakobsen (S), Rosing (Grønl.), Gert Petersen (SF) og Erik Kragh (KF). Af ministrene talte stats- og udenrigsministeren, finansministeren, socialministeren og ministeren for Grønland.

Under debatten stillede Morten Lange følgende forslag til motiveret dagsorden:

„Idet folketinget finder, at krigen i Vietnam udgør en stadig alvorligere trussel mod verdensfreden, opfordrer folketinget USA til i overensstemmelse med de af FNs generalsekretær for nylig fremsatte forslag at tage skridt til at afvikle krigsførelsen.

Tinget fortsætter hermed behandlingen af tillægsbevillingsloven".

Morten Lange understregede samtidig, at udtalelsen naturligvis kunne betegnes som ensidig, og at den kunne modificeres på mange måder.

Under den fortsatte debat, hvori dagsordensforslaget indgik, stillede Per Hækkerup (S) følgende modforslag til motiveret dagsorden:

„Idet folketinget udtrykker sin beklagelse af udvidelsen af krigen i Vietnam, der udgør en voksende risiko for verdensfreden, og opfordrer parterne til på linje med FNs generalsekretærs forslag at optage forhandlinger om standsning af krigen,

fortsætter tinget behandlingen af tillægsbevillingslovforslaget."

Efter en række udsættelser af forhandlingerne ændrede Per Hækkerup sit forslag til dagsorden ved at stille ændringsforslag om, at ordene „udvidelsen af" skulle udgå af forslaget.

Efter at dette ændringsforslag var vedtaget uden afstemning vedtoges det således ændrede af Per Hækkerup stillede forslag til motiveret dagsorden med 132 stemmer, medens 18 medlemmer (SF) undlod at stemme. Med vedtagelsen bortfaldt det af Morten Lange stillede forslag til motiveret dagsorden.

Tillægsbevillingslovforslaget blev derefter énstemmigt vedtaget med 151 stemmer.