Ved fremsættelsen svarede lovforslaget — bortset fra en ændring af ikrafttrædelsestidspunktet vedrørende oprettelsen af det i § 5 omhandlede Søfartens Fællesråd — ganske til det lovforslag, der var blevet fremsat den 11. marts 1966, og som genfremsattes den 6. oktober, men som ikke nåede at blive færdigbehandlet i folketinget, inden udskrivningen af folketingsvalget fandt sted. Om lovens hovedindhold henvises derfor til den udførlige omtale i folketingsårbogen 1965-66, side 474 ff. Som tidligere fremsattes lovforslaget sammen med de nedenfor omtalte forslag til henholdsvis lov om Søfartens Fællesråd og lov om ændring i lov om skibes bemanding (om dette sidste, der ikke gennemførtes i folketingsåret 1966-67, se side 491). Ved genfremsættelsen af lovforslaget forbeholdt handelsministeren sig på ny ret til under forslagets videre behandling at fremkomme med ændringsforslag i lys af de under det fortsatte udvalgsarbejde fremkomne udtalelser.
Som det vil fremgå af nedenstående, gennemførtes på grundlag af folketingsudvalgets behandling en række ændringer i lovforslaget, hvoraf hovedparten alene var en konsekvens af, at man ikke havde anset det for muligt samtidig at gennemføre lovforslaget om ændringer i bemandingsloven. Dette gjaldt således de foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§ 8, 13, 15 og 23, hvortil nu er henført nødvendige bestemmelser fra bemandingslovgivningen. Herudover er vedrørende uddannelsen af navigatører gennemført den ændring med hensyn til beskikkelsen af eksamenskommissionsmedlemmer, at kravet om disses sejltid som navigatører er forhøjet fra mindst 1 år til mindst 2 år, og endvidere er bestemmelsen om, at kun to af medlemmerne må være navigationslærere, udgået af loven. Ændringerne er gennemført dels for at imødekomme fremsatte ønsker om eksamenskommissionsmedlemmernes større praktiske erfaring, dels for at opnå større fleksibilitet med hensyn til kommissionens sammensætning. Endelig er bestemmelserne om beskikkelse af censorer ved navigatøreksaminerne blevet forenklet, uden at der dog er sket realitetsændringer.
Ved lovforslagets 1. behandling kunne samtlige ordførere stort set henvise til tidligere fremsatte udtalelser.
Det udvalg, hvortil lovforslaget henvistes sammen med de to øvrige omtalte søfartslove, afgav som nævnt kun betænkning over de to lovforslag, idet man anså, at disse lovforslag var af hastende karakter. Af betænkningen fremgår, at udvalget bl. a. havde drøftet, hvorvidt der skulle opstilles særlige kvalifikationskrav for den nye stilling som direktør for søfartsuddannelsen, og at ministeren i denne forbindelse havde fremhævet over for udvalget, at stillingen i første række burde være en administrativ stilling, som omfatter samtlige under handelsministeriet hørende uddannelsesområder og ikke alene uddannelsen af navigatører. Ministeren var imidlertid enig i, at en direktør, som forener administrativ dygtighed med en nautisk uddannelse, ville være en naturlig mulighed.
At også en række andre spørgsmål var indgået i udvalgets overvejelser fremgår af nedenstående uddrag af udvalgsbetænkningen:
„Med hensyn til den nærmere, tilrettelæggelse af uddannelsesrådets arbejde har handelsministeren over for udvalget givet udtryk for, at han ville finde det naturligt, at der under rådet nedsættes faste underudvalg til behandling af spørgsmål vedrørende de forskellige uddannelsesområder, herunder et fast underudvalg vedrørende uddannelse m. v. i skoleskibe.
Ministeren har endvidere udtalt, at der formentlig intet vil være til hinder for, at man i rådets forretningsorden optager bestemmelser, der muliggør, at faste underudvalg i et vist omfang kan afgive indstilling direkte til ministeren eller tilsynsmyndigheden.
Som anført foran har udvalget fundet det påkrævet, at visse bestemmelser fra bemandingslovforslaget af tekniske grunde overføres til lovforslaget om søfartsuddannelse. Udvalget har i forbindelse hermed drøftet den foreslåede aldersgrænse på 25 år for udmønstring som hovmester, men har efter indhentede oplysninger om, hvilke regler der gælder på dette område i Norge og Sverige, ikke på nuværende tidspunkt ment at kunne tage stilling til, om der i lovgivningen bør fastsættes aldersbetingelser for hovmestre. Den foreslåede aldersbetingelse er derfor ikke medtaget i ændringsforslagene. Udvalget agter imidlertid at arbejde videre med dette spørgsmål.
Der er over for udvalget stillet forslag om, at lovforslagets § 20 om understøttelse til elever erstattes af en bestemmelse om, at eleverne oppebærer understøttelse efter tilsvarende regler som fastsat i lov nr. 194 af 18. maj 1960 om erhvervsmæssig uddannelse af ikke-faglærte arbejdere.
Handelsministeren har i forbindelse hermed oplyst, at understøttelser til de mere langvarige uddannelsesformer vil kunne ydes gennem ungdommens uddannelsesfond, og at der for kortvarige uddannelser vil kunne søges tilvejebragt bevillinger til understøttelse efter lignende regler som i den nævnte lov.
Fra Søfyrbødernes Forbund har udvalget bl. a. modtaget forslag om, at uddannelsen af motormænd, der foregår på og i nær tilknytning til maskinmesterskolerne, som sorterer under undervisningsministeriet, henlægges under dette ministerium.
Vedrørende dette spørgsmål skal udvalget fremhæve, at det ligger uden for dets kompetence, at afgøre, hvorvidt det nævnte uddannelsesområde bør henhøre under det ene eller det andet ministerium."
Ved 2. behandlingen var der almindelig enighed om at tiltræde de stillede ændringsforslag, som man fandt var en forbedring af lovforslaget. Herudover fandt Jens Peter Jensen (V) anledning til at fremhæve, at han gerne havde set, at det i loven var blevet bestemt, at der skulle nedsættes udvalg for de enkelte uddannelsesområder, men at han følte sig tilfredsstillet af ministerens tilkendegivelser, der er refereret ovenfor i uddraget fra betænkningen. Han henstillede endvidere til ministeren at se positivt på forslaget fra Søfyrbødernes Forbund om at få uddannelsen af motormænd henlagt under undervisningsministeriet. Efter at samtlige ændringsforslag var blevet vedtaget, vedtoges lovforslaget enstemmigt ved 3. behandling med 145 stemmer.