Loven er — bortset fra en ændring af ikrafttrædelsestidspunktet til 1. juli 1967 — identisk med de lovforslag, som handelsministeren den 30. april og den 6. oktober 1965 henholdsvis fremsatte og genfremsatte i forbindelse med det såkaldte næringslovkompleks, og som på ny genfremsattes den 2. november 1966.
Som omtalt i folketingsårbogen 1964-65, side 493 ff. var lovforslaget udarbejdet af næringslovskommissionen til afløsning af den tidligere gældende næringslovs §§ 81-84.
Loven viderefører i det væsentlige de tidligere gældende bestemmelser, men har dog ikke opretholdt bestemmelser om, at antallet af nye mæglere vil kunne begrænses, når antallet af mæglere på vedkommende sted synes tilstrækkeligt. Endvidere er bestemmelserne om vekselmæglere bortfaldet, efter at denne virksomhed nu i henhold til den nye næringslov § 22 er overgået til vekselerere med næringsbrev.
Da lovforslaget genfremsattes i folketinget, var der ikke i dette opretholdt bestemmelsen fra den gamle næringslov om, at skibsmæglere er eneberettigede til at besørge ind- og udklarering af skibe, dog at det står skibets rederi frit for selv at besørge klareringen eller lade den besørge ved behørigt befuldmægtigede personer, der står i fast tjenesteforhold til rederiet eller skibsføreren. Dette var i overensstemmelse med indstillingen fra næringslovskommissionens flertal, der fandt, at retten til skibsklarering ikke burde være forbeholdt skibsmæglere, idet dette ikke kunne anses for tilstrækkeligt begrundet i, at skibsmæglere på grund af deres uddannelse og kvalifikationer er velegnede til at udføre særlige hverv, der ofte vil blive overdraget disse i tilknytning til klarering af skibe.
Under behandlingen i folketinget ændredes lovforslaget imidlertid på dette punkt, således at loven — inden for det af beskikkelsen omfattede geografiske område — opretholder skibsmæglernes eneret til klarering, dog nu begrænset således, at dels også rederens faste agent kan besørge klareringen, dels at rederen selv og personer, der står i fast tjenesteforhold til ham, ikke blot kan klarere egne skibe, men også skibe, som rederen har befragtet, og skibe, som samsejler med hans egne skibe.
Ved genfremsættelsen af lovforslaget fremhævede handelsministeren, at årsagen til, at forslaget endnu ikke var blevet vedtaget, var ikke afsluttede overvejelser vedrørende det ovenfor omtalte spørgsmål om eneklareringsretten.
Ved 1. behandlingen i folketinget kunne samtlige ordførere på ny henvise til deres bemærkninger ved de tidligere 1. behandlinger af forslaget.
Som nævnt ovenfor gav udvalgsbehandlingen til resultat, at lovforslagets bestemmelser om klareringsretten blev ændret. Om overvejelserne over dette spørgsmål anførtes følgende i udvalgsbetænkningen:
„Udvalget har drøftet, hvorvidt de nugældende regler, hvorefter statsautoriserede skibsmæglere har eneret til at udføre klareringsforretninger, dog således at disse også kan udføres af skibsføreren, bør opretholdes. Udvalget finder, at såvel skibsfartserhvervet som de erhverv, der skal have transporteret deres varer ad søvejen, har en berettiget interesse i, at der kan opretholdes en kvalificeret mæglerstand, og at dette må forudsætte, at der for de personer, som har ofret tid og arbejde på at tage mæglereksamen, findes rimelige muligheder for at skabe sig en eksistens gennem deres arbejde.
Det er dog samtidig udvalgets opfattelse, at opretholdelsen af den hidtidige eneklareringsret bør være kombineret dels med en regel om, at beskikkelsen som statsautoriseret skibsmægler skal være knyttet til et bestemt angivet geografisk område, dels med en regel, der giver rederen selv, hans faste agent, skibsføreren eller andre personer, der står i fast tjenesteforhold til rederen, adgang til at klarere egne skibe, skibe, som han har befragtet, eller skibe, som samsejler med hans egne skibe."
Ved sagens 2. behandling tiltrådtes de stillede ændringsforslag af samtlige udvalgsberettigede partier, hvorimod Antonsen (LC) ikke kunne stemme for disse, som han fandt var udtryk for en antiliberaliseringstendens.
Lovforslaget henvistes til fornyet udvalgsbehandling, og udvalget betonede i den afgivne tillægsbetænkning, at det ved 2. behandlingen vedtagne ændringsforslag var udtryk for en liberalisering i forhold til den gældende retstilstand, idet det udtrykkeligt fastsættes, dels at også rederens faste agent kan besørge klareringen, dels at rederen selv og personer, der står i fast tjenesteforhold til rederen, ikke blot kan klarere egne skibe, men også skibe, som rederen har befragtet, eller skibe, som samsejler med hans egne skibe.
Ændringsforslaget var heller ikke til hinder for, at enhver skibsagent fortsat kan yde bistand ved skibsklarering, selv om han ikke er fast agent for det pågældende rederi.
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 141 stemmer mod 4 (LC), medens 1 medlem (Grønl) tilkendegav hverken at stemme for eller imod.